Penge — en streng herre
REKLAMEN benytter sig af raffinerede psykologiske tricks for at holde forbrugersamfundet i gang. Den overtaler folk til at ’købe ting de ikke har brug for med penge de egentlig ikke har, og til tider for at gøre indtryk på folk de ikke bryder sig om’.
Mange er opsat på at tjene masser af penge i håb om at opnå tryghed. Men er penge ensbetydende med tryghed?
Liz, som er nævnt tidligere, blev gift med en velhavende mand. Hun siger: „Da vi blev gift havde vi et pragtfuldt hjem og to biler, og vores økonomiske situation gav os frihed til at nyde alt det verden kan byde på i materiel henseende, rejser og afslapning. Underligt nok bekymrede jeg mig stadig om penge.“ Hun forklarer hvorfor: „Vi havde så meget at miste. Det er sådan at jo mere man har, desto mere usikker føler man sig. Penge kan ikke befri en for bekymring og ængstelse.“
Ønsket om at tjene penge synes at være typisk for vor tid. Men det er et ønske der sjældent resulterer i større lykke. „Her i 1980’erne, i materialismens tidsalder, virker det helt naturligt at være besat af tanken om at tjene penge,“ skriver David Sylvester i avisen Detroit Free Press. „Men jeg betragter denne materialisme som et symptom på rådvildhed.“
Kontant eller på konto?
Det materialistiske samfund vi lever i prøver at bilde dig ind at du har krav på visse luksusgoder, selv om din indtægt egentlig ikke tillader dig at købe dem. Denne betoning af glæden ved at besidde har, sammen med inflationen, bevirket en kolossal vækst i brugen af de såkaldte plasticpenge: kreditkortene. Man argumenterer som så, at ’det ikke kan betale sig at vente med at købe, når prisen med sikkerhed vil stige i mellemtiden’.
Med sine 22,6 millioner kreditkort indtager England nu førstepladsen i Europa på dette område — og får Frankrigs 6,9 millioner kreditkort til at syne af temmelig lidt. Alligevel påstås det at markedet i England „endnu ikke er mættet“. Hvor tiderne dog har forandret sig! „Engang var gæld noget man skulle undgå,“ bemærker tidsskriftet The Listener. „I dag kalder man det kredit, og det tilbydes forbrugerne fra alle sider.“
Det har resulteret i en kraftig gældsætning i hele verden, en gældsætning som nu også truer verdens rigeste lande. For den enkelte borger er gælden målt i forhold til indkomsten større end nogen sinde. Denne situation er ikke begrænset til et enkelt land eller et enkelt kontinent. „Før i tiden købte sorte aldrig på kredit,“ bemærker en sort indbygger i Sydafrika, og han tilføjer: „Men mange firmaer, såsom møbelforretninger, kan kun overleve i kraft af at de sælger på konto.“
„Vi hører til den gældstiftende generation,“ siger erhvervsskribenten David Sylvester, „den generation der bruger for meget, investerer for lidt og lever som om der aldrig kommer nogen dag i morgen — eller hvis der gør, må det offentlige klare problemerne.“ Har denne materialistiske indstilling til livet så gjort os lykkeligere?
De sørgelige konsekvenser
„Top-børsmæglere ’letter presset med kokain’,“ skrev Londonavisen The Daily Telegraph i en overskrift. Flere og flere af de højest betalte unge forretningsmænd, der står over for det enorme pres det er at handle med penge, bukker under for den omsiggribende plage — stofmisbrug.
New Yorks finanskvarter, der ligger omkring Wall Street, lider af samme sygdom. En repræsentant for de amerikanske narkotikamyndigheder har udtalt: „De involverede går meget stille med dørene. Man tager ikke sin dosis kokain åbenlyst, men tag ikke fejl, 90 procent af forretningsmændene i finanskvarteret accepterer brugen af det. Tyngede af det store pres er disse vidunderdrenge så hundeangste at de ikke tør lave en forretning uden at de er påvirkede af et eller andet.“
De kriminelle aktiviteter der for tiden bringer skam over finansverdenen begrænser sig bestemt ikke til stofmisbrug. Der berettes om storstilet bedrageri og om misbrug af fortrolig viden om økonomiske forhold.
„Hvordan kan det være at mennesker der tjener over en million dollars om året kan være så stærkt i bekneb for penge at de er villige til at begå lovovertrædelser for at få flere?“ spørger Wall Street-psykiateren Jay B. Rohrlich, og svarer selv: „Nogle mennesker bliver faktisk stimuleret af og forfaldne til penge på samme måde som andre bliver afhængige af spiritus, kokain eller lignende stoffer.“ Han forklarer at for sådanne mennesker „bliver penge en modgift mod en stærk følelse af utilstrækkelighed“.
I vor stadig mere materialistiske verden er det ikke ildeset at ville skabe sig en formue. Et rundspørge, offentliggjort i det franske ugeblad Le Figaro, viser at penge ikke ’lugter’ mere. På spørgsmålet om hvad de troede penge kunne give dem, var der interessant nok 45 procent der svarede ’lykke’. Men de tager sørgeligt fejl.
Hvad kan der da gøres for at modvirke det overdrevne ønske om penge som har medført så megen utilfredshed?
Behovet for selvransagelse
Nu føler du måske ikke ligefrem at du er ’forfalden’ til penge. Men overvej engang følgende: Drejer dine samtaler sig hovedsagelig om penge og om det der kan købes for penge? Tillægger du penge stor betydning? Mener du det er helt i orden at nære et stærkt ønske om at eje dem, siden de fleste andre har det samme syn på tingene?
Faren for at komme til at ligge under for pengenes magt, at blive slave af dem, er afgjort til stede. For to tusind år siden advarede en vís lærer om deres „bedragende magt“, idet han sammenlignede glæden ved at have mange penge med tornede planter der kvæler kornet før det bærer frugt. (Mattæus 13:22) Bibelen advarer os også om at „kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt“ og at de der tragter efter penge ’stikker sig selv overalt med mange smerter’. — 1 Timoteus 6:10.
Ja, penge er en streng herre når man lader dem få herredømmet. Men de spiller også en nyttig rolle i vore dages samfund. De kan være menneskets tjener.