Privat! Adgang forbudt!
MANGE vil gøre næsten hvad som helst for at beskytte deres privatliv. Nogle bygger høje mure om deres hus og have. Andre slår sig ned i bjergegne eller dybe skove milevidt fra befærdede veje for at være i fred. Byboere vælger måske at bo på øverste etage i en ejendom hvor opgangsdøren er låst, at få hemmeligt telefonnummer og at skjule deres identitet under et falsk navn.
Der er stor forskel på hvad man forbinder med ordet „privatliv“. Gifte kvinder vil måske fra tid til anden gerne være sig selv, uden deres mand. Også de fleste mænd føler nu og da behov for at være alene. Selv børn ønsker at have et privatliv. Mange børneværelser er ’hemmelige huler’ som andre formenes adgang til.
Tænk engang over dette: De personlige samtaler du fører fra din telefon derhjemme eller på arbejdspladsen kan aflyttes. Din mindste bevægelse i omklædningsrummet i skolen, på fabrikken eller på kontoret kan overvåges og optages på videobånd. De samtaler du fører i din egen stue kan aflyttes ved hjælp af laserstråler rettet mod dine vinduer, og optages af folk der skjuler sig i nærheden. På din arbejdsplads kan du blive overvåget af datamater. Alt hvad du skriver på kontorets skrivemaskine kan blive læst på en skærm flere kilometer borte af folk der vil bruge det imod dig. End ikke i mørke er dit privatliv ukrænkeligt. Hvis du går ud om natten kan du følges af kameraer der fungerer glimrende i mørke. Og hvis du ikke bryder dig om at din ægtefælle åbner breve der er adresseret til dig, ville du sikkert reagere voldsomt hvis nogen krænkede dit privatliv ved at læse din post uåbnet!
Du ville sikkert føle dig ubehageligt berørt hvis du blev bedt om at aflægge en løgnedetektorprøve når du var til jobsamtale. Men måske udsætter intervieweren dig for en lignende test — tværs over skrivebordet og uden at du aner det — ved hjælp af et apparat der analyserer din stemme og efter sigende kan afsløre om du lyver.
Mange firmaer mister strengt fortrolige oplysninger fordi skrupelløse konkurrenter krænker deres ’privatliv’. Som følge af de højteknologiske overvågningssystemer man har udviklet inden for de senere år, er det næsten umuligt for et lands regering at hindre at landets ’privatliv’ krænkes af andre lande. Spionsatellitter udstyret med kameraer med høj opløsningsevne kan fra det ydre rum fotografere genstande på jorden der ikke er større end en tennisbold, og de kan identificere en mand blandt mange andre — blot ud fra faconen på hans skæg.
Menneskets frihed — „den mest omfattende af alle rettigheder og den der er mest værdsat af civiliserede mennesker“ — kan åbenbart hurtigt blive truet, som det vil fremgå af den følgende artikel.