Mysteriet vokser

I NOGLE situationer konfronteres man direkte med døden — for eksempel når man står ved et dødsleje. For mange virker tanken om døden skræmmende. Det er derfor ikke så mærkeligt at døden er omgivet af gætteværk og mysterier. Livet er kort, og som Shakespeare skrev: ’Døden har jo dog sin dag.’

Hvad er den fysiske død da? Det er det første spørgsmål vi må have svar på.

Døden er svær at acceptere

Encyclopædia Britannica definerer død som „fravær af liv“. Det er forholdsvis let for os at acceptere at fisk, pattedyr og fugle dør, men når døden rammer mennesker opfatter vi den som en fjende, nøjagtig som Bibelen siger.a

Af alle skabninger på jorden er kun menneskene i stand til at tænke på deres egen død. De er også de eneste der begraver deres døde. Som Encyclopædia Britannica forklarer skyldes den rituelle begravelse af de døde i mange tilfælde „en instinktiv modvilje mod eller manglende evne til at acceptere døden som menneskelivets definitive afslutning. På trods af den skrækindjagende viden om hvilken fysisk nedbrydning døden forårsager, er troen på at noget af individet overlever døden, stadig udbredt.“

Dette betyder at ældgamle traditioner og mystiske former for overtro har sat deres præg på skikkene i forbindelse med dødsfald og begravelser.

Skikke og anskuelser

I mange fortidsgrave finder man for eksempel ikke blot de afdødes knogler, men også vidnesbyrd om at de efterladte har givet dem mad og drikke med i graven for at de ikke skulle sulte eller tørste efter døden. På ægyptiske trækister malede man kort og øjne for at hjælpe de afdøde til at finde vej. Man efterlod også redskaber og personlige ejendele, for eksempel smykker, hos de døde i graven, i den tro at de ville få brug for det efter døden.

Nogle af de skeletter man finder, ligger i fosterstilling. Dette er af visse forskere blevet tolket som et vidnesbyrd om tro på en genfødsel. Grækerne og romerne troede at de døde skulle færges over Styx, underverdenens største flod. Den dæmoniske færgemand, Karon, blev betalt ved at man lagde en mønt i munden på den afdøde. Denne skik findes stadig i mange dele af verden.

„Det ligger fast at enhver større religion har nogle læresætninger om det at dø, om hvad døden er og om livet efter døden,“ hedder det i A Dictionary of Religious Education. Dette er naturligvis sandt — men hvorfor er det sådan? Fordi det er så vanskeligt at affinde sig med at døden skulle være afslutningen på menneskets bevidste eksistens. „Ingen tror på sin egen død,“ hævdede psykologen Sigmund Freud, og „ubevidst er hver og én af os overbevist om sin egen udødelighed.“

Denne opfattelse har resulteret i at der er opstået mange religiøse teorier om døden og om livet efter døden. Lad os se på nogle af de vigtigste.

Skærsilden og helvede

Hvis de døde lever videre må de befinde sig et eller andet sted — men hvor? Dette er et vanskeligt spørgsmål, eftersom mennesker sjældent er helt igennem onde eller helt igennem gode. Men traditionelt deler man de afdøde i to kategorier, de gode og de onde.

Opslagsværket The Jewish Encyclopedia beskriver jødernes synspunkt: „På den endelige doms dag vil der være tre grupper af sjæle: de retfærdige vil straks få tildelt evigt liv, de onde vil komme i Gehenna, men de hvis dyder og synder opvejer hinanden vil komme ned i Gehenna og svæve op og ned indtil de stiger lutrede op.“ Mange vil genkende dette som en beskrivelse af skærsilden.

Interessant nok nævner New Catholic Encyclopedia i sin officielle beskrivelse af læren om skærsilden: „Alt taget i betragtning hviler det katolske dogme om skærsilden på traditionen og ikke på Den hellige Skrift.“ Dette er ikke overraskende, eftersom Bibelen intet siger om en skærsild. Men hvordan forholder det sig da med Gehenna, hvor de onde kommer hen, ifølge The Jewish Encyclopedia?

Gehenna er et græsk ord der stammer fra det hebraiske gē hinnomʹ, som betyder Hinnoms dal. I denne dal, der ligger sydvest for Jerusalem, ofrede man i fortiden børn til guden Molek. The Jewish Encyclopedia forklarer at „dalen af denne grund blev anset for forbandet, og ’Gehenna’ kom derfor hurtigt til at betyde ’helvede’.“

„Mange trossamfund opfatter helvede som et sted der er beboet af dæmoner og hvor onde mennesker straffes efter døden,“ oplyser The World Book Encyclopedia. Det er en lære der stadig forkyndes af visse af kristenhedens kirker og af andre trossamfund. Derfor er mange mennesker vokset op i frygt for at komme i helvede.

„Da jeg var dreng,“ skrev den engelske forfatter Jerome K. Jerome i 1926, „betragtede de fleste fromme mennesker det stadig som en kendsgerning at der fandtes et bogstaveligt helvede. Man kan dårligt overdrive hvilke lidelser dette gav et fantasifuldt barn. Det fik mig til at hade Gud, og senere, da min voksende intelligens havde forkastet tanken som absurd, fik det mig til at afsky det trossamfund der stod bag den.“

I rammen med overskriften „Forskellen mellem helvede og Gehenna“ kan du finde flere oplysninger om helvedeslæren. Hvad er der da at sige om det sted hvor de gode mennesker efter sigende kommer hen, nemlig himmelen eller nirvana?

Himmelen og nirvana

„Himmelen er et sted hvor man befinder sig i en velsignet tilstand af evig salighed i Guds, hans hellige engles og helgenernes nærhed,“ skriver The Catholic Religion — A Manual of Instruction for Members of the Anglican Church, og tilføjer: „I himmelen vil vi også blive genforenet for evigt med alle vi har holdt af på jorden som er døde i nåde, og vi vil for altid være fuldkommen gode og hellige.“

Nirvana er en tilstand af „fuldkommen fred og lyksalighed“, der efter buddhisternes opfattelse først kan nås efter at „den smertelige, vedvarende cyklus af død og genfødsel“ til sidst er ophørt. Både troen på himmelen og troen på nirvana giver altså sine tilhængere et håb om at der efter dette livs lidelser venter dem en tilværelse i en verden hvor alt er godt.

Hjælper disse modstridende læresætninger os til at finde svar på spørgsmålet om hvad der sker når vi dør, eller får de blot mysteriet til at vokse? Hvordan kan vi være sikre på at det vi vælger at tro er sandheden? Er det fabler eller fakta vi lærer gennem religionen?

Hvad der sker med os efter døden vil fortsat være et mysterium — medmindre vi kan få svar på det grundlæggende spørgsmål der rummer nøglen til gåden: Hvad er sjælen? Det vil vi se på i den næste artikel.

[Fodnote]

[Ramme på side 6]

Nedfrysning og udødelighed

Nedfrysning er en teknik hvorved videnskaben kan opbevare døde menneskers legemer ved ultralave temperaturer. Normalt opbevares hele legemet nedsænket i en beholder med flydende kvælstof ved −232°C, men kunderne kan også vælge at blive „neuropatienter“, hvilket betyder at kun hovedet nedfryses. „Jeg tror ikke på et liv efter døden i religiøs forstand,“ siger direktøren for et britisk firma der reklamerer for nedfrysning, „men jeg er glad for at leve, og jeg betragter det som et onde at den bevidste tilværelse ophører.“ Tanken bag nedfrysningen er at videnskaben måske engang i fremtiden vil være i stand til at give de døde livet igen, og endda klone nye legemer til de afskårne hoveder. Londonavisen „The Sunday Times“ skriver at dette er én måde hvorpå man kan „opnå udødelighed“.

[Ramme på side 7]

Forskellen mellem helvede og Gehenna

Gehenna var navnet på en losseplads uden for byen Jerusalem. Jesus brugte dette navn som et symbol på evig tilintetgørelse. (Mattæus 10:28) Hvad er da helvede (oversat fra det hebraiske „sje’ōlʹ“ og det græske „haiʹdēs“)? Hvis det er et pinested, er det da sandsynligt at nogen ville ønske at komme derhen? Næppe. Men patriarken Job bad Gud om at gemme ham dér. (Job 14:13) Da Jonas befandt sig i bugen på den store fisk kom han så godt som i Bibelens helvede, og derfra bad han Gud om udfrielse. (Jonas 2:1, 2) Bibelens helvede er menneskehedens fælles grav, hvor de der er døde hviler i Guds kærlige erindring indtil de får en opstandelse. — Johannes 5:28, 29.

[Illustration på side 5]

Der er malet øjne på en gammel ægyptisk kiste for at ’den afdødes sjæl kunne kigge ud’

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af British Museum, London

[Illustration på side 7]

Hinnoms dal sydvest for Jerusalem som den ser ud i dag