Kan man bygge bro over kulturkløften?
„Vi har fået visum. Vi emigrerer til Canada i næste måned.“
„Har du hørt det? Min mand er blevet overflyttet til Golfstaterne. Vi rejser snart.“
„Det er min forlovede. Ja, han er fra Mellemøsten. Vi har tænkt os at slå os ned i hans hjemland når vi er blevet gift.“
LAGDE du mærke til hvad disse par har tilfælles? Alle tre par står over for en kulturkløft som måske vil vise sig at være bredere — og vanskeligere at overstige — end de regner med.
På vore bedsteforældres tid eksisterede dette problem praktisk taget ikke, for dengang blev de fleste boende i nærheden af deres fødested hele livet. I vore dage krydser mange regelmæssigt kontinenter og oceaner. Flere og flere flytter fra deres hjemland.
Der er talrige grunde til dette: Mange vestlige firmaer har sendt faglært arbejdskraft til udviklingslandene, og ofte er deres familier flyttet med. Unge fra udviklingslandene har fået deres uddannelse på europæiske og amerikanske universiteter. Og de senere års borgerkrige, nationale konflikter og udbrud af racemæssig og religiøs forfølgelse har fået mange til at flygte fra deres hjemland.
De nyankomne må imidlertid, uanset af hvilken grund de er flyttet, forsøge at bygge bro over kulturkløften mellem deres hjemland og værtslandet.
Når østerlændinge gifter sig med vesterlændinge
Mange finder sig en ægtefælle mens de studerer i udlandet og tager vedkommende med til deres eget land efter at de er blevet gift. Selv under de bedste betingelser kræver det forståelse, tålmodighed, selvopofrelse og en bevidst indsats at klare de udfordringer et ægteskab frembyder. Og når ægtefællerne har forskellig kulturel baggrund er dette i endnu højere grad påkrævet hvis ægteskabet skal holde. Men mange af den slags ægteskaber er lige fra begyndelsen dømt til at mislykkes. Hvorfor? Lad os tage et typisk eksempel:
Den romantiske skandinaviske pige bliver meget let forelsket i Sami. Han er så høflig og behandler hende som en prinsesse. Ingen skandinavisk ung mand har nogen sinde været så hensynsfuld over for hende. Og disse mørke øjne — dem kan hun slet ikke stå for! Hun har stor lyst til at sige ja til hans frieri og flytte med ham til det spændende Østen.
Men har et sådant ægteskab chance for at holde? Selv om hendes kommende ægtefælle måske beskriver sit hjemland for hende, har hun sikkert kun en vag idé om de faktiske forhold i den del af verden. Hun har aldrig set ham i hans hjemlige omgivelser eller sammen med hans familie. Selv om hun måske har været på ferie i udlandet et par gange, er det noget helt andet at bo fast i et fremmed land.
Irritationsmomenter
Det der sikkert bliver sværest for den nybagte brud at acceptere i det nye land er mangelen på det privatliv der vogtes så nidkært i hendes hjemland. Hun vil opdage at når man gifter sig med en fra Mellemøsten, gifter man sig samtidig med hele hans familie — både tanter, onkler, fætre og kusiner, og de viser stor interesse for de nygifte. Slægtninge og naboer kan finde på at stille meget direkte og personlige spørgsmål som man måske i andre lande ville betragte som indiskrete. Indbyggerne i Middelhavslandene bliver imidlertid ikke forargede over sådanne spørgsmål, men bliver måske tværtimod sårede hvis man ikke viser samme interesse for deres personlige anliggender. Da de forventer at et ægteskab bærer frugt, vil de konstant spejde efter tegn på at afkom er på vej.
Man siger at en englænders hjem er hans borg, men i Mellemøsten minder hjemmet mere om et hotel. Venner og slægtninge kan når som helst finde på at komme på besøg uden i forvejen at have meldt deres ankomst, og i mange tilfælde bliver de natten over. Hvis spisekammeret ikke er fyldt, kræver det stor opfindsomhed at få maden til at strække.
I de orientalske lande er kvindens plads i hjemmet. I nogle af disse lande har kvinder ganske vist erhvervsarbejde, men man forventer at de også klarer alle de huslige gøremål. Manden er familiens ubestridte overhoved, og hans ord er lov. I nogle af Golfstaterne er det ikke engang tilladt kvinder at forlade hjemmet på egen hånd. Og hvis de går ud, skal de være tildækkede og bære slør for ansigtet.
Noget af det mest frustrerende for en der er ukendt med Østens livsstil kan være mangelen på system — den evindelige kamp for at komme til i busser, i den tætte trafik, ved supermarkedernes kasseapparater og på de offentlige kontorer. Hvis man er vant til princippet om at „den der kommer først til mølle, får først malet“, vil man blive skuffet når man erfarer at det her først og fremmest gælder om at have forbindelser.
Den anderledes humor, de heftige følelsesudbrud — uanset om det er i vrede eller sympati — og den højrøstethed hvormed man til daglig taler til hinanden, kan også være forhold der er svære at vænne sig til.
Undgå at vække anstød
Dertil kommer at bruden selv kan vække forargelse i det land hun er flyttet til, hvis hun ikke følger de lokale skikke. I Østen forventer man at kvinderne går ærbart klædt. En bar ryg er ikke velset. Og i muslimske lande og samfund er det forbudt at nyde alkoholiske drikke.
Når en gæst træder ind i et værelse, rejser alle tilstedeværende sig og hilser på ham med håndtryk. Hvis man nøjes med at sende ham et uformelt nik, vil han opfatte det som et slag i ansigtet. Uanset hvem der kommer på besøg, bliver der budt på en forfriskning af en slags. Derfor ville det være uhøfligt at spørge nogle gæster om de vil have en kop kaffe, for de vil altid afslå, uanset hvor kaffetørstige de er. Selv hvis man serverer en forfriskning uden først at spørge, vil gæsterne muligvis vægre sig ved at tage imod den og skal måske overtales til det, fordi de ikke ønsker at virke grådige. Hvis man ikke nøder sine gæster vil man blive betragtet som en smålig vært.
Dette er blot nogle få af de nye skikke den nybagte brud vil møde hvis hun flytter til Mellemøsten. I andre lande findes der igen helt andre sæder og skikke.
Hvordan kulturkløften overvindes
Hvis man står over for at skulle flytte til et andet land for at gifte sig med en udlænding, er det godt i forvejen at have gjort sig bekendt med forholdene i det fremmede. Læs så meget du kan om landet, dets historie og dets skikke. Besøg stedet, og betragt din forlovede når han er sammen med sin familie. Det kan være at han opfører sig helt anderledes når han er i sit eget samfund end han gør i dit land. Er han lige så høflig og hjælpsom over for sin familie som han er over for dig?
Det er meget vigtigt at I er fuldstændig åbne over for hinanden. Uoverensstemmelser må drøftes før de vokser sig større. Forsøg at finde en løsning. Nogle har, efter at alle muligheder var udtømt, fundet at den nye livsstil var for anderledes til at de kunne gøre de nødvendige forandringer. Hvis det er tilfældet, er det bedre at I erkender dette før I binder jer for livet i et ægteskab der kun vil gøre jer begge ulykkelige.
Følgende forslag vil være en hjælp for dem der beslutter sig til at gifte sig: Bestræb dig for at lære det sprog din svigerfamilie taler. Hvis du og din ægtefælle fortsætter med at tale dit sprog når I er sammen med andre, vil de måske tro at samtalen drejer sig om dem. Der er ingen grund til at vente indtil du mestrer grammatikken perfekt. Hvis du flittigt anvender det ordforråd du har, vil du opdage at folk er glade for at hjælpe dig på gled.
Pas på at du ikke hele tiden går og sammenligner din nye tilværelse med den du har ladt bag dig. Acceptér at den måde du tidligere har gjort tingene på, ikke er den eneste rigtige. Selv om det måske er lettere og mere behageligt for dig at fortsætte med at gøre som du altid har gjort, er alle omkring dig vant til at klare tingene på en anden måde. I Mellemøsten er det for eksempel almindeligt at man serverer hovedmåltidet midt på dagen, mens du måske har været vant til at få det om aftenen. Det er derfor ikke nok med lidt smørrebrød om middagen — det forventes at hustruen har varm mad parat til sin mand, og normalt også at hun spiser sammen med ham. Hvis det hele skal gå glat, må begge parter tilpasse sig.
Med hensyn til madlavningen kan det også have betydning at man vænner sig til de lokale retter. Det vil sikkert være en glædelig overraskelse for din mand hvis du bare en gang imellem forsøger dig med en ny ret. Hvis du øver dig i at tilberede den og lader den indgå i det repertoire af retter du regelmæssigt serverer, vil dette yderligere befæste jeres ægteskab. Det samme kan siges om det at vænne sig til orientalsk musik.
Giv dig desuden tid til at lære de lokale omgangsformer at kende. Nogle af dem kan man hurtigt lære gennem iagttagelse. I Mellemøsten er det for eksempel kutyme at man taler høfligt med alle, selv med varebudet; at man tilbyder selv den mest tilfældige besøgende en kop kaffe eller en kold drik; og at man rejser sig og byder gæster velkommen med et fast håndtryk, og slægtninge med et kys på hver kind.
Forhør dig hos din ægtefælle om hvad man forventer at du skal gøre i en ny situation. For eksempel fik en nybagt hustru at vide af sin mand at det var sædvane at selv voksne børn kyssede deres forældres og svigerforældres hånd når de hilste på dem. Det var tegn på respekt. De første par gange hun fulgte denne skik, føltes det pinligt. Men senere blev det en vane, og ud over at det glædede hendes svigerfamilie meget, styrkede det familiebåndene.
Vigtigt med den rette indstilling
Selv om jeres naboer måske blander sig mere i jeres personlige anliggender end du bryder dig om, er de til gengæld også altid villige til at hjælpe når der er problemer. En amerikansk kvinde der havde giftet sig med en libanesisk mand, kom for eksempel en dag hjem fra en indkøbstur og fandt huset fuldt af naboer. Det viste sig at hendes mand var blevet syg på arbejdet, og han var knap nok kommet inden for havelågen før en nabo bemærkede hans svækkede tilstand og hjalp ham ind i huset og i seng. Naboen sendte bud til hele nabolaget, og mens nogle hentede en læge, plejede de andre manden, og tog senere af sted for at købe den ordinerede medicin. Hvor var kvinden glad for at hun havde opmærksomme naboer!
Indrøm derfor andre den ret at gøre tingene på deres egen måde. Blot fordi deres måde er anderledes, behøver den ikke at være ringere eller mindre rigtig end din.
Det har vist sig at være en stor hjælp at følge Bibelens råd når man skal bygge bro over kulturkløften. En kvinde der respekterer manden som sit overhoved, og en ægtemand der elsker sin hustru som sit eget legeme, vil finde lykke i deres ægteskab. (1 Korinther 11:3; Efeserne 5:21-33) De vil udvise særlig stor tålmodighed og forståelse i den første svære tid hvor man skal lære at tilpasse sig den nye livsform.
Ja, af og til vil man blive uenige om hvilke skikke man skal følge under forskellige forhold. Men ægtepar med respekt for Guds ord vil søge at anvende Bibelens principper når de skal løse uoverensstemmelser. Selv når det gælder personlig smag, kan man anvende det bibelske princip i Første Korintherbrev 13:5 om at „kærligheden . . . ikke [søger] sine egne interesser“. — Se også Første Korintherbrev 10:23, 24.
Men husk altid på at når du er flyttet til et fremmed land, er det dig der er fremmed og derfor dig der må gøre de største forandringer. Du kan ikke forvente at alle andre skal tilpasse sig dig og din livsform. Samtidig kan du dog også berige dine nye venner med værdier fra din egen kultur.
Kan man bygge bro over kulturkløften? Ja. Mange har allerede gjort det og har fået et rigt liv ved at forene det bedste fra to kulturer.
[Ramme på side 19]
Hvordan man tilpasser sig
✔ Brug det lokale sprog
✔ Lær de lokale skikke
✔ Forny din kogekunst
✔ Undgå sammenligninger med din tidligere tilværelse
✔ Acceptér dine nye omgivelser, og tænk positivt
✔ Anvend de bibelske principper
[Illustration på side 17]
Når ægtefællerne har forskellig kulturbaggrund kræver det en særlig indsats at få ægteskabet til at lykkes
[Illustration på side 18]
I Østen bydes alle besøgende på forfriskninger