Forældre der har læst på lektien
FORÆLDRE der har læst på lektien giver deres børn det de virkelig har behov for. Det siger sig selv at det ikke er nok at de betaler regningerne. De må også hjælpe børnene til at få de rigtige værdier og mål, og de må ødsle masser af tid og kærlig omsorg på dem.
„Da børnene var mindre kravlede vi rundt på gulvet sammen med dem, trommede på gryder, brugte kasseroller som hjelme og fægtede med grydeskeer, mens vi spillede rollerne som berømte bibelske personer i historiske begivenheder,“ fortæller Wayne, der er far til fire. „Børnene elskede det.“
Wayne og hans kone Joanne måtte selvfølgelig tilpasse deres undervisningsmetoder til børnenes alder efterhånden som de voksede op, men de prøvede fortsat at stimulere børnenes fantasi og ønske om at lære. Derved anvendte de nogle af undervisningens bedste principper. Julie M. Jensen, der er leder af USA’s Nationale Forening af Engelsklærere, mener at en god lærer aldrig glemmer sin egen barnlige begejstring over at lære, og vækker den samme begejstring hos sine elever.
Betydningen af ros
Wayne og Joanne har udviklet et særligt system for at hjælpe deres børn med lektierne. I køkkenet har de en bakke hvor børnene lægger deres rettede stile og forskelligt andet de har lavet i skolen. Joanne ser det igennem mens børnene leger eller læser lektier, og ved aftensmaden sker det tit at familien taler om det. Hvis tegninger eller lignende er særlig gode, bliver de udstillet på køleskabet eller på væggene i køkkenet, der efterhånden ligner et helt kunstgalleri.
„Det er vores måde at rose børnene på,“ siger Joanne, „og de trives godt med det.“ I stuen har familien en bakke hvor børnene lægger deres færdige hjemmearbejde før sengetid. „Så behøver vi ikke at lede efter det om morgenen når børnene skal skynde sig for at komme i skole til tiden,“ forklarer Joanne.
Beatrice, der er mor til to piger, har også køkkenet fyldt med det hendes børn har lavet i skolen. Hun siger: „Jeg hænger det op fordi jeg er stolt af dem, og det synes jeg at de skal vide.“
Skolevæsenet i Dallas i staten Texas har indset værdien af ros. Det opfordrer sine frivillige lærere til at være ødsle med de opmuntrende udtryk, som for eksempel: ’Fantastisk!’ ’Du gør fine fremskridt!’ ’Bliv ved sådan!’ ’Det skal du have ros for!’ ’Det var godt.’ ’Fuldstændig rigtigt.’ ’Meget kreativt.’ ’Godt gennemtænkt.’ ’Fint arbejde.’ ’Nu har du forstået det.’ ’Det er dejligt at se at du gør hvad du kan.’
Måske kunne I der er forældre gøre mere ud af at rose jeres børn?
Andre måder at støtte børnene på
Forældre der har læst på lektien vil dog ikke nøjes med at rose deres børn, de vil også sørge for at der hersker en atmosfære i hjemmet som gør det let for børnene at læse lektier. De stimulerer deres børns lyst til at læse og til at lære om verden omkring sig.
„Mine forældre støttede mig ved at sørge for at jeg ikke blev forstyrret mens jeg læste lektier,“ fortæller Julie. „Jeg havde et bestemt sted hvor jeg kunne sidde, og ingen i familien måtte forstyrre mig før jeg var færdig. Jeg skulle heller ikke hjælpe med noget i huset på de tidspunkter. Det betød at jeg kunne koncentrere mig helt om lektierne.“
Mark fortæller hvordan hans forældre støttede ham og hans søstre: „De sørgede for at vi altid havde en ordbog og andre bøger i nærheden som kunne være til hjælp for os under lektielæsningen. De opmuntrede os til at få vores egen bogsamling ved at betale de bøger vi ønskede os, så vi ikke skulle bruge vores lommepenge til det.“
„Vi begyndte allerede at læse med børnene da de var cirka tre måneder,“ siger Althea, der er mor til fire. „Det var svært at gennemføre, for som de fleste andre kvinder i dag var jeg nødt til at gå på arbejde. Jeg måtte ’købe tid’ fra andre gøremål for at kunne nå det. Børnene havde over 300 bøger — børnerim, bøger om naturen, ja, om alt muligt. Når jeg skulle læse for dem kom de med deres yndlingsbøger. Somme tider prøvede jeg at springe et afsnit eller to over for at blive hurtigere færdig, men dén gik ikke. Børnene vidste altid hvad jeg havde sprunget over og mindede mig om det ved at citere det efter hukommelsen!“
Johan fra Finland fortæller at hans forældre læste for ham 10-15 minutter hver aften før sengetid. „Jeg valgte selv historien,“ fortæller Johan. „Mor ’spillede’ personerne i den. Min søster og jeg blev så glade for denne leg at vi fandt en bog og selv prøvede at gøre det samme når far og mor ikke havde tid. Det hjalp os til at opdyrke gode læsevaner, gjorde det lettere for os at klare skolearbejdet og udvidede vores horisont.“
Ravindira fra Sri Lanka elskede at blive lagt i seng af sin far fordi han læste så godt. „Min yndlings-godnathistorie hed Hvordan kamelen fik sin pukkel. Far lavede alle mulige lydeffekter mens han læste. Det var meningen at jeg skulle falde i søvn, men jeg blev lysvågen og kunne aldrig få nok. Far lod som om han ikke var klar over det, men jeg er sikker på at han vidste præcis hvad han gjorde. Da jeg blev ældre lod han mig aflevere bøgerne på biblioteket. Det fik mig til at føle mig betydningsfuld og gav mig endnu større lyst til at læse.“
Susan fortæller om sin far: „Han elskede at tage på ture. Han tog mig med alverdens steder hen, til museer, fuglereservater, biblioteker og ud i skoven for at plukke vilde bær. Somme tider udforskede vi bare ukendte områder i skoven. Når vi kom hjem var vi helt forrevne, men det var sjovt. De ture hjalp mig til at se meningen med skolearbejdet.“
Emilo fra Puerto Rico fortæller: „Min mor prøvede at indprente os at vi altid lærte noget. Når jeg kom hjem fra skole spurgte hun: ’Nå, hvad har du så lært i dag?’ Hvis jeg svarede: ’Ingenting,’ sagde hun: ’Hvad skal det sige, „ingenting“? Du må da have lært noget.’ Hun blev ved indtil jeg fortalte hende hvad jeg havde lært. Det var det samme med mine to små brødre. Hun ville gerne have at vi skulle vide hvor meget vi betød for hende og hvor meget hun holdt af os. Det knyttede os nært sammen som familie.“
Styrk familiebåndet
Familiens medlemmer skulle gerne kunne komme ud af det med hinanden, men det kommer ikke af sig selv. Forældre der har læst på lektien vil derfor gøre hvad de kan for at styrke familiebåndet.
„Vi taler næsten hver dag åbent om familiens anliggender,“ fortæller Carol, der er enlig mor til to piger i teenagealderen. „Somme tider lader pigerne være med at fortælle mig om deres problemer fordi de føler at jeg har nok i mit eget. Men jeg kan mærke når der er noget de skjuler, for så kommer de op at toppes over fjollede småting. Jeg må minde dem om at familien fungerer bedst når vi ærligt og oprigtigt taler med hinanden om det der tynger os.“
Penge er en årsag til problemer i mange familier, men Carol siger at hun har fået sine døtres støtte fordi hun åbent har fortalt dem om familiens økonomiske situation. Hun forklarer: „Jeg har tilskyndet dem til at finde et fritidsjob så de selv kan tjene penge til de ekstra ting de ønsker sig. Jeg respekterer dem for deres indsats, og lader dem råde over pengene som de selv vil.“
Nogle forældre benytter familiens økonomiske situation til at lære deres børn at lægge budget, at spare op og at regne. „Vi har også kunnet lære børnene at interessere sig for familiens anliggender og at samarbejde med os,“ fortæller Henry, der er far til tre drenge og en pige.
Men hvordan kan forældre få tid til alt dette? Audrey, der er mor til to, beretter at fordi hun har så travlt, plejer hun at opfordre børnene til at tage med når hun skal på indkøb. Så benytter hun samtidig lejligheden til at tale med dem.
Når der opstår problemer
Forældre må lære at lytte opmærksomt til deres børn. Som et bibelsk ordsprog siger: „Den vise hører efter og modtager mere belæring.“ (Ordsprogene 1:5) Hvis forældrene lytter opmærksomt vil børnene få tillid til dem, og tillid er en nødvendighed for at man kan løse de problemer der uundgåeligt vil opstå.
Da Leon og Carolyn for eksempel opdagede at deres ældste datter, Nikki, pjækkede fra skolen og klarede sig dårligt i nogle fag, gav Carolyn i første omgang den dårlige påvirkning fra Nikkis skolekammerater skylden. Men som Leon siger: „Jeg foreslog at vi ventede med at dømme til vi havde hørt hvad hun selv havde at sige.“
„Gennem en hel uge,“ fortsætter Leon, „måtte vi tålmodigt og blidt udspørge hende og lytte, før vi nåede ind til problemets kerne. Det kom som en ubehagelig overraskelse for os: Nikki følte at vi ikke var interesserede i hende, eftersom vi havde haft så travlt med vore egne sager! Carolyn og jeg ændrede nogle ting, og det medførte at Nikki blev mere villig til at passe sine opgaver, både herhjemme og i skolen.“
Dan og Dorothy har otte børn. Nogle af dem må køre i skolebus halvanden time om dagen, og den dårlige atmosfære i busserne har været et problem for dem. „Da de ældste gik i skole udnyttede de tiden i bussen til at lave hjemmearbejde eller læse en bog,“ nævner Dan. „Men inden for de sidste 12 år er der sket en utrolig forandring. Nu har børnene svært ved at samle sig om noget i bussen fordi de distraheres af det forfærdelige sprog der tales, den høje rockmusik og røgen fra marihuana og cigaretter. Det er som regel bag i bussen det er værst.“
Dan forklarer at de sammen med børnene har forsøgt at udtænke en løsning på problemet. „Vi fik to gode ideer,“ beretter han. „Børnene skulle sætte sig så tæt ved chaufføren som muligt, og de fik hver en walkman. Nu kan de isolere sig fra larmen og læse eller lave hjemmearbejde mens de lytter til let hyggemusik. Det er ganske vist en meget enkel løsning på problemet, men det virker!“
Samarbejd med skolen
I løbet af skoleåret undervises eleverne af deres lærere cirka seks timer om dagen. Forældre der har indset hvor meget dette giver deres børn mulighed for at lære, vil gøre hvad de kan for at hjælpe børnene til at få udbytte af tiden. En mor fortæller hvad hun og hendes mand gjorde for at deres tre børn kunne få mest muligt ud af skoletiden:
„Når John og jeg var betænkelige ved noget der foregik i en af vore børns klasser, gik vi hen på skolen og talte med skolepsykologen, rektoren eller den pågældende lærer om nogle passende ændringer. Vi var fra først til sidst dybt engageret i vore børns skolegang. Nu da de alle tre er gået ud af skolen kan vi glæde os over at de udnyttede skoleårene fuldt ud.“
Børnene har måske brug for hjælp i forbindelse med skolearbejdet, og forældrene bør støtte dem alt det de kan. Men de gør klogt i at samarbejde med skolen. „Noget af det jeg kan huske om mine forældre,“ siger Wesley, „er at de aldrig blandede sig i lærerens måde at undervise på. De var klar over at man kan undervise på mange måder.
For eksempel kunne jeg engang ikke finde ud af et regnestykke. Far gav mig facit, og lod mig slås med stykket indtil jeg selv nåede frem til det samme resultat. Så vidste jeg at jeg havde fundet den rigtige måde at regne stykket på.“
Det er ikke let!
Som ethvert skolebarn ved, er nogle hjemmeopgaver sværere end andre. Men den lektie forældre skal læse på er langt vanskeligere end nogen af dem de fik for i skolen. At opdrage børn er et langtidsprojekt. Nogle har kaldt det en tyveårsplan.
Hvis det skal lykkes må forældrene være opmærksomme, venlige og forstående, de må kende deres børn til bunds, opdrage dem individuelt og huske at det deres børn mest af alt har brug for er personlig opmærksomhed der kommer til udtryk gennem kærlig interesse for deres velfærd. De bør stimulere børnenes lyst til at lære, og hjælpe dem så det bliver en fornøjelse for dem at tilegne sig kundskab.
Det er anstrengelserne værd
Forældre der har læst på lektien er selvopofrende, ikke egoistiske. De er rede til at foretage forandringer. De har indset at skal de hjælpe deres børn må de være sammen med dem, og de må selvopofrende give deres børn al den tid, kærlighed og interesse de har brug for.
Hvis forældrene læser på lektien kan resultatet sammenlignes med den gode afgrøde en landmand kan høste når han med omhu har bearbejdet jorden og siden sået, luget og vandet. Også forældre kan høste en vidunderlig ’afgrøde’. Det er som Bibelen siger: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ — Ordsprogene 22:6.
[Ramme på side 11]
Hvad andet kan forældre gøre?
I vort moderne samfund har lærere og skoler stor betydning for børns udvikling. Det betyder ikke at de kan erstatte forældrene, men de kan hjælpe dem til at opdrage børnene godt. Forældre bør derfor samarbejde mest muligt med den skole deres børn går i.
Hvordan skal de stille sig til særlige arrangementer i skolen? I en skole i Massachusetts blev forældrene for eksempel indbudt til at overvære uddelingen af nogle flidspræmier. „Jeg tog derhen fordi jeg syntes at mine børn skulle vide at jeg er stolt af dem,“ fortæller Joanne, der har fire drenge. Tyve elever fik flidspræmier den dag, men kun de færreste af deres forældre var til stede. Mon deres fravær har opmuntret børnene til at fortsætte med at være flittige i skolen? Næppe!
Tænk også på lærerne. De fleste skoler arrangerer udstillinger af elevernes arbejder, hvilket giver forældrene mulighed for at tale med børnenes lærere. Mange lærere bruger en del af deres fritid på at forberede sådanne arrangementer. En lærer siger: „Vi har jo selv børn, og har en tilværelse uden for skolen. Det er nedslående at bruge bunker af tid på forberedelse af særarrangementer når der kun kommer 2-3 forældrepar i løbet af en hel aften.“
Mange forældre forventer at skoler og lærere tager særlige hensyn til netop deres barns behov. Skulle forældrene så ikke også være villige til at bringe nogle ofre for at støtte lærernes arbejde, især i betragtning af at lærerne gør hvad de kan for at hjælpe børnene til at vokse op og blive harmoniske mennesker?
Brochuren Skolen og Jehovas Vidner, der er udgivet for at skabe større forståelse og samarbejde mellem forældre og lærere, nævner hvad forældre blandt Jehovas vidner kan gøre: „Det er vigtigt at forældrene bliver kendt med børnenes lærere — at de sørger for at træffe dem og at tale med dem. . . .
Ved et sådant møde vil faderen eller moderen også lade læreren vide at man fra hjemmets side forventer at børnene lægger en god kristen opførsel for dagen, og at man gerne vil have det at vide hvis børnene ikke opfører sig ordentligt. Man vil uden tvivl også forsikre læreren om at hjemmet vil støtte ham eller hende i enhver rimelig tilrettevisning der måtte blive givet i skolen.
Forældrene kan desuden hjælpe børnene ved at forvisse sig om at de får læst deres lektier, ved at sikre sig at de får et godt og solidt morgenmåltid før de sendes i skole og ved at se efter om de har de bøger med de skal bruge. Forældrene vil naturligvis respektere skolens ordensregler og forvente at børnene også gør det. De vil også gerne tale med børnene om hvordan det går i skolen og om eventuelle problemer de kommer ud for.“
Følger I forældre disse råd? Det er en del af jeres ’lektie’ at gøre det.
[Ramme på side 12]
Ransagende spørgsmål til forældre
1. Viser jeg interesse for mine børns skolegang?
2. Kender jeg deres lærere?
3. Ved lærerne at jeg værdsætter deres arbejde?
4. Hjælper jeg mine børn til at tage skolearbejdet alvorligt?
5. Sørger jeg for at de i rette tid får læst godt på deres lektier?
6. Har jeg en positiv indstilling til kundskab og det at lære?
7. Ser mine børn at jeg studerer?
[Illustration på side 7]
Bøger stimulerer børns nysgerrighed og fantasi
[Illustration på side 8]
Det knytter familien sammen når forældre læser med deres børn
[Illustration på side 9]
Det er sjovt — og belærende — når hele familien tager på museum eller på udflugt
[Illustration på side 10]
Børn har brug for personlig opmærksomhed