Maurerne i Spanien og deres bemærkelsesværdige arv

Af Vågn op!-​korrespondent i Spanien

SPANIEN — landet der er kendt for sine mauriske borge, sine stolte caballeros og sin rytmiske flamenco — modtager hvert år over 40 millioner turister. De kommer fra lande i og uden for Europa, ikke blot for at nyde nogle af Den Iberiske Halvøs utallige solbeskinnede strande, men også for at suge til sig af den spanske kultur.

Turister der oplever den uforglemmelige flamenco, beundrer de andalusiske hingste ved lokale fiestas, eller nyder udsigten fra en af de mauriske fæstninger, vil fornemme at der er noget ved den spanske kultur som er helt anderledes. Og deres sanser har ikke bedraget dem. Scenerierne og lydene fra det mauriske Spanien er betagende.

Da maurerne for omkring 500 år siden blev fordrevet fra Spanien, efterlod de sig en arv der i dag kan spores i bygningsværkerne, i musikken, ja, endog i visse dyrearter. Men hvem var maurerne? Hvordan fik de så stor en indflydelse på Spanien? Hvad blev der af dem?

Hvorfra stammede maurerne?

Det syvende og ottende århundrede var en tid med enorme politiske og religiøse omvæltninger i både Mellemøsten og Middelhavsområdet. I løbet af de første hundrede år efter profeten Muhameds død i 632 e.v.t. skabte hans glødende tilhængere et islamisk imperium der strakte sig fra Indusfloden i øst til Pyrenæerne i vest. Spanien blev invaderet i 711 e.v.t. og blev lidt efter lidt erobret af muslimske hære der bestod af berbere, nordafrikanske stammefolk, og arabere der senere kom til at udgøre den herskende klasse. De indtrængende fjender blev i almindelighed kaldt for „maurere“ uanset hvilket land de kom fra.a

Dette mægtige muslimske imperium, der i udstrækning svarede til romerriget, var både et religiøst og politisk imperium. Skønt de islamiske erobrere sædvanligvis ikke udbredte deres religion med magt, vandt denne nye tro ikke blot gehør hos hedningerne, men også hos de fleste navnkristne i Mellemøsten og Nordafrika foruden hos mange i Spanien.

Córdobas glansperiode

Spanien, der på arabisk kaldes al-Andalus (deraf Andalusien), blev i begyndelsen regeret fra Damaskus, men i det tiende århundrede blev landet uafhængigt da emiren af Córdoba udråbte sig selv til kalif, eller statsoverhoved. Det var på dette tidspunkt at det mauriske kalifat nåede sin magts tinde, og Córdoba i Sydspanien blev en driftig metropolis der kunne konkurrere med Damaskus om at være center for den islamiske kultur.

Det 10. århundredes Córdoba var med sine cirka 500.000 indbyggere den folkerigeste by i Europa, dog muligvis overgået af Konstantinopel. Som hovedstad for det islamiske Spanien modtog byen enorme skatteindtægter, der for størstepartens vedkommende stammede fra landbrug, handel og industri, som alt sammen blomstrede under Omajjadernes dynasti.

Byens universitet var en berømt læreanstalt, og byen kunne prale af at have et offentligt bibliotek der rummede 400.000 bøger. Der var gratis adgang til 27 skoler hvor fattige børn blev undervist, og både piger og drenge kunne læse og skrive. Unge adelsmænd fra kristenhedens fyrstendømmer i nord modtog deres uddannelse ved de mauriske hoffer, og velhavende kvinder fra Frankrig sendte bud til Córdoba efter deres eleganteste dragter.

Byens store indtægter afspejlede sig også i byens udseende, der af en af datidens tyske nonner blev beskrevet som „verdens pryd“. Gaderne var brolagte og oplyste, og byen var smykket med haver, vandfald og kunstigt anlagte søer. En akvædukt forsynede fontænerne og de offentlige bade, hvoraf der ifølge en muslimsk historiker var 700, med rigelige mængder frisk vand. Spredt ud over hele byen lå der prægtige paladser. Ti tusind arbejdere sled i 25 år for at fuldføre paladset Al-Zahra, der ligger i udkanten af Córdoba. Ruinerne vidner stadig om bygningens pragt.

Det var også i løbet af det 10. århundrede at Den Store Moské i Córdoba omsider blev færdiggjort. Det hævdedes at man her opbevarede Muhameds arm, hvilket gjorde moskeen til en vigtig helligdom for muslimske pilgrimme. En kilde siger: „Det var det helligste sted næst efter Mekka, og et besøg her fritog den troende for forpligtelsen til at foretage en pilgrimsfærd til Arabien.“ I dag forundres besøgende stadig over den imponerende skov af marmorsøjler (der er omkring 850) og de udsmykkede buegange. Moskeen er blevet kaldt „verdens smukkeste muslimske tempel“.

Men Córdobas glansperiode skulle kun blive kortvarig. I begyndelsen af det 11. århundrede blev Omajjadernes dynasti bragt til ophør, hvorefter der indtraf en række attentater, opstande og slægtsfejder. Inden længe blev det mauriske Spanien opdelt i 23 bystater eller taifas, der i de efterfølgende århundreder gradvis blev indlemmet i de spanske kristnes feudalsamfund i nord. I 1492 blev det sidste mauriske rige, Granada, erobret, og maurerne blev fordrevet fra Den Iberiske Halvø.

Men den mauriske kulturs indflydelse forblev. Selv det spanske sprog bærer tydeligt præg af maurisk påvirkning; sprogforskere har opgjort at 8 procent af de nuspanske ord stammer fra arabisk. Besøgende kan høre spaniere der ubevidst påkalder Allah når de bruger vendingen „ojalá“, som er en afledning af wa-sa Alláh og betyder „Allah give at“.

Islam — et bindeled fra oldtiden

Maurernes besættelse af Spanien skulle også vise sig at få varige følger for det øvrige Europa. Især i den periode hvor de kristne stater i Nordspanien gradvis indlemmede de muslimske stater i syd, tjente det mauriske Spanien som mellemled mellem øst og vest og fremmede derved udbredelsen af den orientalske kultur, videnskab og teknologi, både i og uden for Europa. (Se side 27.)

Denne proces forklares i Encyclopædia Britannica med ordene: „Islams betydning lå i den arabiske tilpasning og anvendelse af den hellenistiske civilisations videnskabelige og tekniske bedrifter, som den i udstrakt grad forbedrede, og som blev tilgængelige for den vestlige verden gennem maurerne i Spanien.

Islam udgjorde også et bindeled for en del af den teknologi der blev udviklet blandt oldtidens civilisationer i det sydlige og østlige Asien, især i Indien og Kina.“

Den store indflydelse den mauriske kultur har øvet på Vesteuropa kan blandt andet ses af de mange arabiske ord som går igen i mange europæiske sprog, som for eksempel: algebra, alkohol, alkali, orange, sukker, alkove, tarif, madras og sofa.

Islamiske lærde fulgte deres profets ord ganske bogstaveligt da han sagde: „Søg efter visdom, om du så må til Kina.“ Noget af den nye teknologi stammede faktisk fra Kina.

Toledos oversætterskole

I begyndelsen var al denne viden kun tilgængelig på arabisk, et ukendt sprog for de fleste lærde i Europa. Men denne sprogbarriere blev hurtigt overvundet. Et afgørende skridt i denne retning var da den katolske konge Alfons VI af Leon i 1085 tilbageerobrede Toledo fra maurerne.

Hen imod det følgende århundrede var der blevet oprettet en oversætterskole i Toledo, og langt størsteparten af de islamiske værker blev efterhånden oversat til latin, og senere til andre europæiske sprog. Som følge af dette arbejde blev arabiske værker, såsom Avicennas Kanon medicinae (Rettesnor for den Medicinske Praksis), standardlærebøger på mange europæiske universiteter, i nogle tilfælde i flere århundreder.

Den mauriske arv består

Den mauriske arv kan stadig spores i nutidens Spanien. Den mauriske arkitektur, teknologi og videnskab er blevet videregivet til de efterfølgende generationer og har øvet indflydelse på både de spanske bygherrer, landmænd og videnskabsfolk. Den mauriske musik er senere blevet indarbejdet i flamencoen, og forskellige former for maurisk håndværk har overlevet, hvilket i dag kan spores i de talrige souvenirs som frister vore dages turister. Desuden står mange af de imponerende borge stadig på deres post som tavse vidnesbyrd om en pragt der nu er forsvundet.

Overalt hvor turisten strejfer om kan det han ser og hører i nutidens Spanien udmærket vise sig at være et ekko af denne svundne civilisation. Dens glansperiode er forbi, men den har efterladt Spanien, ja hele verden, en bemærkelsesværdig arv.

[Fodnote]

[Ramme på side 27]

Araberne — en bro mellem øst og vest

Silke og papir. Da araberne erobrede en stor del af Lilleasien, opdagede de at silkeindustrien allerede i begrænset omfang havde udviklet sig her, på grund af områdets tidligere kontakt med Kina. Den spredte sig herfra til hele den islamiske verden, og nåede muligvis Spanien omkring det niende århundrede. Dermed blev Spanien det første europæiske land der fremstillede silke.

Noget endnu mere betydningsfuldt var opdagelsen af hvordan man lavede papir. Efter sigende var det en kineser som araberne havde taget til fange der lærte dem kunsten at fremstille papir af klude. Fra slutningen af det ottende århundrede blev der fremstillet papir i Damaskus, og det erstattede hurtigt papyrus overalt i det islamiske imperium. Inden længe blev der også fremstillet papir i Spanien, og takket være denne nye proces fik fremstillingen af bøger i Córdoba og andre spanske byer et stort opsving.

Teknikken bredte sig fra Spanien til andre dele af Europa, og anvendelsen af papir var i høj grad medvirkende til trykketeknikkens udvikling i det 15. århundrede.

Af andre orientalske opfindelser der fandt vej til Europa, tilsyneladende med islam som bindeled, kan nævnes vindmøllen og krudtet.

Landbrug. Det effektive mauriske system til overrisling ved hjælp af kanaler anvendes stadig i store dele af Spanien, hvor det skaffer vand til appelsin- og citronlunde der blev plantet af arabiske gartnere. Under deres ledelse tog man hurtigt fat på at dyrke ris, sukkerrør, granatæbler, bomuld, bananer, appelsiner, citroner, dadler og figner. Mange af disse afgrøder blev senere bragt med til Nord-, Syd- og Mellemamerika af spanske og portugisiske udvandrere.

Den sindige okse blev erstattet af muldyret, æselet og hesten. De nordafrikanske heste blev krydset med de iberiske hingste, og resultatet blev den enestående andalusier, måske verdens ældste anerkendte hesterace.

Lægekunst. Hospitalet i Córdoba var et berømt medicinsk fakultet, det første af sin art i Europa, og dets kirurger nød international anerkendelse. De kirurgiske instrumenter man benyttede har en overraskende lighed med dem der anvendes i dag. Som bedøvelsesmidler anvendte man efter sigende vin, hashish og andre rusmidler.

Man lagde stor vægt på lægemidler og anvendelsen af urtemedicin. I Avicennas Kanon medicinae, der er et medicinsk opslagsværk fra det 11. århundrede, gives der følgende gode råd: „Erfaringen viser at det barn der dier ved moderens bryst i væsentlig grad beskyttes mod sygdomme.“

Astronomi, geografi og matematik. I det 12. århundrede udkom der et bemærkelsesværdigt geografisk og astronomisk værk, skrevet af Edrisi, der studerede i Córdoba. Det blev kaldt „En nydelse for den, der længes efter at gennemrejse landene“, eller „Rogers bog“. Det opdelte den dakendte verden i klimazoner og indeholdt omkring 70 detaljerede kort, der er blevet beskrevet som „det ypperste blandt middelalderens kartografi“. Som de fleste andre islamiske lærde tog Edrisi det for givet at Jorden var rund.

En anden maurer, der boede i Toledo, udgav astronomiske tabeller og videreudviklede det der i dag kendes som astrolabiet (et instrument til bestemmelsen af breddegraden), en forløber for sekstanten. Disse fremskridt, samt indførelsen af latinersejlet i skibsfarten, et sejl der i generationer var blevet anvendt på den arabiske dhaw, skulle vise sig at få stor betydning for det 15. århundredes store opdagelsesrejser.

Vi skylder også de islamiske matematikere en stor del af æren for vort talsystem. Allerede omkring det ottende århundrede benyttede de det vi i dag kender som arabertal, foruden nullet og decimalkommaet. Dette var en betydelig forbedring af det tidligere system med romertal (I=1, V=5, X=10, L=50, C=100, M=1000). Sammenlign for eksempel MCMLXXXVIII med det arabiske talsystems 1988!

[Illustration på side 23]

Løvegården, Alhambra, Granada

[Illustration på side 24]

Maurisk ornamentik i Alhambra, Granada

[Illustrationer på side 25]

Ornamenteret kuppel hvælving i Córdoba moskeen (La Mezquita)

Et udsnit af de mere end 800 marmorsøjler der findes i Córdobamoskeen