Kew Gardens — Internationalt center for plantekultur

Af Vågn op!-​korrespondent i England

DEN engelske gartner Simon Goodenough fra London havde overvundet sin naturlige frygt for højder og var i færd med at fire sig ned ad en stejl klippevæg på den fjerntliggende atlanterhavsø St. Helena. Hans mål var et enligt eksemplar af den sjældne og næsten uddøde plante tree daisy (Commidendron robustrum), der voksede på klippesiden. Forsigtigt fjernede han busken, som nu begyndte sin 11.000 kilometer lange rejse til England, hvor den skulle i intensiv pleje.

Planten reagerede så positivt på den behandling den fik i England at den begyndte at formere sig. Senere blev den genudsat på St. Helena, og to år efter var dette ene eksemplar af den sjældne plante blevet til tusind, der hjalp til at bekæmpe øens erosionsproblem.

Dette er blot ét af mange eksempler på at man har haft succes med at genudsætte planter fra De Kongelige Botaniske Haver i Kew, London. Men hvorfor sende planterne helt til Kew? Hvad er det der gør Kew Gardens til noget særligt?

Til glæde og til forskning

Op imod en million besøgende kommer hvert år til Kew Gardens for at nyde synet af det smukt arrangerede haveanlæg på 117 hektarer. På alle årstider er luften fyldt med friske dufte fra de mange plantevækster. Kew Gardens har en samling på mere end 40.000 forskellige plantearter og betragtes af mange som den fornemste botaniske have i verden. Men Kew Gardens er ikke blot til for skønhedens skyld.

Var du klar over at et af de botaniske havers vigtigste formål er folkeoplysning? Derfor er Kew Gardens også blevet omtalt som „et universitet hvis lærebøger er blomster“! Hvordan blev dette botaniske lærdomssæde oprettet?

Lige siden midten af det 18. århundrede, da enkeprinsesse Augusta af Wales dyrkede haver på sin jord langs Themsen ved Richmond, har Kew været et center for haveinteresserede. Men det skyldes først og fremmest Sir Joseph Banks (1743-1820) at Kew Gardens blev berømt. Han organiserede et omfattende planteindsamlingsprojekt, og botanikere fra London rejste ud i hele verden for at lede efter planter og bringe dem med tilbage til klassificering. Som følge heraf har Kew nu en samling bestående af tørrede og pressede dele fra omkring 6.500.000 planter, hvilket gør samlingen til en af verdens største.

Berømte bedrifter

Kews repræsentanter har medvirket til at flytte planter fra ét område af jorden til et andet. David Nelson, der var gartner ved Kew, stod i 1787 ud fra England om bord på det berømte skib Bounty, der blev ført af kaptajn Bligh. Han havde fået til opgave at indsamle brødfrugttræer på Tahiti i det sydlige Stillehav og indføre dem i Vestindien, så man dér kunne udnytte de kulhydratrige frugter som fødekilde. Den skæbnesvangre rejse endte i et mytteri. Nelson og kaptajnen drev til sidst i land på den indonesiske ø Timor, hvor Nelson døde. Andre repræsentanter fra Kew arbejdede videre på projektet, og til sidst nåede brødfrugten sit bestemmelsessted på øen St. Vincent.

I Kew specialiserede man sig i at søge efter nytteplanter. Haverne har for eksempel medvirket til at igangsætte produktionen af et stof som nogle mener har ændret verdenshistorien — nemlig kinin, der udvindes af sydamerikanske kinatræers bark og er et kraftigt virkende medikament mod malaria.

En vis Clements Markham havde ambitioner om at få kontrol med malariaen, der hærgede hele det indiske subkontinent. I 1859 tog han af sted sammen med gartnere fra Kew for at udforske Peru, Ecuador og Bolivia, og indsamle frø og planter fra alle kendte arter af de stedsegrønne kinatræer. Trods dårligt vejr og sørejsens genvordigheder klarede nogle af de små planter sig til de nåede Kews beskyttende drivhuse. Her begyndte de under eksperternes omsorg at vokse og formere sig, og kunne siden sendes til Indien. Det varede ikke længe før kinin blev almindelig tilgængeligt i de indiske landsbyer.

En udstillingsmontre i en museumsbygning i Kew skildrer et andet udplantningsprojekt der blev en succes. Her findes en detaljeret beretning om indsamlingen af frø fra gummitræet (Hevea brasiliensis). Joseph Hooker, en tidligere leder af Kew, udtænkte et projekt med det formål at overføre disse frø fra Sydamerika til Kew. Trods den vanskelige transport nåede 70.000 frø frem til Liverpool, hvor de blev udskibet og fortsatte deres rejse med særtog til Kew. Selv om det kun lykkedes at få 2397 af dem til at spire, blev ikke mindre end 1919 sendt til Ceylon (nu Sri Lanka) og Malaya, inden der var gået to måneder. De vidtstrakte gummiplantager der nu findes i disse lande stammer fra dette projekt.

Blandt andre af Kew Gardens bedrifter i det 19. århundrede kan nævnes udvælgelsen af træer til udplantning på øen Ascension, hvor der stort set ikke voksede træer tidligere. Man har også sendt kaktusser til De Kanariske Øer, til anvendelse i forbindelse med opdræt af cochenille-lus, en art skjoldlus hvoraf man udvinder et farvestof til brug i kosmetik og i visse drikkevarer. Desuden har man eksporteret mange andre nytteplanter til Australien, New Zealand, Sydafrika og De Forenede Stater.

Men hvordan går det i Kew Gardens i dag? Nyder man stadig gavn af dens gartneres ekspertise?

Englands helbredende klima

Lederen af Kew Gardens ser det som havernes opgave at „udbrede kendskabet til nytteplanter der er egnede til dyrkning i forskellige egne af verden, navnlig i de ufrugtbare tropiske områder“. Han mener at udtømningen af jordens reserver af fossilt brændsel som kul og olie, på et tidspunkt vil tvinge menneskeheden til at anvende planter som brændsel og lægemidler. Nogle steder har man allerede opnået en forbedring af miljøet takket være kulturplanter som er blevet undersøgt ved Kew Gardens og anbefalet som velegnede til beskyttelse af jorden.

I kampen mod eventuelle skader forårsaget af plantesygdomme, har en „mellemliggende karantæne“ vist sig at være effektiv. Enhver sygdomsramt plante der ankommer til Kew må under behandling inden den kan fortsætte rejsen til sit nye voksested. Her har Englands klima vist sig at have en helbredende virkning. For eksempel kan Kews milde vejr, under kontrollerede forhold, standse de infektioner der somme tider findes i vestindiske kakaoplanter. Efter endt behandling kan de raske planter fortsætte deres rejse til nye dyrkningsområder i Vestafrika.

Truede planter

Man arbejder også intenst for at bevare forskellige plantearter. „Af de 300.000 plantearter der findes på de fem kontinenter, er mindst 20.000 på grænsen til udslettelse,“ siger Peter Raven, der er leder af den botaniske have i St. Louis, Missouri, USA. Det franske blad Science et Vie (Videnskab og liv), tilføjer: „Dette antal vil sandsynligvis stige til 40.000 inden midten af det næste århundrede — hvilket vil sige hver syvende planteart!“ Hvad gør man i denne kritiske situation for at forhindre den truende udslettelse af plantelivet?

Den Internationale Forening for Naturbeskyttelse driver en forskningsafdeling ved Kew. Her studerer forskere omhyggeligt frø fra truede plantearter for at fastlægge de bedste vækstbetingelser så de kan efterligne planternes naturlige miljø. Derefter begynder gartnerne arbejdet med at dyrke og formere de truede arter.

For yderligere at sikre de truede plantearter sørger man for at de dyrkes i mere end én botanisk have. Det sker ved en udveksling af frø mellem de botaniske haver, hvilket har ført til oprettelsen af såkaldte frøbanker. Denne bankvirksomhed kan i høj grad opfattes som en investering i fremtiden.

Nogle spekulerer måske på om det er omkostningerne værd at drive botaniske haver med det formål at bevare truede plantearter. Men opslagsværket Oxford Illustrated Encyclopedia angiver i bind 2, The Natural World, redigeret af Malcolm Coe, denne væsentlige grund: „Nedbrydningen af økosystemernes stabilitet og evne til at genoprette sig selv vil til sidst være ødelæggende for menneskets velfærd.“

Det er fantastisk hvilke resultater Kew Gardens har nået, for eksempel i forbindelse med at genudplante den busk der nu medvirker til at bekæmpe øen St. Helenas erosionsproblemer. Men kan disse bedrifter gentages andre steder? I hvor vid udstrækning kan det lade sig gøre at tilplante golde områder og gøre dem frugtbare? Det kan kun tiden vise. Men under alle omstændigheder kan vi glæde os over det store arbejde som de ihærdige botanikere og haveeksperter ved Kew Gardens udfører. Og måske vil du også en dag få lejlighed til at besøge dette internationale center for plantekultur.

[Illustration på side 15]

Kæmpeåkander i en vinterhave i Kew Gardens

[Illustrationer på side 16]

Pragteksemplar af pelargonieslægten, der tilhører storkenæbfamilien og omfatter omkring 250 arter

Hibiscusblomster findes i hvide, lyserøde, mørkerøde, orange og gule varianter

[Illustration på side 17]

Der findes omkring hundrede arter og flere tusind varianter af roser i hele verden

[Illustration på side 18]

Pagoden er Kew Gardens’ berømte vartegn