Hvorfor bliver Indiens hellige Ganga tilbedt af millioner?

Af Vågn op!-​korrespondent i Indien

Gangesfloden, eller Ganga som den bliver kaldt i Indien, er i historiens løb blevet holdt i ære af hinduer som den helligste flod i verden. I århundreder er millioner af dens tilbedere strømmet til dens bredder. Hvorfor kommer de? Hvad ønsker de at opnå? Lad os kort beskæftige os med denne flod og sammen søge svaret.

I DEN hellige by Hardwar ved foden af Himalayabjergene kører en skinnende hvid Mercedes-Benz langsomt gennem de smalle gader. Forsigtigt overhaler den fodgængere, scootere, cykelrickshawer og hestetrukne tongaer. Endelig stopper bilen et sted i udkanten af byen hvorfra man kan se ud over Ganges.

Længere nede ad floden er vandet stærkt forurenet, men her i Hardwar er det blågrønne vand friskt efter dets lange rejse i bjergene, og frembyder et festligt skue. Men bilen er ikke kørt herud alene på grund af den gode udsigt.

Bildørene åbnes, og ud stiger en moderne indisk familie. Idet moderen retter på sin purpurfarvede sari, spiller sollyset i hendes ankelringe og halskæder af guld. Faderen låser bilen og kalder på børnene, der alle er klædt i smart sportstøj. Efter udseendet at dømme er de velstående og tilsyneladende fri for de bekymringer der plager de fattige. Men ligesom de mange der kommer fra langt mere beskedne kår, er de kommet til Ganges for at tilbede gudinden Ganga i håb om at få gavn af flodens kraft.

Ved den hellige Hari Ki Pauris badetrappe tager de deres sko af og går ned ad trinnene til floden. Kort efter forsvinder de i mængden af farverige sarier og andre lokale dragter. Hver eneste dag er her et rigt udsnit af Indiens befolkning; både rige og fattige kommer til Ganges’ bredder. Alle drages de af et grundlæggende åndeligt behov, et behov som næres af mennesker i hele verden.

Ritualer og hengivelse

Ved badestederne står ivrige præster og venter på at hjælpe pilgrimmene med at udføre Ganga-ritualerne. De ofrer blomster og fremsiger messende bønner. Derpå maler de et mærke, en tilak, af rød eller gul pasta på tilbedernes pande. Dernæst sker der noget som vidner om frygtløs hengivelse.

Flodens brusende vand, som er koldt her i november, afholder ikke de modige pilgrimme, hverken unge eller gamle, fra at gå ud. Denne mulighed får de måske kun én gang i deres liv, så derfor lader de Ganges’ isnende vand gøre kroppen følelsesløs. Selv små børn, i armene på forsigtige forældre, bliver badet i vandet. Rystende, men tilfredse, stiger de badende op af vandet for at blive varmet af Surya, solguden. Senere vil de besøge nogle af Hardwars mange templer, eller muligvis tage 26 kilometer længere op ad floden, til Rishikesh. Dér er der talrige ashrams langs med bredden, hvor skarer af fremmede deltager i meditation og yogastudier.

Efter mørkets frembrud kommer pilgrimmene tilbage til badestederne for at udføre en særlig form for tilbedelse. Familiegrupper og ægtepar kommer med små både lavet af grønne blade. Disse er fyldt med farverige morgenfruer, vellugtende rosenblade og en lille lerkrukke med en væge. Et ungt ægtepar tager deres sko af, beder sammen, sætter ild til vægen, og sætter blidt båden ned i flodens rivende strøm. Som så mange andre nygifte par har de sikkert bedt om Gangas velsignelse til at få en rask søn. Efter at have bedt en bøn sætter andre ligeledes deres små både i vandet. Snart efter er floden fyldt med en hel flotille af vippende lys, som hurtigt bliver båret ned ad floden af den stærke strøm.

Pludselig brydes aftenstilheden af en voldsom ringen med tempelklokker. Larmen fortsætter i nogle minutter, mens præsterne står langs bredden og svinger nogle brændende lamper og messer Gangas pris. Sådan slutter endnu en dag ved de troendes valfartssted.

„Drikke af sin moders bryst“

Ganges er en enestående flod. Men hvad angår dens størrelse, overgås den af næsten 30 floder i verden, og alene i Indien er floderne Brahmaputra og Indus betydeligt længere. Alligevel er Ganges noget særligt, for den bliver tilbedt hele vejen fra dens spæde begyndelse blandt gletscherne til den munder ud i Den Bengalske Bugt 2700 kilometer længere nede. En tredjedel af Indiens 800 millioner indbyggere bor på Gangessletten og er afhængige af floden fordi den giver dem mad og vand, både til at drikke og til kunstvanding. Ganges er i højere grad end nogen anden flod blevet et symbol på Indien.

For hinduerne er Ganges derfor Ganga Ma, eller moder Ganga. Floden bliver betragtet som en trofast moder der bespiser og renser sine børn, både åndeligt og bogstaveligt. Den indiske poet Tulsidas har beskrevet Ganges som bhukti mukti dayini, det vil sige den der giver både frelse og materiel nydelse. En ivrig tilbeder har sagt at når man drikker af floden er det „som at drikke af sin moders bryst“. Sådanne følelser afspejler det intime forhold der er mellem floden og dens tilbedere. Dette bånd har været så stærkt at pilgrimme for år tilbage uden tøven ofrede deres liv til Ganga ved at drukne sig i floden.

Dette idealbillede er imidlertid i dag blevet en smule anløbet. På sin vej gennem de voksende byer optager Ganges en stadig mængde spildevand og kemikalier. En civilingeniør har sukkende givet denne kommentar: „De fattige giver floden deres afføring, de rige deres industriaffald, og de religiøse deres døde kroppe.“ Det skønnes at der hver dag kastes mindst 10.000 døde kroppe i floden. Ved byen Varanasi (Benares) foretager opstemte badere hver dag de rituelle dyk i det efterhånden mørkebrune vand, uden hensyn til de drivende rester fra nærliggende krematorier. Fortrøstningsfuldt udfører de achaman, hvor man sluger lidt af flodens vand som et led i soltilbedelsen.

„Jeg vil blive ved med at foretage det hellige bad indtil jeg dør,“ udtalte en videnskabsmand som bor ved Ganges. „Men hver eneste gang jeg foretager achaman . . ., foregår der en vældig konflikt i mit indre.“ Et indisk blad kommenterede denne udtalelse. Der stod: „Som videnskabsmand véd professor Mishra at det vand han sluger er forurenet. Men Mahant Veerbhadra Mishra kan alligevel ikke lade være med at sluge bare en lille smule af Ganges’ hellige vand — og måske er dette det bedste eksempel på de følelser hinduer nærer over for Ganges.“

Hvorfor nærer hinduer så stærke følelser over for Ganges? Hemmeligheden bag det mystiske tag Ganga har i sine tilbedere ligger i myten om dens legendariske ophav og de kræfter vandet menes at besidde.

Steget ned fra himlene — hvorfor?

Legenden om Ganges er lige så fantasifuld og indviklet som alle de andre historier om de hinduiske guder og gudinder. Detaljerne varierer lidt, men kort fortalt lyder historien således:

Kong Sagara havde 60.000 sønner som blev dræbt af vismanden Kapila. Deres sjæle var dømt til at hjemsøge jorden for evigt, medmindre gudinden Ganga ville komme ned fra himmelen for at rense dem og befri dem for deres forbandelse. På grund af en bod som en anden konge, Bhagirathi, havde gjort, kom Ganga ned til jorden men blev fanget i guden Shivas hår — Himalayas snetoppe. Derfra strømmede hun ud til havet, og hendes vand rensede kong Sagaras 60.000 sønners sjæle, og bragte dem til paradiset.

Heri ligger svaret på hvorfor millioner af mennesker i århundredernes løb har besøgt og tilbedt Ganga. Ifølge Gangas tilbedere sidder hun inde med magt til at udfri, rense og helbrede. I et gammelt hinduisk skrift, Brahmandapurana, står der: „Når nogle i hengivenhed bader sig én gang i Ganges’ rene strømme, beskytter Ganga deres stammer mod hundredtusinder af farer. Generationers ondskab bliver fjernet. Blot det at bade i Ganges gør én ren med det samme.“ Videre siges der at hvis man drikker Ganges’ vand opnår man udødelighed. Hvis man dør ved Ganges og liget bliver brændt på dens bredder og asken strøs ud over vandet, fører det til evig lyksalighed. Det siges at sjælen — der af mange bliver regnet for at være udødelig — bliver befriet fra genfødelsernes cyklus, så den endelig kan finde hvile ved at smelte sammen med selve gudens væsen.

Alle nationers helbredelse er nær

Ønsket om åndelig renselse og befrielse fra lidelser er grundlæggende og fælles for mennesker overalt. Forskellige steder på jorden søges en sådan frelse eller mukti på forskellig måde. Nogle bekender måske deres synder til en præst for at modtage tilgivelse, og udfører derpå den krævede bod. Andre tror at de ved at bede, læse hellige skrifter, ofre, give gaver og almisser eller vise selvfornægtelse, kan få slettet deres synder og modtage velsignelser efter døden. Med så mange modstridende religiøse opfattelser, er der da nogen sikker måde at blive befriet for synd og død på?

Interessant nok taler en gammel hellig bog, Bibelen, også om menneskehedens åndelige renselse og om helbredelse i forbindelse med en flod. Profeten og skribenten Johannes så i et syn „en flod med livets vand“ flyde ud fra Guds trone. De tilbedende skulle ikke bade i den, men langs dens bred var der velforsynede frugttræer „til lægedom for nationerne“. — Åbenbaringen 22:1, 2.

Bibelen taler her i symbolske vendinger om Skaberens enestående omsorg. Han vil for evigt befri menneskeheden fra synd og død, og tilvejebringe evigt liv. På grund af denne omsorg vil talrige mennesker som har badet sig i Ganges’ vand — sammen med millioner der aldrig har set Ganges — snart få mulighed for at rense sig for synd og blive befriet fra døden.a

[Fodnote]

[Illustration på side 15]

Mellem de mange templer og altre kommer alle slags mennesker for at bade i Ganges

[Illustration på side 15]

Ved flodens bred hjælper en præst en kvinde med ganga-ritualerne

[Illustration på side 16]

Hinduiske guder og gudinder ved et af Hardwars mange templer

[Illustration på side 17]

En ung kvinde skal til at sætte sin bladbåd ud i Ganges’ vand