Den genetiske revolution — et fremskridt der vækker bekymring

DEN GENETISKE REVOLUTION er ved at finde vej ud af laboratoriet og ind i vores hverdag. Måske har den også berørt dig — på et af disse områder:

▲ Genetisk manipulerede bakterier kan nu bruges i masseproduktion af medicinalvarer som insulin, menneskeligt væksthormon og en vaccine mod hepatitis B.

▲ I USA er der indledt kliniske forsøg med to mulige AIDS-vacciner, der begge er fremstillet ved hjælp af genteknik.

▲ Flere og flere arvelige sygdomme kan opdages ved hjælp af fosterdiagnostik efterhånden som man i det menneskelige DNA finder „markører“ for disse lidelser. Man råder for eksempel nu over en yderst fintmærkende og særdeles hurtig prøve for seglcelleanæmi.

▲ Man har foretaget en kortlægning af hvilke gener der forårsager visse arvelige sygdomme, og i nogle tilfælde fået dem til at formere sig ved kloning.

▲ I deres begejstring over at det er lykkedes dem at lokalisere visse gener er nogle forskere blevet varme fortalere for et nyt, gigantisk projekt — en genetisk udgave af „Manhattanprojektet“ (det arbejde der førte frem til kernevåbenkonstruktion). De drømmer om at blotlægge den præcise kode i alle de cirka 100.000 gener i de 23 kromosompar der tilsammen udgør den menneskelige arvemasse. USA’s regering har givet tilsagn om at støtte projektet. Hvis det nødvendige milliardbeløb bevilges af Kongressen, regner man med at løse opgaven i løbet af 15 år.

▲ I 1987 meddelte USA’s patentdirektorat at det var parat til at overveje patentansøgninger vedrørende dyr hvis egenskaber var blevet ændret ad genteknisk vej. Dette affødte en livlig debat blandt forskere og etikere. I april 1988 blev der udstedt patent på en gensplejset mus.

Masseproduktion af lægemidler

Måske er medicinalindustrien det første område hvor gensplejsning har givet praktiske resultater. Salget af medicinalvarer der er fremstillet ved hjælp af genteknik, ventes i nær fremtid at overstige en milliard dollars årligt. Men så langt er man ikke kommet fra den ene dag til den anden.

Det er insulin et godt eksempel på. Et af de første praktiske resultater af gensplejsningsforskningen var at man lokaliserede det gen (på kromosom nummer 11) der frembringer human insulin og derefter splejsede kopier af det ind i almindelige bakterier af typen E. coli. Disse forandrede bakterier kan producere store mængder insulin med præcis samme molekylstruktur som human insulin. Forbløffende!

Denne teknologi var imidlertid adskillige år om at tilbagelægge vejen fra laboratoriet gennem de kliniske forsøg og USA’s sundhedsstyrelses godkendelsesprocesser til masseproduktion og almindelig udbredelse. At denne insulintype er blevet tilgængelig betyder ikke at man kan helbrede sukkersyge, hvilket enhver diabetiker kan bekræfte. Ifølge dr. Christopher D. Saudek, der er direktør for sukkersygecenteret ved Johns Hopkins-universitetet, frembyder den nye type måske „nogle fordele for patienter der for nylig er blevet behandlet med insulin eller som er allergiske over for den almindelige animalske insulin, [men] for flertallets vedkommende adskiller den sig ikke fra de almindelige præparater“.

Af andre gensplejsede lægemidler der måske er på trapperne, kan nævnes TPA, der opløser blodpropper, og IL-2 (interleukin 2). TPA er af den amerikanske sundhedsstyrelse blevet godkendt til akut behandling af hjertetilfælde. IL-2 hører til en gruppe stoffer der hovedsagelig er knyttet til de hvide blodlegemer og fremmer T-cellernes vækst og udvikling. Disse celler har betydning for sygdomsbekæmpelsen. Tiden vil vise om disse nye lægemidler holder hvad de lover.

Genetisk diagnosticering

I 1986 konstaterede forskere en forbindelse mellem arvematerialet og kræft. De isolerede og klonede et gen (på kromosom 13) som menes at forebygge en arvelig øjenkræftsygdom ved navn retinoblastom. Søgelyset er også rettet mod gener som mistænkes for at have forbindelse med knoglekræft og kronisk myeloid leukæmi.

Mere og mere tyder på at genmaterialet både kan fremskynde og bekæmpe kræft. Læger ved Californiens universitet i Los Angeles har konstateret at en normal celle almindeligvis har et eller to onkogener (kræftfremkaldende gener), mens en kræftcelle kan have ti gange så mange. Der lader til at være en forbindelse mellem onkogentallet og svulsternes farlighed, og forskerne er derfor begyndt at tælle deres patienters onkogener når de skal afgøre hvilken behandlingsmetode der vil give bedst resultat.

Dette er en besværlig proces. Kræft er imidlertid ikke den eneste sygdom hvor arvelige faktorer spiller ind. En artikel i tidsskriftet Science opregnede ikke færre end 21 neurologiske lidelser sammen med de gener eller kromosomer de lader til at være forbundet med. Listen omfatter dødelige sygdomme som Alzheimers sygdom, Huntingtons chorea og Duchennes muskelsvind, og den omfatter ikke blot neurologiske sygdomme. Man har også fundet såkaldte genetiske markører for cystisk fibrose og cystenyre foruden mange andre sygdomme.

Dette kan få forskerne til at lege med tanken om genetiske prøver der kan røbe en eventuel risiko for at vi eller vore børn vil pådrage os en af de over 3000 kendte arvelige sygdomme. Men helt så enkelt er det ikke. Sygdomsårsagen er ikke altid et enkelt gen. Hvor flere gener sammen med andre faktorer spiller ind, sådan som det lader til at være tilfældet med Alzheimers sygdom, vil det være vanskeligt at foretage prøver. I andre tilfælde har man fundet og endda klonet nøjagtig de gener der forårsager en bestemt sygdom, men i de fleste tilfælde kendes kun deres omtrentlige beliggenhed, idet man ikke har lokaliseret selve genet, men et nærliggende DNA-udsnit der kaldes en genetisk markør.

„Man har indtil videre kun kortlagt det menneskelige kromosomsæt i grove træk,“ bemærker videnskabsskribenten Jan Hudis fra March of Dimes-Instituttet for Fødselsskadede. Han tilføjer at det „kan sammenlignes med et satellitfoto der er taget mens et lavt skydække har tilsløret alt andet end de højeste bjergtoppe“.

Dilemmaet ved genprøver

Perspektiverne ved omfattende genprøver er løfterige. The New York Times bemærker: „I nogle tilfælde har opdagelserne gjort det muligt at afsløre raske sygdomsbærere der kunne videregive en sygdom til deres børn, eller at foretage fostervandsprøve.“ Denne viden er afgjort værdifuld. Avisen påpeger imidlertid: „Der er tale om videnskabelige triumfer, men de er ikke ensbetydende med at sygdommene snart er besejret.“ Én ting er at udpege en sygdoms genetiske årsag. At helbrede den er noget ganske andet.

Man håber med tiden at kunne lokalisere flere af de gener der forårsager arvelige sygdomme. En dybere forståelse af genernes funktioner og fejlfunktioner kan udmærket give stødet til behandlingsmetoder man endnu ikke kan forestille sig.

I mellemtiden står vordende forældre der underkaster sig genprøver, over for svære beslutninger, blandt andet fordi nogle måske vil presse dem til at få foretaget abort. For nogle forældre er dette aldeles udelukket, mens det for andre er svært at tage stilling når det er genetiske markører og ikke egentlige gendefekter prøverne udpeger. Forekomsten af en markør indebærer nemlig ikke nødvendigvis en gendefekt.

„Hvert år lokaliserer vi flere og flere genetiske markører for sygdomme der bæres af et enkelt gen,“ bemærker Jeremy Rifkin, en af bioteknikkens stærke kritikere. „Hvor trækker man grænsen? Der findes adskillige tusind recessive egenskaber. Dit barn kan dø af leukæmi i treårsalderen, af hjertesygdomme når det er 30, og af Alzheimers sygdom som 50-årig. Hvornår siger man fra? Samfundet kunne endda ad lovgivningens vej eller på andre måder tvinge forældre til ikke at sætte børn med bestemte egenskaber i verden på grund af de eventuelle behandlingsomkostninger.“ Det ville være et overordentlig sørgeligt paradoks hvis en teknik der angiveligt skulle redde liv og lindre lidelser, blev årsag til at ufødte børn måtte lade livet fordi en eller anden mente at deres arveanlæg ikke var „ønskværdige“.

Et juridisk spørgsmål

Interessant nok har den nye bioteknik skabt et helt nyt problem — de økonomiske rettigheder. „Er retssager blevet den biotekniske revolutions hovedprodukt?“ spørger tidsskriftet Science News i sin omtale af hvordan store medicinalfirmaer allerede sagsøger hinanden og de mindre gensplejsningsfirmaer angående rettighederne til IL-2, et gensplejset væksthormon, og til andre salgbare lægemidler.

Stridigheder om patent på medicinalvarer er indviklede nok, så hvordan vil det ikke gå når der indgives ansøgninger om patent på genetisk forandrede dyr? Sidste år udstedte det amerikanske patentdirektorat, som nævnt, patent på en gensplejset mus. Forskere i San Diego har haft held til at splejse ildfluegener ind i tobaksplanter og derved frembragt planter der lyser i mørke! Andre tobaksplanter har fået et bakteriegen der skal frembringe et protein som er giftigt for planteædende larver. Og forskere i Maryland, USA, har frembragt en gris der bærer et væksthormongen fra en ko.

Bekymring over udviklingen

At man i stigende grad blander gener fra ubeslægtede arter, vækker bekymring hos mange. Nogle landboforeninger „betragter genmanipulation som en tilføjelse til en lang række teknikker der begunstiger store industrielt drevne landbrug i forhold til små landbrug“. Dyreværnsforeninger „ser heri det størst tænkelige overgreb på dyrenes integritet,“ hedder det i The New York Times.

„Vi er ikke klar over hvad livet er,“ skriver dr. Erwin Chargaff, professor emeritus i biokemi ved Columbia-universitetets medicinske fakultet, „og alligevel manipulerer vi med det som var det en uorganisk saltopløsning.“ Han fortsætter: „Hvad jeg ser i ånden er et gigantisk slagteri, et molekylært Auschwitz, hvor det ikke er guldtænder, men værdifulde enzymer, hormoner og deslige der trækkes ud.“

Andre foruroliges over de ukendte risici ved at slippe genetisk forandrede organismer løs i miljøet. I 1985 blev et californisk firma idømt en bøde på 13.000 dollars da det uden tilladelse slap genetisk forandrede bakterier løs. Da californiske domstole omsider godkendte lignende forsøg på to prøvemarker i 1987, greb nogle straks til selvtægt og rykkede planterne op. I 1987 blev offentligheden atter foruroliget da en plantepatolog i Montana podede nogle elmetræer med genmanipulerede bakterier. I dette tilfælde blev forskeren irettesat fordi han foretog eksperimentet inden miljøministeriet havde taget stilling til sagen.

„Den hellige gral“?

Imens går genforskningen fremad med stormskridt. USA’s energiministerium har allerede påbegyndt forundersøgelser i den hensigt at fastslå den præcise rækkefølge af alle de tre milliarder kemiske baser i det menneskelige DNA — et projekt af svimlende dimensioner. En udskrift af informationerne i det menneskelige DNA ville fylde det samme som 200 store telefonbøger. I det nuværende tempo kan projektet komme til at koste uanede milliardsummer og tage flere hundrede år, men man regner med at store landvindinger inden for denne „sekvensteknologi“ vil sætte tempoet så meget op at man ifølge den seneste beregning kan operere med en tidsramme på 15 år. Energiministeriet har ansøgt Kongressen om en bevilling på 40 millioner dollars til projektet og håber at kunne øge det til 200 millioner dollars årligt.

Hvad får man så for alle disse penge? Nogle videnskabsfolk har kaldt det detaljerede kendskab til det menneskelige DNA for den menneskelige genetiks „hellige gral“. De er overbeviste om at denne viden vil være et uvurderligt redskab der giver indblik i alle menneskelegemets funktioner. Andre er imidlertid knap så sikre.

„Kun få forskere betvivler fordelene ved at kortlægge rækkefølgen af DNA i et menneskeligt gen af kendt interesse, men der råder stærk tvivl om værdien af at kende den præcise nukleotid-rækkefølge i hele det menneskelige kromosomsæt,“ bemærker Jan Hudis, der tilføjer at som sagerne står nu, „ventes det at kun en meget lille brøkdel af hele kromosomsættet kan afgive oplysninger af umiddelbar lægevidenskabelig værdi“.

Det ville afgjort være en sørgelig ironi hvis midler der er uundværlige til lægevidenskabelig forskning, drænes af gigantprojekter af tvivlsom værdi.

„Vi vil have fuldkomne børn“

I hvilken retning bevæger den genetiske revolution sig? Uden tvivl rummer den lovende muligheder for bedre lægemidler, bedre lægehjælp og dybere forståelse af livets mekanismer. Men revolutionen har også en minusside.

„Vi vil have fuldkomne børn,“ siger Jeremy Rifkin. „Vi vil have fuldkomne planter og dyr. Vi vil have en bedre økonomi. Det er der intet ondt i. Vejen til den fagre nye verden er brolagt med gode hensigter.

Lidt efter lidt beslutter vi os for at manipulere med dele af den genetiske kode i levende væsener. Det afføder to vigtige spørgsmål: Hvilke kriterier vil samfundet opstille for hvilke gener der er gode og dårlige, nyttige og funktionsforstyrrende, hvis vi skal manipulere med den genetiske kode? Og jeg vil gerne vide om der findes en institution man trygt kunne betro den endelige afgørelse for den bedste genetiske arbejdstegning til et levende væsen?“

Det er spørgsmål der kræver svar. Og det naturligste vil være at lade DNA’ets skaber afgøre om et gen er godt eller dårligt. Han kender hver eneste lille detalje af den genetiske kode og dens funktioner, hvilket David påpegede i Salme 139:13-16: „Du skærmede mig i min moders liv. Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker, ja, det ved min sjæl til fulde. Mine knogler var ikke skjult for dig da jeg blev frembragt i det skjulte, blev vævet i jordens dybder. Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op, og dagene da de blev dannet og der endnu ikke var en eneste af dem.“ Ville du ikke foretrække at betro Ham det afgørende ord med hensyn til den genetiske arbejdstegning for alle levende væsener?

[Tekstcitat på side 13]

Hvem skal afgøre hvilke gener der er gode og hvilke der er dårlige?