Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g89 22/7 s. 31
  • Sundhedsrisiko selv for ikkerygere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Sundhedsrisiko selv for ikkerygere
  • Vågn op! – 1989
  • Lignende materiale
  • Bør rygning forbydes?
    Vågn op! – 1981
  • Cigaretter — Tager du afstand fra dem?
    Vågn op! – 1996
  • Du kan frigøre dig for tobaksvanen
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1973
  • Hvad er Guds syn på rygning?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2014
Se mere
Vågn op! – 1989
g89 22/7 s. 31

Sundhedsrisiko selv for ikkerygere

THE Journal of the American Medical Association (JAMA) for 10. februar 1989 rapporterede: „Det Nationale Videnskabernes Akademi har gennemgået materialet om passiv rygning . . ., især det der omfatter ruteflys indeklima.“ Man anbefaler „et rygeforbud i alle indenrigsfly af fire vægtige grunde: for at mindske generne hos passagererne, for at reducere sundhedsrisikoen, for at begrænse brandfaren og for at luften i kabinerne kan opfylde de generelle krav til indeklima.“

Akademiets dybtgående undersøgelse afslørede følgende: „Under flyvninger har man ved hjælp af måleudstyr på forsøgspersoner målt luftens nikotinindhold med meget forskellige resultater; nogle ikkerygerafdelinger havde lige så nikotinholdig luft som rygerafdelingerne. Stewardesser der skulle arbejde i ikkerygerafdelinger blev også udsat for tobaksrøg.“

Undersøgelsen viste at „nikotinindholdet i luften varierede meget, og at der i nogle ikkerygerafdelinger faktisk var mere nikotin i luften end i visse rygerafdelinger“. Tidsskriftet minder desuden læserne om at „farerne ved passiv rygning blandt andet omfatter lungekræft og andre luftvejssygdomme“.

Samme udgave af JAMA omtalte en undersøgelse som fastslog nikotinens vanedannende magt. Der stod: „Narkomaner og alkoholikere der søger behandling for at komme ud af deres misbrug, finder det lige så svært eller sværere at holde op med at ryge som at kvitte alkoholen eller stofferne [kokain og heroin].“

I 1987 forbød Canada tobaksrygning på flyrejser under to timers varighed. De to største canadiske luftfartsselskaber er begge gået et skridt videre, idet de har forbudt al rygning på deres nordamerikanske ruter. Og i Sverige har SAS forbudt rygning på alle sine indenrigsruter. I De Forenede Stater er der blevet vedtaget en lov som forbyder rygning på korte distancer, og „et amerikansk flyselskab har frivilligt forbudt rygning på alle sine indenrigsruter undtagen til og fra Hawaii“. Efterhånden som flere og flere luftfartsselskaber indtager samme holdning til tobaksrygning medvirker de til at mindske risikoen ved at flyve.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del