En dødsensfarlig trussel

Satanisme eller djævletilbedelse vinder hastigt frem, med dyre- og menneskeofringer, seksuelle overgreb og andre kriminelle handlinger. Hvad tror satanisterne på? Og hvorfor har denne religion så stor søgning? Vågn op! besvarer disse spørgsmål og afslører samtidig hvem der egentlig står bag denne afskyelige religion.

FYLDES du af rædsel ved tanken om voksne mennesker der jager deres medmennesker for som sultne vilddyr at dræbe dem, drikke deres blod og fortære deres hjerter og andre legemsdele — alt sammen som led i deres religionsudøvelse?

Gyser du ved tanken om mødre og fædre som stiller deres børn til rådighed for at andre kan mishandle dem seksuelt, og som derefter lader dem slagte på et alter for at tilfredsstille tilskuerne?

Væmmes du ved tanken om mænd der har kønslig omgang med lig i et lighus for at tilfredsstille åndevæsener de tror er guddommelige?

Overstiger det din fatteevne når du læser om børn som dræber deres forældre og derefter, uden mindste antydning af samvittighedsnag eller anger, skamferer ligene — udelukkende for at behage Djævelen?

Ryster du vantro på hovedet når du hører om nogle der åbner gravsteder og afhugger hoveder og fingre for at bære dem ved religiøse ceremonier?

Hvad mener du om en religion der anbefaler at dens 13- til 25-årige kvindelige medlemmer bliver anvendt til at avle børn der kan ofres i blodige ritualer?

’Hvad bliver mon det næste filmproducenterne finder på?’ spørger du måske når du læser dette. ’Det må da være ren fantasi.’ Og dog — er det?

Nej, det du lige har læst om er virkelighed! Det er ikke fantasifulde indslag i et filmmanuskript. Måske har den slags endda allerede fundet sted i din egen by — hvis ikke, er der stigende grund til at frygte at det vil ske.

Denne religion, i hvis ritualer der indgår både dyre- og menneskeofringer, seksuelt misbrug af børn, voldtægt af unge piger, seksuel promiskuitet og lignende, kaldes for satanisme eller djævletilbedelse. Satanismens ritualer er så bizarre og adskiller sig i den grad fra det normale at mange, både myndighedspersoner og almindelige borgere, vægrer sig ved at tro at nogen kan begå den slags som en del af deres religionsudøvelse.

Satandyrkelsen, der for blot nogle få år siden kun havde forholdsvis ringe tilslutning, er i stadig højere grad blevet en dødsensfarlig trussel. „Satanismen er 80’ernes religion,“ siger en politimand fra San Francisco. „I Australien indgår satanismen som bestanddel i den organiserede kriminalitet,“ siger en af landets førende kriminalforskere. „Jeg vil anslå at der i hele Australien findes en hård kerne på 20.000 aktive satandyrkere som deltager i sexorgier og ofringer af dyr, ja måske endog af mennesker. Jeg er overbevist om at denne bevægelse også er ansvarlig for at mange børn er forsvundet og at den er stærkt involveret i stofmisbrug og krænkelse af gravfreden.“

En satankult er som regel organiseret i mindre grupper på mellem 9 og 13 medlemmer — måske flere, alt efter omstændighederne. Eksperter anslår at der i De Forenede Stater var 10.000 sådanne grupper i 1946, 48.000 i 1976 og 135.000 i 1985. Det vides ikke hvor mange af disse grupper der er ikkevoldelige og som søger at lægge afstand til de voldsprægede elementer. Ifølge National Catholic Reporter for den 7. marts 1986 „er der 150 aktive grupper“ i byen El Paso i Texas, „med 2000 satanister i alle aldre“. Og bladet Bulletin, der udgives af statspolitiet i Pennsylvanien, oplyser: „Satanismen vinder frem i Amerika. Der går næppe en dag uden at der rapporteres om voldshandlinger begået af satanister.“

Satanismen kan tilmed opvise en tilhængerskare der består af folk fra respekterede erhverv — læger, advokater, forretningsfolk, politifolk, nonner, præster, husmødre og militærpersoner. Nye medlemmer er imidlertid blevet hvervet fra gymnasier og andre læreanstalter verden over, med dramatiske følger. Det har bevirket at satanistgrupperne mange steder hovedsagelig består af teenagere.

Dagbladet New Zealand Herald for 26. august 1988 oplyser: „Teenagere på blot 14 år er blevet narret ind i satanismens verden.“ En canadisk embedsmand siger: „De unge der . . . eksperimenterer med satanisme udgør en lige så stor trussel som de mere hårdkogte (satanister).“

En funktionær i et canadisk ungdomsfængsel siger om de mange indsatte: „Jeg er forbavset over hvor mange af disse børn der er satanister. De tatoverer sig selv med satansymboler, de foretager rituelle ceremonier, de tror virkelig på Djævelen.“

En 18-årig pige blandt de indsatte bekræfter at satanismen er meget populær blandt hendes veninder. En ung canadier har indrømmet at han tilhører en satankult med 400 medlemmer der opererer i Alberta. „Man bør ikke trække på skuldrene ad de unge djævledyrkere,“ siger en canadisk kriminalekspert.

Medlemmerne af kulten er livsvarigt forpligtede over for gruppen, hvilket indbefatter et ubrydeligt tavshedsløfte. „Medlemmerne får ikke lov til at afskære sig fra gruppen når først de har været vidne til gruppens forskellige kriminelle aktiviteter,“ oplyser The National Sheriff. „Et medlem der bryder tavshedsløftet bringer sit eget og sin families liv i alvorlig fare,“ tilføjer bladet. „[De] er programmeret til ikke at sige noget,“ oplyser en myndighedsperson fra Chicago. „Hvis de gør, er de programmeret til at begå selvmord.“

Kultens medlemmer gør desuden alt hvad de kan for at forblive anonyme over for lovens håndhævere. „De tror,“ siger en kilde, „at Satan ikke vil belønne dem for deres onde kriminelle handlinger hvis de bliver opdaget og retsforfulgt af myndighederne.“ Derfor er det ofte ganske tilfældigt når en satankult bliver afsløret som ansvarlig for en forbrydelse. Det er først i de senere år at det er lykkedes visse kriminalefterforskere at tyde de spor der er efterladt på gerningsstedet efter et mord, som tegn på okkult medvirken — for eksempel: sider fra en bibel der er vendt på hovedet med kors tegnet i jorden ved siden af, eller tallet 666 skrevet med offerets blod.

Men hvorfor behøver satanisterne absolut at bruge vold i udøvelsen af deres religion? Overvej nogle af de rystende begrundelser i den følgende artikel.

[Ramme på side 3]

Svært at tro, men sandt

Bulletin, en publikation der udsendes af det pennsylvanske statspolitis afdeling for forsvundne personer, oplyser: „Efterforskerne finder det somme tider svært at tro de sære og bizarre beretninger om forbrydelser begået af personer iført præstedragt og smykket med djævlesymboler.“

Ikke desto mindre, tilføjer Bulletin, „går der næppe en dag uden meldinger om voldshandlinger begået af satanister. Fra hele landet indløber der rapporter om mord, grov legemsbeskadigelse, overfald, selvmord, børnemishandling og lemlæstelse af dyr, der alt sammen har forbindelse med satandyrkelse.“