Unge spørger:

Hvordan kunne de gøre det mod mig?

„Jeg så op til min storesøster Gina.a Hun tog mig med i biografen og hjalp mig med lektierne. Jeg vidste ikke at hun havde rodet sig ind i noget før det en aften blev bekendtgjort at hun var blevet udstødt af den kristne menighed. Jeg var chokeret. Jeg kunne ikke tro det. Hun havde ikke fortalt mig noget.“ — Terry.

„Jeg så meget op til min storebror Bill. Han var meget tiltalende — charmerende og underholdende. Ved familiens måltider kunne han få os alle til at hyle af latter! Men Bill blev også let vred. Han begyndte at komme sammen med nogle rige, forkælede unge, og kom ud i narkotikamisbrug. Det gjorde ham mere og mere ondskabsfuld. Kort efter begyndte han at skændes med mor og far, og engang overværede jeg endda at han kommanderede med mor! Så kom den uge hvor vi havde planlagt at tage på familiens første campingtur, noget jeg virkelig så frem til! Og så løb Bill hjemmefra, uden at give os det mindste praj om hvor han var. Jeg var bange og bekymret på hans vegne, men også gal på ham — gal fordi far måtte aflyse vores tur, og gal fordi Bill altid skulle ødelægge det hele.“ — Don.

DET gør ondt når en storebror eller storesøster gør oprør, løber hjemmefra, bliver arresteret eller på anden måde kaster skam over familien.

Det er almindeligt at man har sin storebror eller storesøster som forbillede, og når vedkommende så afslører sit sande jeg, kan det ryste én. Man kan endda blive bange for at det vil gå én selv ligesådan.

Eller det kan være man bliver meget harm over al den sorg og smerte den oprørske bror eller søster påfører én og ens familie. „Mor og far anede ikke hvad de skulle stille op,“ husker Don. „Det slog dem helt ud.“ Og du bliver måske også irriteret over at din selvrådige bror eller søster får al dine forældres opmærksomhed — som om du var luft for dem! Måske du endda føler dig fristet til at „skabe dig“ lidt for at påkalde dig dine forældres opmærksomhed.

På den anden side bliver du måske også irriteret på dine forældre når de begynder at gå strengere til værks over for din oprørske bror eller søster. Måske tænker du: ’Behøver de at være så hårde?’ Du bliver måske træt af at høre de evindelige formaninger fra dine forældre? Nogle unge er endda i smug lidt misundelige og spekulerer på om ikke det kunne være spændende at leve det „frie“ liv deres bror eller søster tilsyneladende lever. Det kan også være at du føler dig flov over at skulle fortælle dine venner hvad der er sket hjemme hos jer.

Men hvorfor svigter ens ældre søskende somme tider? Og hvordan kan man forhindre at det ødelægger ens tilværelse?

Hvorfor nogle handler forkert

Bibelen siger tydeligt at „alle“ — selv vore højt beundrede brødre og søstre — „har syndet og mangler Guds herlighed“. (Romerne 3:23) Og unge er særlig udsatte for at begå overtrædelser eftersom de i mange tilfælde ikke har fået styr på deres følelser og indfald. Det er derfor Bibelen siger at „dårskab er knyttet til drengens [eller pigens] hjerte“. (Ordsprogene 22:15) Så uanset hvor meget det din bror eller søster har gjort, smerter dig, har du sandsynligvis ingen grund til at tro at det er rettet mod dig personligt, og du behøver heller ikke at blive unødigt flov, som om det var dig der havde gjort noget forkert.

Det er muligt at dine forældre på nogle punkter har svigtet med hensyn til din brors eller søsters opdragelse. Måske har de været for eftergivende og undladt at give tugt. (Ordsprogene 13:24; 29:15, 17) Måske har de også i nogle henseender undladt at sætte et godt eksempel. Men selv hvis det er tilfældet er det nytteløst at du giver dig til at bebrejde dine forældre det og forsøger at give dem skylden for din brors eller søsters problemer.

Højst sandsynligt skyldes det ikke at dine forældre har svigtet med opdragelsen men at din bror eller søster ikke har taget imod den.

Dine forældres følelser

Nu kan du måske bedre forstå hvorfor din far og mor tager det så tungt når en af dine søskende kommer på afveje. De har investeret masser af tid, kræfter og følelser i opdragelsen. Når de så ser vedkommende skeje ud, kan de ikke lade være med at blive naget af tvivl og skyldfølelse med hensyn til opdragelsen.

Det kan derfor ikke undre at dine forældre tilsyneladende forsømmer dig når krisen er på sit højeste. Bogen How to Survive Your Child’s Rebellious Teens af Myron Brenton forklarer: „Det oprørske barn er i den grad midtpunktet i forældrenes verden og lægger så meget beslag på deres følelsesmæssige energi at de andre børn bliver ignoreret. ’Jeg var så blind, så ensidigt optaget af min ældste datter at jeg ikke tænkte på at jeg havde endnu en datter og en mand,’ fortæller en stofmisbrugers mor.“

Det skal indrømmes at det ikke er retfærdigt af forældre at bære sig sådan ad — men er det egentlig ikke forståeligt at de gør det? Bibelen fortæller at kong David var så nedbrudt efter sin søn Absaloms oprør og påfølgende død at han en overgang var helt ude af ligevægt og ikke kunne foretage sig andet end højt at klage: „Min søn Absalom, Absalom, min søn, min søn!“ (2 Samuel 19:4-6) Vær sikker på at efterhånden som det hele falder til ro — og det gør det med tiden — vil dine forældre lidt efter lidt genvinde ligevægten og tage sig mere af dig.

’Risikerer jeg at gøre det samme?’

Dette spørgsmål optager mange unge, især hvis de føler en smule nysgerrighed med hensyn til den „frihed“ deres storebror eller storesøster boltrer sig i.

Du må derfor først og fremmest gøre dig klart at uanset hvor meget du har set op til din bror eller søster, er det stadig dit ansvar over for Gud at gøre det der er ret. „Den der ved hvad der er ret at gøre og dog ikke gør det, for ham er det at synde,“ står der i Jakob 4:17. (Jævnfør Galaterbrevet 6:5.) At misunde din brors eller søsters tilsyneladende frihed, er rent ud sagt tåbeligt. En sådan misundelse følte salmisten Asaf i et stykke tid. Men efter at han omhyggeligt havde undersøgt hvordan det gik oprørske syndere, konkluderede han at de befandt sig „hvor der er glat“ — på katastrofens rand! (Salme 73:18) Du behøver ikke selv at gøre noget forkert for at vide at det kun medfører sorg. — Galaterne 6:7, 8.

Du må heller ikke tro at du er tvunget til at bære dig ad som din storebror eller storesøster. Som Terry (der blev citeret i indledningen) siger: „Jeg vil ikke gøre som min søster. Jeg ligner hende slet ikke. Vi er forskellige.“

Tænk for eksempel på Bibelens beretning om Josef. Ikke én eneste af hans ti ældre brødre satte et eksempel han havde lyst til at efterligne. Han lod sig ikke påvirke af deres dårlige eksempel. At følge retfærdige principper var en hjertesag for ham, og han blev „udtaget blandt sine brødre“ til at modtage mange forrettigheder og velsignelser. — 1 Mosebog 49:26; 5 Mosebog 33:16.

Også du kan bestræbe dig for at blive „et eksempel for de troende og trofaste: i tale, i adfærd, i kærlighed, i tro, i renhed“, uanset hvordan din storebror eller storesøster har handlet. (1 Timoteus 4:12) Dine trofaste anstrengelser kan måske endda bevæge din bror eller søster til at bringe orden i sin tilværelse.

Lær af deres fejltagelser

Prøv at lære af den vanskelige situation. Opsøgte din bror eller søster for eksempel „dårligt selskab“ — unge der bruger et dårligt sprog, er alkohol- eller stofmisbrugere eller lever umoralsk? (1 Korinther 15:33) Måske bør du tænke mere over hvem du kommer sammen med.

Tænk også på hvordan din bror eller søster tog imod din fars og mors vejledning. Med stridbarhed, stædighed og oprørskhed? Og hvad med dig? Må du indrømme at du en gang imellem svarer igen eller kun modvilligt adlyder dine forældre? Kunne du mere samvittighedsfuldt ’ære din fader og din moder’? — Efeserne 6:2.

Det er ikke let, men både du og din familie kommer over denne sørgelige oplevelse og lærer måske endda noget af den. Du må dog aldrig opgive håbet om at din bror eller søster vil blive klar over hvor forkert han eller hun har båret sig ad, og tage skridt til at ændre sig. (Jævnfør Lukas 15:11-24.) Glem aldrig at selv om nogen i familien kan svigte dig, vil Jehova aldrig „slippe dig eller på nogen måde forlade dig“. (Hebræerne 13:5) Loyaliteten mod Jehova må derfor altid være det vigtigste. Dit stærke ønske om at behage Gud vil motivere dig til at leve en ren og ærbar tilværelse — selv hvis en bror eller søster du holder af har valgt det modsatte.

[Fodnote]

[Illustration på side 24]

Et oprørsk barn lægger tit beslag på al forældrenes opmærksomhed, og det ’nemme’ barn kan derfor komme til at føle sig forsømt