Religionens fremtid i lyset af dens fortid
24. del — Nu og for evigt — Den sande religions evige værdier
„Religionen vinder vor beundring når klædt i himmelsk sandheds skrud den står.“ — William Cowper, engelsk digter (1731-1800)
DER er imidlertid intet som helst ved den falske religion der er værd at beundre. Den har i 6000 år påført menneskeslægten stor lidelse og kval. Og dens løgnagtige, forræderiske og frastødende optræden har vakt afsky hos både Gud og mennesker. Falsk religion er bestemt ikke iført himmelsk sandheds skrud, tværtimod, den er en fornægtelse af alt hvad der er sandt og smukt.
Snart vil Guds eksekutionsstyrker gøre kort proces og kaste den falske religion i den evige tilintetgørelses afgrund. Og kort efter vil resten af Satans ordning lide samme skæbne. Men den sande religion, og de der udøver den, vil fortsat leve. Hvor bliver det en glæde at opleve den sande religions evige værdier i et omfang vi i dag har svært ved at forestille os!
Hvilke værdier?
Den sande religion har mange skønne facetter. Her er nogle få af dem. Giv dig tid til at slå op i din bibel og læse de citerede vers, og forvis dig om hvad Bibelen egentlig siger.
Blandt den sande religions mange skønne facetter kan nævnes følgende:
▪ Den bygger på sandheden fra en ufejlbarlig Gud, hvis navn er Jehova, en Gud som vi ubetinget kan stole på. — Salme 83:18; Esajas 55:10, 11.
▪ Den er ikke forbeholdt de intellektuelle men er tilgængelig for alle der har et ydmygt hjerte. — Mattæus 11:25; 1 Korinther 1:26-28.
▪ Den er upartisk med hensyn til hudfarve, social status og økonomisk baggrund. — Apostelgerninger 10:34, 35; 17:24-27.
▪ Den indeholder et velfunderet håb om liv i en fredelig og sikker verden uden sorg, sygdom, elendighed og død. — Esajas 32:18; Åbenbaringen 21:3, 4.
▪ Den danner rammen om et verdensomspændende, loyalt brodersamfund der er forenet i lære, adfærd og ånd. — Salme 133:1; Johannes 13:35.
▪ Den giver alle — mænd, kvinder og børn — mulighed for at deltage aktivt i Guds gerning, hvilket gør deres liv meningsfyldt. — 1 Korinther 15:58; Hebræerne 13:15, 16.
▪ Den advarer os mod skjulte farer og viser os hvordan vi kan handle til vort eget bedste. — Ordsprogene 4:10-13; Esajas 48:17, 18.
Kan man sige at disse skønne værdier er evige? Ja, for de vil bestå lige så længe som den sande religion — for evigt.
Hullerne fyldes ud
Døden er i en vis forstand en af sandhedens største fjender, for ofte tager mennesker megen viden som andre ikke kender til, med sig i graven. Selv detaljer i forbindelse med begivenheder af nyere dato — for eksempel mordet på den amerikanske præsident J. F. Kennedy i 1963 — er stadig stærkt omdiskuterede. Hvad var det egentlig der skete? Hvem kender svaret? Mange af dem som måske har kendt sagens rette sammenhæng, er ikke længere i live. Og hvis det er så vanskeligt at nå til bunds i en begivenhed der fandt sted for blot 26 år siden, hvad så med hændelser der ligger hundreder, ja tusinder, af år tilbage i tiden?
Vi må huske at historikere kun er mennesker og derfor også er begrænset af deres viden og deres svagheder og personlige fordomme. Når man forsøger at være objektiv gør man derfor klogt i ikke at udtale sig dogmatisk om forhold fra gammel tid hvorom der ikke findes en autoritativ, guddommeligt inspireret beretning.
Lignende problemer gør sig gældende i forbindelse med religionshistorie. Her er der nemlig ofte store meningsforskelle blandt eksperterne om hvad der egentlig er sket. I artikelserien „Religionens fremtid i lyset af dens fortid“ har Vågn op! derfor bestræbt sig for kun at fremlægge veldokumenterede oplysninger. Det skal indrømmes at der er meget som vi på indeværende tidspunkt ikke ved. For eksempel ved vi ikke nøjagtigt i hvilket omfang de små, uafhængige grupper der bekendte sig som kristne i de mørke århundreder, fulgte den sande kristendom.
Om sådanne grupper siger professor i kirkehistorie A. M. Renwick: „Der er stadig behov for megen historisk forskning før vi er nået ind til sagens kerne og kan fastslå hvilket teologisk standpunkt disse mange bevægelser har indtaget.“ Ifølge professor Renwick „har historikere tidligere støttet sig for meget til udtalelser som afvigergruppernes fjender har fremsat om disse gruppers opfattelse i lære- og moralspørgsmål“. Fjendernes ord er ikke altid pålidelige, men naturligvis vil man også få et farvet billede hvis man godtager alt hvad sympatisørerne har ytret. Selv efter megen historisk forskning vil der altså stadig være mange ubesvarede spørgsmål.
Hvordan forholder det sig da med Bibelen? Denne gudinspirerede bog indeholder religionshistorie og er troværdig indtil mindste detalje. Men den siger meget lidt om alle de former for falsk religion der har eksisteret — den er en lærebog i sand religion, ikke i falsk.
Bibelen fortæller os ikke engang alt om den sande religion. Den indeholder tilstrækkelige oplysninger til at vi kan identificere den sande religion, men udelader undertiden nogle detaljer. Selv om det kunne være fascinerende og interessant at kende disse enkeltheder, er det ikke strengt nødvendigt i øjeblikket.
Der er også tidsperioder som Bibelen slet ikke omtaler. For eksempel siger den intet om hvad der skete i de over 400 år der gik mellem fuldførelsen af De Hebraiske Skrifter, ofte kaldet Det Gamle Testamente, og Jesu tid. Og der er nu gået næsten 1900 år siden Bibelen blev fuldført.
Der er altså en periode på måske 1800 år hvorfra vi ikke har nogen inspireret beretning om kristendommen. Derfor er der, som professor Renwick nævner, en vis usikkerhed med hensyn til nogle af dem der har bekendt sig som kristne. Alt tyder dog på at i det mindste nogle få i århundredernes løb har holdt fast ved den oprindelige kristendom. For visse personers vedkommende er der stadig åbne spørgsmål med hensyn til deres motiver og oprigtighed. Hvad ved vi egentlig om for eksempel nogle af reformatorerne, eller mænd som Kungfutse og Muhamed? De nuværende religionssystemer kan dømmes ud fra deres frugter, men man kan ikke uden videre gøre det samme med enkeltpersoner, især ikke hvis de for længst er døde.
Hvis det imidlertid er Skaberens vilje at historiebøgerne, i hans nye verden, skal skrives om, vil dette være muligt i kraft af et andet af den sande religions værdifulde aspekter, nemlig forsikringen om at de døde vil få en opstandelse. — Johannes 5:28, 29; Apostelgerninger 24:15.
Tænk hvor tilfredsstillende det vil være for os at få vore spørgsmål besvaret ved at tale med de opstandne mennesker der selv har deltaget i de begivenheder vi læser om i historiebøgerne. Tænk hvis vi får mulighed for at udfylde hullerne i vores viden, og for eksempel får oplyst navnet på den farao som druknede i Det Røde Hav og som herskede mens plagerne hjemsøgte Ægypten.
Hvis der en dag bliver skrevet nye historiebøger, vil det være med det formål at herliggøre og for evigt forsvare grundlæggeren af den sande religion, Jehova Gud. Dette er hævet over enhver tvivl. Det eneste der kan være tvivl om, er: Vil du være til stede så du kan læse dem?
Beundring er ikke nok
Det er ikke altid at den sande religions evige værdier er så lette at få øje på som de citerede ord af digteren Cowper i artiklens indledning måske antyder. Derfor indeholdt den første udgave af Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence for 110 år siden følgende kommentar: „Sandheden er som en lille, beskeden blomst i livets vildmark, omgivet og næsten kvalt af vildfarelsernes frodige ukrudt. Hvis du ønsker at finde den må du altid være på udkig. For at kunne betragte dens skønhed må du skubbe vildfarelsernes ukrudt og skinhellighedens krat til side. Hvis du vil eje den må du bukke dig efter den!“
Forhåbentlig har serien „Religionens fremtid i lyset af dens fortid“ hjulpet vore læsere til at „skubbe vildfarelsernes ukrudt og skinhellighedens krat til side“ så de i endnu højere grad kan værdsætte den sande religions evige værdier.
Men det er ikke nok at vise værdsættelse. Et kinesisk ordsprog siger træffende: „Belæring der kun når øret og ikke hjertet, er som et måltid der indtages i en drøm.“ Hvis vi personligt ønsker at høste gavn af den sande religions evige værdier — og ikke kun at drømme om dem — er det vigtigt at det vi lærer når vort hjerte, ikke kun vort øre.
Læs omhyggeligt rammen „Er den religion du tilhører sand eller falsk?“ Spørg derefter dig selv: ’Kan jeg nu, hvad den falske religions verdensimperium angår, give Voltaire ret i hans udtalelse om at religionen er „menneskehedens fjende“? Har denne gennemgang af religionens historie hjulpet mig til at finde den sande religion på dette sene stadium af menneskehedens historie? I bekræftende fald, ønsker jeg da at være ligesom den person der blev skildret af den franske essayist Joseph Joubert fra det 18. århundrede, og ’finde min glæde og min pligt’ i religionen?
Måtte alle der svarer ja til ovennævnte spørgsmål fortsat få gavn af at læse Vågn op! og tilsvarende bibelske publikationer. Vi opfordrer dig til at efterkomme følgende råd fra førnævnte nummer af Zion’s Watch Tower: „Stil dig ikke tilfreds med én sandhedsblomst. Hvis én var tilstrækkelig, havde der ikke været flere. Bliv ved med at samle og søge efter flere.“
Ja, bliv ved med at samle og søge — tragt efter at lære den sande religions evige værdier endnu bedre at kende!
[Ramme på side 18]
Er den religion du tilhører sand eller falsk?
▪ Den sande religion skaber et ubrydeligt kærligheds- og enhedsbånd mellem mennesker — på tværs af landegrænser. (Johannes 13:35) Det gør falsk religion ikke. Dens tilhængere går i Kains fodspor og slår hinanden ihjel i krige. — 1 Johannes 3:10-12.
▪ Den sande religions tilhængere holder sig fri af politik og ser frem til at Skaberen løser verdens problemer ved hjælp af sit rige. Falsk religion følger Nimrods eksempel fra Babelstårnet. Den giver sig af med politik, stoler på politiske guder, blander sig i deres anliggender og bereder derved vejen for sin egen tilintetgørelse. — Daniel 2:44; Johannes 18:36; Jakob 1:27.
▪ Den sande religion anerkender Jehova som den sande Gud, den der alene kan fjerne al undertrykkelse. Falsk religion, som for eksempel den der blev dyrket i det gamle Ægypten og Grækenland, har en mængde værdiløse mytiske guder som ikke kan hjælpe. — Esajas 42:5; 1 Korinther 8:5, 6.
▪ Den sande religion indeholder et løfte om evigt liv i lykke på jorden. I falsk religion — for eksempel buddhismen — betragtes livet på jorden som uønskeligt, som noget man skal frigøres fra i det ukendte hinsides. — Salme 37:29; Åbenbaringen 21:3, 4.
▪ Den sande religion giver, ved hjælp af dens hellige bog, Bibelen, mennesker en urokkelig tro; den giver dem et sikkert håb og får dem til at vise ægte kærlighed mod Gud og næsten. (2 Timoteus 3:16, 17) Falsk religion formår, trods sine hellige bøger, ikke at gøre dette. — 1 Johannes 5:3, 4.
▪ Den sande religion kendetegnes af ydmyge tilsynsmænd. Falsk religion er berygtet for sine ambitiøse, selvrådige ledere som er villige til at forvanske sandheden for politisk eller verdslig vindings skyld. — Apostelgerninger 20:28, 29; 1 Peter 5:2, 3.
▪ Den sande religion, som anviser den rette måde at underkaste sig Gud på, svinger ikke et bogstaveligt, men et åndeligt sværd. Falsk religion går derimod på kompromis med den sande lære, bryder den kristne neutralitet og søger menneskers interesser frem for Guds. — 2 Korinther 10:3-5.
▪ Den sande religion vinder de ikketroendes hjerter for tilbedelsen af den sande Gud. Falsk religion er med til at skabe en atmosfære af skepsis, fritænkning, rationalisme og sekularisme. — Lukas 1:17; 1 Korinther 14:24, 25.
▪ Den sande religion, hvis tilhængere er Jehovas Vidner, oplever en åndelig overflod som aldrig før. Den falske religion, med dens blodplettede gevandter, lider under åndelig underernæring og svindende tilslutning. — Esajas 65:13, 14.
Hvad er så religionens fremtid i lyset af dens fortid? Falsk religion har ingen fremtid. Gå derfor ud fra den! (Åbenbaringen 18:4, 5) Søg til den sande religion. Den vil bestå for evigt.