Bibelen på walisisk i ny udgave — er den bedre?
Af Vågn op!-korrespondent i England
„Hensigten med Y Beibl Cymraeg Newydd [Den Nye Walisiske Bibel] er ikke at den skal erstatte William Morgan-Bibelen [ovenfor] men at den skal indtage pladsen ved sin klassiske forgængers side,“ udtaler bibelselskabet. Men hvem var William Morgan, og hvilke betragtninger giver forholdet mellem det walisiske sprog og disse bibeloversættelser anledning til?
WALES er en dejlig, bjergrig halvø på 21.000 kvadratkilometer der strækker sig fra det sydlige England ud mod vest. Der tales to officielle sprog, nemlig walisisk og engelsk. Walisisk er et gammelt sprog, ældre end engelsk, og er en udløber af den keltiske stamme i den indoeuropæiske sprogfamilie. Men af de næsten tre millioner indbyggere Wales har i dag, taler kun hver fjerde walisisk. Ikke desto mindre har waliserne haft Bibelen på deres eget sprog siden det 16. århundrede.
Bogen der reddede et sprog
Den første walisiske oversættelse af De Kristne Græske Skrifter blev fuldført i 1567. Den var hovedsagelig udarbejdet af de to lærde William Salesbury og Richard Davies, med undtagelse af Åbenbaringen, der var oversat af Thomas Huet. William Morgan, der var kyndig i både hebraisk, græsk og latin, reviderede senere disse oversættelser og tilføjede sin egen oversættelse af De Hebraiske Skrifter. Endelig, i 1588, forelå hele Bibelen på tryk, og dermed var målet nået, nemlig ’at enhver waliser skulle kunne hente de bibelske sandhedsord direkte fra kilden, på sit eget sprog’.
Efter at den engelske King James-oversættelse var blevet udgivet i 1611, udarbejdede William Morgans efterfølger, Richard Parry, en revideret udgave af den walisiske bibel som har været benyttet helt frem til i dag. Men som det hedder i forordet til den nye udgave af Bibelen på walisisk: „Med Parrys bibeludgave mistede det walisisktalende folk nogle af fordelene ved den høje standard der prægede Morgans arbejde.“
William Morgans oversættelse var ganske enestående. Han viste sig som en sand mester i prosa, og det skønt han ikke havde et eneste forbillede at se hen til, eftersom der indtil da faktisk ikke var skrevet andet end poesi på walisisk. Morgans inderlige, ophøjede og letflydende sproglige stil kom derimod til at stå som et forbillede for det walisiske folk både hvad det skrevne og det talte ord angik, et forbillede der har holdt sig i 400 år. Men ikke det alene, for, som den walisiske historiker Wynford Vaughan-Thomas har sagt: „Hvis en enkelt bog nogen sinde har formået at redde et helt sprog, så er det Bibelen på walisisk.“
Et alvorligt tab
Til minde om 400-året for den walisiske bibel udkom der i 1988 en ny oversættelse som kulmination på 25 års arbejde. Hvordan fremstår så denne oversættelse, ikke mindst i sammenligning med Morgans bibel?
Walisisk har ligesom alle andre sprog udviklet sig i århundredernes løb. Det kan derfor kun med rette forventes at et værk som Y Beibl Cymraeg Newydd er skrevet på „et mundret walisisk, forståeligt for læsere i det 20. århundrede“. Bibelselskabet har i den forbindelse givet udtryk for det ædle håb at „denne moderne oversættelse vil give et nyt syn på Guds ord og vække det walisiske folks interesse for dets budskab på ny“. Endvidere hedder det at „den overordnede målsætning for oversætterne har været at gengive grundteksten så nøjagtigt og trofast som muligt“. Spørgsmålet er imidlertid om man har nået dette mål.
I De Hebraiske Skrifter findes Guds navn i form af tetragrammet, יהוה, der på walisisk gengives Jehofa eller Jehofah. På spørgsmålet om hvilken form man ville benytte i Y Beibl Cymraeg Newydd svarede oversættelseskomiteen: „Jehofah er et konstrueret navn! . . . Selv om [Jehofah] måske lyder ophøjet har det ingen relation til noget som helst på Bibelens grundsprog . . . Det er muligt at [tetragrammet] forekommer over syv tusind gange i Bibelen, men jøderne sagde hver gang HERREN.“ Idet oversætterne åbenbart har ladet sig lede af den jødiske tradition, har de valgt ikke at gengive Guds egennavn, men at erstatte det med ARGLWYDD (HERREN). Selv om oversætterne tager afstand fra brugen af Jehofah i deres „Forord til Det Gamle Testamente“, anerkender de dog at der findes en anden „gængs form af det guddommelige navn . . . Yahweh“. Hvorfor har de så ikke i det mindste brugt denne form?
I The New English Bible står der i en fodnote til Anden Mosebog 3:15: „De hebraiske konsonanter er JHWH og blev muligvis udtalt ’Yahweh’, men bliver almindeligvis gengivet Jehovah.“ I den moderne New Jerusalem Bible bliver tetragrammet gengivet „Yahweh“ fordi, som det hedder i forordet: „At sige ’Herren er Gud’ er helt klart en tautologi [dobbeltkonfekt], det gælder derimod ikke udtrykket ’Yahweh er Gud’.“ Ikke desto mindre følger Y Beibl Cymraeg Newydd den førstnævnte udtryksmåde, for eksempel i Salme 100, vers 3, hvor der står: „Gwybyddwch mai’r ARGLWYDD sydd Dduw [Vid at HERREN er Gud].“
Skønt oversættelseskomiteen bag Y Beibl Cymraeg Newydd klart har tilkendegivet at „det guddommelige navn i Det Gamle Testamente . . . vil blive gengivet med HERREN“, har man besynderligt nok undladt at følge denne fremgangsmåde konsekvent. I Exodus (Anden Mosebog) 17:15 står der for eksempel „Jehofa-Nissi“ (Jehova er mit banner) og i Barnwyr (Dommerbogen) 6:24, „Jehofa-shalom“ (Jehova er fred). Men i lignende udtryk der indeholder det guddommelige navn, som for eksempel „Jehova-Jireh“ (Jehova udser [det]; Jehova tilvejebringer [det]) i Første Mosebog 22:14, har man anvendt titlen „ARGLWYDD“ uden nogen videre forklaring.
I modsætning til denne inkonsekvens i Y Beibl Cymraeg Newydd, anerkendte den hebraiskkyndige William Morgan at tetragrammet er navnet på en bestemt person. Han anvendte derfor navnet Jehofa, for eksempel i Anden Mosebog 6:2, 3 og i Salme 83:18. Det er også interessant at bemærke den måde hvorpå han anvendte den forkortede form af det guddommelige navn, Jah, i udtrykket „Halelu-Jah“ (lovsyng Jah) i De Kristne Græske Skrifter, i Gweledigaeth Ioan (Åbenbaringen) 19:1, 3, 4 og 6.
Waliserne priser Jehova
Ved sin død i 1604 var William Morgan stadig tynget af gæld efter trykningen af sin nye bibeloversættelse, men han havde nået sit mål. Det skyldes i høj grad hans kyndige og nidkære indsats at Bibelen blev en kostelig skat for retsindige walisere.
I dag bliver den gode nyhed om Jehova Guds rige forkyndt i Wales af cirka 6500 Jehovas vidner i over 80 menigheder. For dem der har vanskeligt ved engelsk har Vagttårnsselskabet også udgivet nogle hjælpemidler til bibelstudium på walisisk. Så uanset hvilken bibeloversættelse der er til rådighed, bliver Jehovas navn og hensigt forkyndt og værdsat af hans loyale vidner i hele Wales. — Esajas 43:10-12.