Vi betragter verden
STRÅLINGSFARE I LUFTEN
Når man befinder sig i et fly i luften er man udsat for større kosmisk stråling fra solen og stjernerne end man er på jorden, fremgår det af undersøgelser fra det amerikanske transportministerium. Besætningsmedlemmer, gravide kvinder samt folk der flyver meget ofte, er udsat for øget risiko, hedder det i en rapport. Strålingen er kraftigere jo højere man er oppe og jo tættere man er ved polerne, og særlig kraftig under „solstorme“. I The New York Times har dr. A. B. Wolbarst fra USA’s miljøbeskyttelsesmyndigheder dog erklæret at risikoen ved for eksempel at flyve fra New York til Athen er „lille i forhold til de forskellige risici man i øvrigt er udsat for i verden“.
„HJEMME-SKILSMISSE“
I Japan har man i de sidste 20 år set en fordobling i antallet af skilsmisser blandt midaldrende ægtepar. Skilsmissekonsulent Yoriko Madoka fortæller at det typiske er en kvinde der søger skilsmisse efter 30 års ægteskab, og at manden føler det „som om han er blevet bidt i hånden af sit eget kæledyr“. Mange kvinder foretrækker dog en „hjemme-skilsmisse“ frem for at skulle se i øjnene at leve som fraskilt kvinde, meddeler avisen The Daily Yomiuri. Det betyder at manden får lov at bo på førstesalen, mens hustruen og børnene holder sig til stueetagen. Kvinden har intet at gøre med manden og undgår så vidt muligt at se ham. Dermed bevares den sociale status, den økonomiske stabilitet og familiens facade. Men hvor længe? I årene mellem 1983 og 1988 er antallet af „rigtige“ skilsmisser blandt folk der har passeret de 60, steget med 42,3 procent, og der er lige så mange mænd som hustruer der søger skilsmisse.
HANDEL MED FUGLE
Handelen med levende, vilde fugle koster måske hundrede millioner fugle livet hvert år. Det sydafrikanske tidsskrift Personality hævder at „der dør mindst fem vilde fugle for hver fugl der bliver fanget og solgt levende“. Nogle fuglejægere fælder simpelt hen de træer hvor de eksotiske fugle har rede, og fanger de unger der overlever faldet. Andre skyder med hagl mod en flok fugle i flugt og indfanger dem der „kun“ har et vingesår når de falder ned. Derefter drejer det sig om at holde fuglene i live og sende dem med fly til fjerne lande; men ofte er de døde når de ankommer. Kan nogen tjene penge på det? Bladet Personality oplyser: „Forsigtigt anslået sælges der omkring 5 millioner fugle om året. Dertil kommer de mange der smugles . . . Samlere og fugleelskere er villige til at give omkring 1,5 millioner kroner for de mest efterspurgte, men fredede, fugle.“
GLOBAL KLIMAPAGT
Efter langvarige forhandlinger har alle 159 medlemsnationer i FN enstemmigt vedtaget at lave udkast til en traktat om beskyttelse af jordens klima og at mødes i Brasilien i 1992 for at drøfte mulighederne for at bremse atmosfærens opvarmning og begrænse de miljømæssige følger af den økonomiske udvikling. Men her hører enigheden også op; for mange af de mest kildne problemer er stadig uløste. Mange ulande ser, ifølge journalisten Paul Lewis, industrilandenes bekymring for miljøet som en mulighed for at afpresse dem økonomiske indrømmelser. Til gengæld for et samarbejde ønsker de ny miljøvenlig teknik, gældsnedskrivning og højere eksportpriser. De Forenede Nationer har advaret om at en milliard mennesker — næsten en femtedel af verdens befolkning — i det næste århundrede vil blive drevet på flugt hvis vandstanden i havene stiger drastisk på grund af drivhuseffekten.
HVAD GÅR DE UNGE OP I?
I et nyligt rundspørge bad man over 2000 unge vestaustraliere i alderen fra 12 til 24 om at opregne hvad der har størst betydning for dem. Svarene viste at familielivet ubetinget er det vigtigste for de unge. Desuden var de bekymrede for deres personlige fremtid og for samfundets fremtid, skriver avisen The West Australian. Andet der optog dem meget var spørgsmålet om uddannelse, fred, indkomst og sundhed. Politik og religion kom derimod langt nede på listen.
SMULDRENDE ARKIVER
I den tyske delstat Nordrhein-Westfalens statsarkiv har man erfaret et problem som kendes i arkiver i mange lande: Papiret smuldrer. Ifølge en af delstatens ministre skyldes nedbrydningen selve papiret. I det industrielt fremstillede papir man har brugt siden det 19. århundrede er der syredannende stoffer som efterhånden opløser papiret. Frankfurter Allgemeine Zeitung meddeler at 26 procent af de arkiverede dokumenter allerede er blevet mere eller mindre gule. Problemet kan kun delvis løses ved brug af de kendte konserveringsmetoder.
OM SUNDHED
◻ Det er sundt at spise ofte, hævder forskere fra Torontos universitet. Efter at en gruppe forsøgspersoner i en periode havde fået samme mængde og type føde som de plejede, blot fordelt på 17 portioner indtaget med en times mellemrum i stedet for på tre måltider daglig, viste det sig at deres indhold af det skadelige LDL-kolesterol i blodet faldt med 13,5 procent, det samlede kolesterolniveau faldt med 8,5 procent og insulinniveauet med 29 procent. Det usundeste man kan gøre er at spise blot ét stort måltid daglig. Ulempen ved de mange små mellemmåltider er imidlertid at man ofte får flere kalorier.
◻ En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet The Journal of the American Medical Association viser at kvinder som tager flere multivitaminpiller med folinsyre end den anbefalede dosis mens de forsøger at blive gravide og mindst seks uger efter at de er blevet det, markant mindsker risikoen for at deres børn fødes med defekter i nervebanen. Denne skavank kan medføre lammelse, mental retardering og død.
◻ „Der er nu et væld af vidnesbyrd om at en kost som er rig på frugt og grøntsager nedsætter kræftrisikoen,“ meddeler tidsskriftet New Scientist. Vitaminerne i disse fødemidler „har en beskyttende virkning idet de hindrer skadelige reaktioner i legemets celler“. Eksperter siger at jo flere grøntsager man spiser, des mindre sandsynligt er det at man pådrager sig lungekræft. I tilfælde af C-vitaminmangel kan forbrændingsreaktionerne i blodet forårsage slagtilfælde, hjertesygdomme og grå stær.
KAN HUNDE SE FARVER?
Hunde er ikke helt farveblinde, erklærer nogle forskere fra University of California i Santa Barbara. Efter et års studier har de kunnet påvise at hunde kan skelne farver der er stærke modsætninger, såsom rød og blå. Derimod kan hunde ikke se forskel på gul, grøn og orange.
NYT SYN PÅ TRANSFUSION
I ulande har man i stadig stigende grad givet blodtransfusion til malariaramte børn der led af livstruende blodmangel. Alene af denne grund blev der i 1986 givet 16.352 transfusioner ved et enkelt hospital, Mama Yemo, i Kinshasa i Zaire. Men fra sommeren 1987 faldt antallet drastisk. Hvorfor? Bladet Panoscope, der udgives i London, beretter at læger ved Mama Yemo-hospitalet havde opdaget at 13 procent af de børn der havde fået blodtransfusion på grund af malaria, var blevet inficeret med HIV, det virus der kan føre til AIDS, og at sygehuset derfor „holdt op med automatisk at give blodtransfusion til børn med blodmangel“. I stedet har man givet nogle af de unge patienter jerntilskud. På den måde har man, siger Panoscope, kunnet „reducere antallet af blodtransfusioner med 73 procent, til 4531 — og ikke et eneste af børnene har mistet livet af den grund“.
BITRE KONSEKVENSER
I 1970’erne valgte mange tyske mænd at lade sig sterilisere. De lod sig rive med af „den seksuelle frigørelses bølge,“ skriver avisen Main Post. Professor W. Schulze fra Hamburg-Eppendorf Universitetshospital tror at mange var for hurtige til at få foretaget disse indgreb. Stadig flere af de steriliserede mænd ønsker at få forplantningsevnen tilbage. Men i ti procent af tilfældene er det ikke længere muligt, og jo længere tid der går, des mindre er chancen for at det kan lade sig gøre.
NÆRING I JORDNØDDESMØR
Jordnøddesmør („peanut butter“) er i nogle lande så populært at mange børn, ifølge deres forældre, ’overhovedet ikke vil have andet på deres skolemad’. Det behøver forældrene dog ikke at være fortvivlede over, hævder Eleanor Brownridge, en ernæringsekspert fra Ontario i Canada. Det er slet ikke så dårligt at spise „sammenlagt brød med jordnøddesmør“, siger hun, „for brødet og fyldet er de ideelle partnere med hensyn til protein“. Hun tilføjer at det er en let sag at „variere smagen og næringsindholdet med . . . for eksempel snittede æbler, rosiner, abrikoser eller dadler, med bananer i skiver eller med hakket hvidkål“. Det er som om små skoleelever søger den tryghed der ligger i at få det samme med hver dag. Men, bemærker The Vancouver Sun, „det er også dejligt med en lille overraskelse — brødet kan skæres ud i en anden form, eller man kan lægge et lille brev med ned i madkassen.“