Vender „den gammeldags moral“ tilbage?

HUSENE står tomme hen. Skilte forkynder at de er til leje. Disse huse i Hamburg ligger i et kvarter der tidligere var et af verdens største centre for prostitution. Hvorfor er bordellerne lukkede?

Af samme grund som utallige offentlige mødesteder for homoseksuelle i San Francisco er nedlagt. I USA har mange klubber og saunaer for homoseksuelle en efter en drejet nøglen om.

Hvad er hovedårsagen til dette? Det er risikoen for at få AIDS — den dødbringende sygdom som er blevet en af det 20. århundredes værste svøber.

AIDS har allerede kostet i titusindvis af mennesker livet. Hvis de nuværende prognoser holder stik, vil flere millioner dø af sygdommen inden for den nærmeste fremtid.

En moralsk opblomstring?

I 1960’erne og 1970’erne fejede den seksuelle revolution hen over mange lande i Vesten. Fri sex blev almindeligt accepteret. Antallet af fødsler blandt ugifte steg. Alderen for de unges seksuelle debut faldt brat. Millioner af mennesker kastede de traditionelle værdinormer over bord, og senere fulgte mange flere trop.

I en omtale af tidsånden dengang blev der i det canadiske tidsskrift L’Actualité sagt: „Kønsakten blev en slags harmløs leg.“ I samme periode fik de bevægelser der kæmpede for homoseksuelles „rettigheder“ for alvor vind i sejlene, hvilket bragte homoseksualitet i fokus og førte til at love som tidligere havde forbudt homoseksuelle forhold blev ophævet.

Men så dukkede AIDS op på verdensskuepladsen. Efterhånden som stadig flere døde af denne nye sygdom uden at der blev fundet nogen behandlingsmetode, ændrede folk fuldstændig seksualvaner. Som L’Actualité forklarer: „Med fremkomsten af AIDS er tilfældige kærlighedsaffærer blevet dødsensfarlige.“ Om den deraf følgende holdningsændring siger den amerikanske journalist Ellen Goodman: „Når — ikke hvis, men når — AIDS spredes i befolkningen, bliver det langt mere almindeligt at sige nej til sex.“

Vanerne er ændrede — ikke moralen

Vil det sige at vi er vidne til en ny vækkelse, en tilbagevenden til gode moralnormer? Er der — som man af og til hører i nyhedsmedierne — tale om en bølge af „nykonservatisme“ eller „nypuritanisme“?

Nogle vaner er blevet ændret af ren og skær nødvendighed, men folks tankegang er ikke nødvendigvis blevet en anden. Homoseksuelle som er holdt op med at have mange forskellige partnere og som i stedet lever i et „monogamt“ forhold, kan vel næppe siges at være vendt tilbage til de gamle moralnormer. Og hvad ville der mon ske hvis man fandt en vaccine mod AIDS? Mange ville sikkert genoptage deres tidligere livsførelse, og de føromtalte etablissementer ville nok slå fløjdørene op igen.

Blandt heteroseksuelle kan man ligeledes kun iagttage en ændring i adfærd, ikke i tankegang. Felice, der studerer på University of California i Los Angeles, USA, er ked af at hun ikke har oplevet den seksuelle frihed der tidligere herskede på universitetet. Hun siger: „Det gør mig på en måde vred. . . . Jeg ville virkelig ønske at jeg havde haft frihed til selv at bestemme.“ En amerikansk journalist forklarer at de tidligere moralnormer ikke er på vej tilbage, og siger: „Den seksuelle revolution foregår måske langsommere, men der er ingen generel tilbagevenden til 40’ernes og 50’ernes ’ingen-sex-før-ægteskabet’-mentalitet.“

Ifølge det canadiske tidsskrift Maclean’s har et rundspørge blandt universitetsstuderende vist følgende: „Unge mennesker er ret veloplyste om seksuelt overførte sygdomme som AIDS, syfilis og gonorré. Men denne viden har tilsyneladende ikke gjort dem mere forsigtige. De fleste af de adspurgte studerende sagde at de havde et kønsliv, men indrømmede at de var sløsede med at bruge den sikkerhedsforanstaltning som kunne forhindre sygdom: kondomet.“

I tidsskriftet siges der videre: „Mange sundhedsmyndigheder er bekymrede over at budskabet, trods folkeoplysning om sikker sex, ikke er trængt igennem til den seksuelt aktive del af befolkningen.“ Dr. Noni MacDonald, Ottawa, specialist i infektionssygdomme, udtaler: „De fleste oplysnings- og mediekampagner for øget brug af kondom har været ynkelige fiaskoer.“

I Maclean’s tilføjes der: „Et rundspørge på 54 universiteter viste at tre fjerdedele af de studerende allerede havde haft et kønsligt forhold. Omkring halvdelen af de mandlige studerende havde efter eget udsagn haft fem eller flere partnere, en fjerdedel havde haft ti eller derover. Tredive procent af de adspurgte kvindelige studerende hævdede at have været i seng med mindst fem partnere; tolv procent påstod at de havde stået i forhold til mindst ti mænd. Men kondomer var ikke videre populære. . . . De mest udsatte var samtidig dem der var mindst tilbøjelige til at bruge kondom.“

Har folk taget ved lære?

Mange har ikke taget ved lære af det der sker. Mange læger anbefaler at folk ændrer seksualvaner, holder sig til én partner og bruger kondom for at undgå AIDS. Men de ønsker ikke at prædike moral. Alan Dershowitz, professor i jura ved Harvard, går ind for at forskere undlader at inddrage det moralske aspekt ved at AIDS spredes gennem kønsligt samkvem. Han siger: „Videnskabsmænd bør forholde sig som om sygdommen blev overført ved en hvilken som helst anden adfærd.“

Men ifølge det franske nyhedsmagasin Le spectacle du monde er det ikke nok: „Ingen kampstrategi mod AIDS vil have virkning medmindre den følges op af en hurtig, global og frivillig tilbagevenden til en højere moral. (Det bør ikke glemmes at seksuel promiskuitet, prostitution og stofmisbrug er de sociale adfærdsmønstre som først og fremmest er skyld i spredningen af denne sygdom.) Men en tilbagevenden til moralnormerne kan kun ske hvis der skabes et nyt kulturmønster. . . . Moralnormerne er ikke et produkt af en frihedsideologi. Konfronteret med AIDS-truslen må de tolkes som en bydende biologisk nødvendighed hvoraf menneskeracens fortsatte eksistens afhænger.“

Skal moralen blot betragtes som en „biologisk nødvendighed“? Skal det være ydre forhold, såsom faren for sygdom, der afgør om et moralsæt skal antages? Er det ligegyldigt hvilke moralprincipper man lever efter? Lad os betragte sagen i et historisk perspektiv.

[Tekstcitat på side 5]

„Der er ingen generel tilbagevenden til 40’ernes og 50’ernes ’ingen-sex-før-ægteskabet’-mentalitet“