Ekstra ilt gavner ikke

KAN forpustede idrætsfolk øge deres præstationsevne og hurtigere genvinde vejret ved at indånde ren ilt, sådan som man nogle gange ser dem gøre? Nej, ikke ifølge en forsøgsrapport der blev offentliggjort i lægetidsskriftet Hippocrates i udgaven for september/oktober 1989. I forsøget løb nogle sportsfolk i en trædemølle indtil de var udmattede, hvorpå de indåndede ren ilt og tog sig en ny løbetur, som de afsluttede med at indånde almindelig luft. Denne proces var de igennem to gange. Deres præstationer var ikke bedre efter at de havde indåndet ren ilt end efter at de havde indåndet almindelig luft. Nogle af dem hævdede at de kunne mærke hvilken lufttank der indeholdt hvad, men de gættede ikke så sjældent forkert.

Blodprøver taget før og efter hvert forsøg „gjorde det af med den opfattelse at man hurtigere genvinder kræfterne ved at indånde ren ilt fordi der så når større mængder ilt ud til de trætte muskler. . . . Blodets indhold af mælkesyre — et stof der midlertidigt ophobes i blodet når der opstår iltmangel i anstrengte muskler — var stort set ens uanset fra hvilken tank man hentede luft. Hvis musklerne havde fået mere ilt, ville mælkesyreindholdet have været lavere.“

Blodet kan kun transportere et bestemt kvantum ilt, som man let kan få fra den atmosfæriske luft. Indånding af ren ilt hverken øger blodets iltindhold eller gengiver sportsudøveren kræfterne hurtigere efter voldsom anstrengelse, for dette lader sig kun gøre ved at hjerterytmen øges så der tilføres muskelcellerne mere blod — og dermed mere ilt. Sagt på en anden måde: Blodet har sit sædvanlige iltindhold, men forsyner musklerne hurtigere.