Hvad siger Bibelen?

Selvmord — er der håb om en opstandelse?

NÅR den tragiske nyhed om en persons selvmord bliver kendt af familie og venner, giver den anledning til blandede følelser — medlidenhed og vrede, sorg og skyld. Og spørgsmålet melder sig: Er der noget håb for den som tog sit eget liv?a

En selvforskyldt død kan aldrig forsvares eller retfærdiggøres, men lad os huske at apostelen Paulus fremholdt et fantastisk håb endog for nogle der var uretfærdige. Til en romersk domstol sagde han: „Jeg har håb til Gud . . . at der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ — Apostelgerninger 24:15.

Mange teologer har ikke desto mindre for længst affærdiget enhver tanke om at selvmordsofre kan få del i opstandelsen af de uretfærdige. Hvordan kan det være?

Teologer forkaster opstandelseshåbet

I det 16. århundrede kom William Tyndale i forordet til sin bibel ind på en del af forklaringen: „Ved at anbringe henfarne sjæle i himmelen, helvede eller skærsilden ødelægger man de argumenter Kristus og Paulus benytter som bevis på opstandelsen.“ Ja, for århundreder siden antog gejstligheden den ikkebibelske tanke om at en udødelig sjæl forlader kroppen ved døden og farer direkte til himmelen, skærsilden, limbus eller i helvede. Denne idé strider mod Bibelens klare lære om en fremtidig opstandelse. Som en baptistpræst, Charles Andrews, har spurgt: „Hvis sjælen allerede er gået ind til salighed i himmelen (eller allerede brænder forsvarligt i helvede), hvad skal vi så med mere?“ Og han tilføjer: „Dette indbyrdes modstridende forhold har naget kristne i århundreder.“

Denne vildledende teologi har blandt andet resulteret i at kirken „siden Augustins tid [354-430 e.v.t.] har fordømt selvmord som en synd,“ siger Arthur Droge i bladet Bible Review for december 1989, og fortsætter: „En utilgivelig synd, ligesom frafald og ægteskabsbrud.“

At kalde selvmord for „en utilgivelig synd“ der gør én håbløst hjemfalden til helvedes ild, er at føre dødsdommen ud i sin yderste konsekvens. Den katolske avis National Catholic Reporter indrømmer: „To af de største kirkefædre rasede mod selvmord. Augustin stemplede selvmord som ’en afskyelig og fordømt ond handling’, og Thomas fra Aquino gav udtryk for at det var en dødelig [utilgivelig] synd mod Gud og mod menigheden — men ikke alle gejstlige har været enige i dette.“

Vi kan lykkeligvis undgå sådanne yderliggående holdninger ved at anerkende to bibelske sandheder. Den første sandhed er at Bibelen siger at „den sjæl der synder, den skal dø“. (Ezekiel 18:4) Den anden er at det sande håb for døde sjæle (mennesker) er at de i kraft af en ’opstandelse af både retfærdige og uretfærdige’ kan få livet igen. (Apostelgerninger 24:15) Hvilken fremtid kan vi da forvente at de som har begået selvmord vil få?

Den uretfærdige vil opstå

Jesus sagde til en forbryder som var dømt til døden: „Du skal være med mig i Paradiset.“ Manden var uretfærdig — ikke en fortvivlet selvmorder men en lovbryder — og tilstod åbenhjertigt at han var skyldig. (Lukas 23:39-43) Han nærede ikke noget håb om at skulle regere sammen med Jesus i himmelen. Nej, denne tyv ønskede at få livet igen i et smukt jordisk paradis under Jehova Guds riges styre. — Mattæus 6:9, 10; Åbenbaringen 21:1-4.

Hvorfor vil Gud oprejse denne forbryder? Er det for at Gud ubarmhjertigt kan kræve ham til regnskab for hans tidligere synder? Næppe, for Romerbrevet 6:7, 23 siger: „For den der er død er blevet frikendt fra sin synd,“ og „den løn synden betaler er døden.“ Hans tidligere synder vil altså ikke blive tilregnet ham, men han har stadig behov for genløsningen til at føre ham frem til fuldkommenhed.

Teologen Albert Barnes tog derfor fejl da han påstod: „De som har handlet ondt skal opstå for at blive fordømt eller forbandet. Dette vil være formålet med at de bliver oprejst, ja, den eneste grund til det.“ Så usselt ville retfærdighedens og kærlighedens Gud aldrig handle! En opstandelse til liv på en paradisisk jord vil tværtimod give den tidligere forbryder (og andre uretfærdige) en enestående mulighed for at blive dømt ud fra det han foretager sig efter sin opstandelse. — 1 Johannes 4:8-10.

En barmhjertig mulighed

Når en har begået selvmord kan de chokerede efterladte derfor finde trøst i salmistens ord: „Jehova [har] vist barmhjertighed mod dem der frygter ham. For han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv.“ (Salme 103:10-14) Kun Gud kan til fulde forstå hvilken indflydelse mentale lidelser, ekstremt psykisk pres og selv arvelig belastning kan have på en der befinder sig i en „selvmordskrise“. Om en sådan krise bemærker National Observer: „Den varer ikke hele livet [men] ofte kun få minutter eller timer.“ — Se Prædikeren 7:7.

Den der har taget sit eget liv har ikke mulighed for at fortryde sin handling. Men hvem ved, måske ville vedkommende have ændret sind hvis han havde fået tid til det. Selv berygtede mordere har forandret sig og opnået Guds tilgivelse. — 2 Kongebog 21:16; 2 Krønikebog 33:12, 13.

Jehova har betalt „en løsesum i bytte for mange“ og har derfor lov til at vise barmhjertighed — endog mod nogle der har taget deres eget liv — ved at oprejse dem og give dem en enestående mulighed for at „ændre sind og vende sig til Gud ved at gøre gerninger der stemmer med sindsændringen“. — Mattæus 20:28; Apostelgerninger 26:20.

Det ansvarsbevidste, bibelske syn på livet

Eftersom livet er en gave fra Gud må man ikke misbruge det eller selv bestemme hvornår det skal slutte. (Jakob 1:17) Bibelen opfordrer os derfor til at betragte os selv, ikke som udødelige sjæle, men som Guds dyrebare skabninger. Gud elsker os og sætter stor pris på at vi er i live, og han ser med glæde frem til tiden for opstandelsen. — Job 14:14, 15.

Kærlighed får os til at indse at når man begår selvmord bliver man ganske vist fri for sine egne byrder, men belæsser til gengæld de efterladte man holder af, med flere problemer. Vi mennesker kan ikke afgøre om den der overilet tog sit eget liv vil få en opstandelse eller ej. Hvor forkastelig var han? Kun Gud kender ’alles hjerter, og enhver tilbøjelighed i tankerne’. (1 Krønikebog 28:9) Men vi kan have tillid til at den der dømmer hele jorden vil handle kærligt og retfærdigt! — 1 Mosebog 18:25.

[Fodnote]

[Kildeangivelse på side 22]

Kollektie Rijksmuseum Kröller-Müller, Otterlo