Pavens besøg i Mexico — Vil det gavne kirken?

Af Vågn op!-​korrespondent i Mexico

„DEN missionerende pilgrim lander i Mexico.“ Sådan lød forsideoverskriften den 7. maj 1990 på den engelske udgave af Vatikanets ugeavis L’Osservatore Romano. Det var anden gang Johannes Paul II besøgte Mexico inden for blot 11 år. Hvilket budskab ville paven forkynde? Hvilke forventninger havde det mexicanske folk og den katolske kirke til besøget? Og hvilken gavn ville mexicanerne få af det?

Ifølge pressen håbede millioner af fattige og undertrykte at paven kunne påvirke den herskende klasses samvittighed så arbejderklassen kunne få tåleligere kår. En artikel i den mexicanske avis El Universal bar overskriften: „Kristendommen og Mexicos fattige.“ Artiklen omtalte et åbent brev til Johannes Paul II fra en stor sammensat gruppe af mexicanske katolikker. I brevet stod der blandt andet: „Dette folk, som er blevet kastet hid og did under opbygningen af et demokratisk samfundssystem, venter på et opmuntringsord.“ Og man bønfaldt paven om „igen at være ’de stummes talerør’“, og om at ’forkynde håbets og livets budskab og kræve retfærdighed, især for de fattige og undertrykte’.

Hvordan reagerede paven på dette nødråb? Johannes Paul II holdt et massemøde i udkanten af Mexico City, i bydelen Chalco, hvor over to millioner mennesker, hovedsagelig meget fattige, stimlede sammen for at lytte til ham. Paven rettede denne appel: „Derfor opfordrer jeg kristne og alle mennesker af god vilje i Mexico til solidarisk at vise samfundssind. Vi kan ikke leve og sove trygt når tusinder af vore brødre og søstre som står os nær end ikke har de fornødenheder der skal til for at leve et menneskeværdigt liv.“

Ikke alle katolske nyhedsmedier lod sig imponere af disse ord. Den amerikanske avis National Catholic Reporter havde denne overskrift: „Paven passerede forbi den fattige mexicaner med 50 kilometer i timen.“ I artiklen kunne man læse at „mange af de fattige . . . stod i regnen i timevis, blot for at få et glimt af pavebilen — der kørte forbi med 50 kilometers fart“. I en mexicansk avis, La Jornada, stod der: „Indenfor i basilikaen sås prægtige dragter og gevandter. Udenfor sås tusinder af fattige som lå på knæ i regnvejr.“ Nogle beklagede at paven talte med politikere og forretningsfolk, men ikke havde personlig kontakt med manden på gaden.

Det store magtspørgsmål

Men det den katolske kirke i Mexico er mest forhippet på, er at genvinde noget af den magt og prestige den mistede for næsten 150 år siden. Dengang var Benito Juárez, en veluddannet zapotek-indianer og leder af en liberal reformbevægelse, Mexicos præsident. Kirken er også irriteret over visse love fra den tid, nemlig „reformlovene“, som blev skærpet i den forfatning der blev vedtaget i 1917. Præsterne føler at disse love indskrænker den katolske kirkes virksomhed.

Præsterne bryder sig ikke om Artikel 3, der udelukker alle religioner, deriblandt katolicismen, fra det nationale skolesystem. Artikel 5 forbyder oprettelsen af klosterordener. Ifølge Artikel 27 har ingen religion lov til at erhverve jord eller fast ejendom. Og i Artikel 130 hedder det at loven ikke anerkender nogen religiøs gruppe og at præster ikke har nogen særstatus under loven. De må ikke, hverken offentligt eller privat, tale nedsættende om nationens grundlæggende love.

På grund af disse restriktioner ønsker den katolske kirke at få forfatningen ændret så kirken kan opnå mere magt og større handlefrihed. Pavens besøg var en kærkommen lejlighed til at lufte disse forhåbninger. Fra sidelinjen betragtede andre religioner med mistro denne katolske bejlen til regeringen, idet de spekulerede på om større frihed for den katolske kirke også ville betyde større frihed for andre religioner i Mexico. Men i marts 1990 udtalte en regeringstalsmand, Fernando Gutiérres Barrios, meget klart at kirke og stat ville forblive adskilt, samt at alle trosretninger og livsanskuelser fortsat ville være tilladt.

Ikke desto mindre bliver det af mange katolikker betragtet som et positivt tegn at Mexicos præsident, Carlos Salinas de Gortari, bød paven velkommen i lufthavnen og inviterede ham til præsidentpaladset. De mener at pavens tilstedeværelse og tilladelsen af religiøse massemøder kunne tyde på at myndighederne havde indset behovet for en kursændring. I Vatikanavisen L’Osservatore Romano blev tilstedeværelsen af Mexicos præsident i lufthavnen beskrevet som „et talende [udtryk] for en forbedring af forholdet mellem kirke og stat“.

Præster og katolske propagandister gjorde et stort nummer ud af den offentlige støtte som pavens besøg fik. Alamilla Arteaga, formand for det episkopale udvalg for samfundskommunikation, udtalte: „Denne begivenhed, pavebesøget, er en folkeafstemning — en massiv, spontan mobilisering af masserne til støtte for et ønske . . ., et helt folks ønske, da vi ved at det katolske samfund udgør nationens største befolkningsgruppe.“

Forkyndelse og frygten for sekter

Under sit besøg i Mexico lagde paven vægt på at forkynde evangeliet. Et af formålene med besøget var faktisk at give den mexicanske kirke en saltvandsindsprøjtning, eller som den apostolske delegat, Girolamo Prigione, udtrykte det: „Et spark bagi i åndelig henseende.“ På ankomstdagen, den 6. maj 1990, sagde Johannes Paul II i sin tale: „Herren . . . ønsker at jeg i mit pontifikat skal være en missionerende pilgrimspave, der betræder alverdens veje for at udbrede frelsesbudskabet til alle egne. . . . Jeg opfordrer alle kirker på dette ’håbets kontinent’ til at påtage sig en ny missionsgerning.“

Han advarede også sine biskopper: „I må være meget opmærksomme på problemerne med de ’nyreligiøse bevægelser’ der sår tvivl blandt de troende . . . Deres fremgangsmåder, deres økonomiske ressourcer og deres ihærdige forsøg på at hverve proselytter har først og fremmest givet afkast blandt folk der er flyttet fra landet til byen. Vi må imidlertid ikke glemme at deres succes ofte skyldes en lunken og ligegyldig indstilling blandt kirkens sønner og døtre, der ikke lever op til forkynderkaldet på grund af det dårlige eksempel de sætter når det gælder kristen livsførelse.“

Hvad gjorde paven for at få dem tilbage der havde forladt kirken? Tilskyndede han dem til at studere Bibelen? I sin tale i Villahermosa sagde han: „Vend tilbage til jeres moder, kirken! Jomfruen af Guadalupe, har med sit ’medfølende blik’ længtes efter at præsentere jer for sin Søn.“ I stedet for at henlede opmærksomheden på Guds ord, spillede han på de religiøse følelser i et forsøg på at få de vildfarne katolikker tilbage i folden.

Som på næsten alle sine rejser vendte Johannes Paul II tilbage til sin treenighedsbaserede fiksering — ærbødigheden for Maria, „Guds Moder“. I sin åbningstale udtalte han: „Paven vil kaste sig i støvet for den mægtige statue af Jomfruen af Guadalupe for at påkalde hendes moderlige hjælp og beskyttelse over den pavelige tjeneste . . . og for at lægge Latinamerikas fremtidige forkyndelse i hendes hænder.“

Nogle har imidlertid spekuleret på om de enslydende budskaber paven kom med, virkelig havde til hensigt at tilskynde til forkyndelse. Nogle lod sig rigtignok rive med af pavens ord og tilstedeværelse, men andre syntes at kirkens øverste autoritet talte mere om økonomi, politik og menneskerettigheder end om Guds ord. Det er måske grunden til at man kunne læse følgende i avisen El Universal for 8. maj 1990: „Tænkende mennesker spekulerer på om katolicismen i Mexico virkelig vil høste det store udbytte som pavens andet besøg åbner mulighed for,“ eller om besøget, ligesom hans første besøg, kun vil få sporadisk indflydelse på den katolske dagligdag.

Vil folkets åndelige behov blive dækket? Allerede nu får hundredtusinder af oprigtige mexicanere deres åndelige behov dækket gennem Jehovas Vidners forkyndelsesarbejde. Folkets „længsel efter Gud“, for at bruge pavens ord, bliver tilfredsstillet af den nøjagtige kundskab som Bibelen giver dem om den sande Gud, Jehova, og hans søn Jesus Kristus. Jehovas vidner i Mexico er forenede i over 8000 menigheder, og de sætter ikke deres lid til menneskers falske forhåbninger, men til Guds løfte om at han gennem sit rige vil herske over menneskene på en paradisisk jord. — Mattæus 6:9, 10; Johannes 17:3; Åbenbaringen 21:1-4.

[Illustrationer på side 15]

Mexicos præsident, Carlos Salinas de Gortari, byder pave Johannes Paul II velkommen

Sælgere falbyder „pave Johannes Paul II-souvenirs“