Unge spørger:
Vil et job efter skoletid hjælpe mig til at blive mere moden?
TO UD af tre teenagere i De Forenede Stater har mellem 16 og 20 timers arbejde om ugen!a
Hvorfor strømmer et rekordstort antal unge til arbejdsmarkedet? Brian på 16 forklarer: „Jeg er ganske enkelt nødt til at [arbejde]. Min mor og far er skilt, og jeg er nødt til at hjælpe min mor så godt jeg kan.“ Mange andre familier har også brug for økonomisk hjælp. Og selv i de tilfælde hvor unge ikke direkte bidrager med at dække husholdningsudgifterne kan de lette forældrenes økonomiske byrde ved at betale deres eget tøj og andre personlige ejendele.
Ganske vist er der også mange unge der arbejder for at kunne købe dyrt tøj, dyre sko eller fast-food. Men nogle unge ser hovedsagelig deres job som et stort skridt hen imod at blive voksen. Suzanne på 19 år fortæller i bladet Seventeen: „Jeg arbejder fordi jeg gerne vil kunne klare mig selv. Jeg er ikke afhængig af at mine forældre skal betale det jeg gerne vil have. . . . Forældre kan give deres børn penge, men de kan ikke give dem den følelse af tilfredshed der kommer af at tjene sine penge selv.“ Måske mener du også at et job gør en teenager mere voksen og moden. Men er det altid tilfældet?
Fordelene ved at arbejde
Bibelen fordømmer dovenskab. „Den dovne begærer, men hans sjæl får intet,“ hedder det i Ordsprogene 13:4. „De flittiges sjæl, derimod, bliver fed.“ Hvis du derfor mangler noget der koster mere end dine forældre har råd til eller er villige til at betale, kan det være godt at du selv arbejder flittigt for at kunne købe det.
Mange mener desuden at unge, ved at passe et job, kan lære noget om hvordan verden er indrettet. Ellen Greenberger og Laurence Steinberg har foretaget nogle omfattende undersøgelser om unge og arbejde der er blevet omtalt vidt og bredt. De fandt frem til at sådanne unge „lærer om virksomhedsdrift, at beregne deres forbrug, samt at administrere deres egne penge“. Et job kan ikke blot lære én at arbejde sammen med voksne, men også at klare det pres og ansvar som en voksen må bære. Man vil måske blive nødt til at lære hvordan man underordner sig en chef der er ’vanskelig at behage’ eller måske opfarende, eller hvordan man på en venlig måde lærer at omgås vrede kunder eller arbejdskammerater. (1 Peter 2:18) „Jeg var den yngste på min arbejdsplads,“ fortæller Anthony, „og alle var på nakken af mig. Men jeg lærte at omgås folk.“
Det at passe et job kan lære unge at opdyrke punktlighed og andre gode færdigheder og arbejdsvaner, der kan være nyttige senere i livet. (Jævnfør Ordsprogene 22:29.) „Jeg lærte at være ansvarsbevidst,“ fortæller en ung mand ved navn Eric. „Ved at arbejde sammen med min onkel lærte jeg hvordan man udfører kvalitetsarbejde,“ siger Duane. „Han lagde vægt på at alt skulle være helt i orden, og hvis ikke arbejdet var udført perfekt skulle vi gøre det hele om.“ Olga, der havde noget sekretærarbejde mens hun gik i skole, tilføjer: „Jeg fik et godt kendskab til arbejdsmarkedet. Og eftersom jeg skulle tale meget i telefon, lærte jeg at bruge et pænt sprog.“
At arbejde kan også lære én glæden ved at udrette noget. Den vise kong Salomon udtrykte det på denne måde: „Der er intet bedre for et menneske end at spise og drikke og lade sin sjæl nyde godt af sin møje. Også dette, har jeg set, er fra den sande Guds hånd.“ — Prædikeren 2:24.
Hvor meget lærer man egentlig?
Der er dog også mange der mener at vore dages jobtilbud ikke hjælper de unge særlig meget til at opnå større modenhed. Førhen lærte unge et fag eller i det mindste nogle færdigheder ved at arbejde. I dag arbejder mange unge (især i De Forenede Stater) imidlertid i fast-food-restauranter eller inden for andre servicefag hvor arbejdet består i at fylde hamburgers i æsker eller slå beløb ind på et kasseapparat. Mange sætter spørgsmålstegn ved værdien af et sådant arbejde. Greenberger og Steinberg siger beklagende: „Unge bruger i gennemsnit mindre end 10 procent af arbejdstiden på at læse, skrive eller regne. Det er kun omkring fem minutter af hver time. . . . De fleste job indebærer ensformigt rutinearbejde hvor man blot gentager det samme i én uendelighed.“
I en artikel i The Wall Street Journal stod der: ’Mange af de teenagere der i dag har et job, lærer stort set ikke andet end at møde på arbejde. Teknologien har i det store og hele gjort dem til noget der minder om robotter. Kasseapparaterne er efterhånden blevet så avancerede at de selv automatisk sammentæller priserne og giver kunden det rigtige beløb tilbage. På fast-food-restauranterne fratager de automatiske ovne de unge den sidste chance for at tilegne sig en smule kulinarisk viden.’ Der er ingen tvivl om at sådanne former for arbejde tjener et nødvendigt formål. Men det er sandsynligvis ikke nogen særlig stor hjælp for unge til at tilpasse sig de voksnes arbejdsmarked.
Men opnår de unge ikke en vis erfaring ved at arbejde sammen med voksne? Greenberger og Steinberg siger: „De arbejdspladser hvor de unge er ansat, er i stadig højere grad opdelt i forskellige aldersgrupper. I stedet for at arbejde sammen med voksne . . . er det regelen snarere end undtagelsen at de unge arbejder sammen med andre unge.“ The Wall Street Journal kalder sådanne arbejdspladser for „ungdomsghettoer“.
„For tidlig velstand“
Mange unge i De Forenede Stater tjener over 200 dollars (cirka 1200 kroner) om måneden ved at arbejde. Vil det ikke være en værdifuld erfaring at lære at administrere disse penge? Lad os se på en undersøgelse foretaget blandt highschool-elever fra over tusind forskellige skoler. Det viste sig at tre fjerdedele af dem ikke betalte noget til familiens underhold og at næsten 60 procent ikke sparede noget op! Da de hverken skulle betale husleje, forsikringer eller mad, brugte de fleste det de tjente til lommepenge der kunne anvendes som de selv havde lyst til.
Jerald G. Bachman fra et socialforskningsinstitut har udtrykt at når „teenagere har ret mange penge til sig selv“ er der tale om „for tidlig velstand“. Hvordan det? Bachman forklarer: „Mange highschool-elever budgetterer med at kunne købe luksusvarer. Men fem år senere vil de måske ikke være i stand til at opretholde en sådan levestandard når de også skal til at betale for mad og husleje.“ I stedet for at unge med mange penge lærer økonomisk ansvarlighed kan det altså lære dem det stik modsatte. Det kan skabe en urealistisk smag for luksus og gøre det endnu sværere for dem at klare overgangen til livet som voksen.
Bibelen viser desuden at det er nytteløst at slide for at skaffe sig rigdom. Den siger: „Slid ikke for at samle rigdom. . . . Har du ladet dine øjne skotte til den, skønt den intet er? For den vil visselig gøre sig vinger som ørnens og flyve mod himmelen.“ — Ordsprogene 23:4, 5.
Hvorvidt det at have et job vil vise sig at være en værdifuld og lærerig erfaring afhænger af hvilken slags arbejde det omfatter, hvilken slags mennesker man arbejder for og med, samt hvor flittig man er. Dit motiv til at arbejde og den måde hvorpå du bruger de penge du tjener, vil også være afgørende for om det vil gavne eller skade dig at arbejde.
Men hvis du virkelig er interesseret i at blive voksen, læg da mærke til hvilken konklusion Greenberger og Steinberg er nået frem til: ’Der findes opgaver som kan være mere gavnlige end det at arbejde. Man kan nævne det at læse og studere uden for skoletiden, samt det at påtage sig ubetalt, frivilligt arbejde eller en form for samfundstjeneste.’ Nina, der er et af Jehovas vidner, udfører for eksempel en værdifuld samfundstjeneste efter skoletid som heltidsforkynder. Hun fortæller: „I samarbejde med min skolevejleder har jeg fået ordnet det sådan at jeg har en kort skoledag så jeg har fri omkring middag. Mandag til onsdag deltager jeg i den offentlige forkyndelse. Det kan jeg vældig godt lide.“ Tillader dine omstændigheder dig at bruge en del tid som forkynder? Hvis de gør, vil du opdyrke „gudhengivenhed“, og det vil gavne dig langt mere end at passe et eller andet arbejde! — 1 Timoteus 4:8.
Men nogle unge vælger, eller er tvunget til, at arbejde af økonomiske årsager. Kommende artikler vil behandle fordelene og ulemperne herved.
[Fodnote]
a Det voksende antal skoleelever som har et job er blevet kaldt „et typisk amerikansk fænomen“. (When Teenagers Work af Ellen Greenberger og Laurence Steinberg) I andre lande bliver unge ofte bebyrdet med større akademiske byrder, og der er kun få job. Ikke desto mindre vil denne artikel uden tvivl interessere unge i de lande hvor det er muligt at få sig et arbejde. En artikel i et kommende nummer vil behandle situationen i udviklingslandene.
[Illustration på side 26]
Et job kan lære unge at komme ud af det med deres arbejdsgiver og arbejdskammerater