En spillegal verden
SPILLEAUTOMATER kaldes ofte for enarmede tyveknægte. Men i modsætning til almindelige tyveknægte kan de ikke selv stjæle pengene. Som får der føres til slagtning stiller folk sig op for at blive ’flået’.
I Forbundsrepublikken Tyskland er der omkring 420.000 spilleautomater, som årligt lænser det tyske folk for hvad der svarer til 5.100.000.000 kroner. Fem millioner tyskere bruger en time om ugen på at stoppe penge i automaterne; 80.000 tilbringer over fem timer ugentligt på at spille.
Spanien kan nu „prale“ af at have 750.000 spilleautomater. Hasardspil blev legaliseret i 1977. I 1988 brugte spanierne mere end 140.000.000.000 kroner på spil. Efter sigende er 200.000 spaniere decideret spillegale. Det italienske folk spillede for 67.000.000.000 kroner i 1989 — hvilket svarer til 1200 kroner pr. person, børn indbefattet. På blot en uge i begyndelsen af 1990 blev der væddet for 400 millioner kroner i forbindelse med fodboldkampe.
Amerikanske spillefugle bruger årligt over 1.130.000.000.000 kroner alene på lovligt hasardspil! Præsidenten for en kasinokæde i De Forenede Stater sagde for nylig pralende: „Spilleindustrien er den hurtigst voksende branche i dette land, med en omsætning på størrelse med årsbudgettet [for militæret].“ Han mener at amerikanernes spillelidenskab skyldes den samme „filosofiske handlekraft“ og villighed til at løbe en risiko som drev pionererne og nybyggerne frem i landets barndom. Men der er et langt spring fra spillerens drøm om hurtig rigdom til nybyggernes årelange slid og slæb for at skabe sig en tilværelse.
Sociologen Vicki Abt siger: „Lotterispillet bygger på at gevinsten er uafhængig af indsatsen.“ Men hasardspil kan ødelægge ens livskvalitet. Spillegæld, fattigdom, dårlige arbejdsvaner og opløste familier hører til hasardspillets kedelige efterslæt. Millioner af mennesker, deriblandt flere og flere teenagere, er blevet grebet af en spillemani de ikke selv kan styre. Bibelen har derfor ret når den siger at „kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt“. — 1 Timoteus 6:10.