Hvad siger Bibelen?

Hvorfor tillader Gud at børn dør?

DET er en lettelse for mange efterladte forældre at få at vide at Gud ikke har taget deres barn, sådan som nogle trossamfund lærer.a Der er imidlertid et spørgsmål som er værd at overveje: Hvis Gud har magt til at forhindre død, hvorfor tillader han så stadig at børn dør?

Når et barn dør, stiller mange spørgsmålet „Hvorfor lod Gud det ske?“ Uanset om døden skyldes en sygdom, en ulykke eller en voldsforbrydelse, forekommer den så godt som altid frygtelig uretfærdig. Det gælder naturligvis i endnu højere grad når der er tale om et barns død. På en kirkegård kan man læse følgende ulykkelige protest på et barns gravsten: „Så lille, så sød og så tidligt.“

Skaberen føler med dig

Hvorfor tillader Gud denne smerte? Hvis du for nylig har mistet et barn, kan ingen forklaring, uanset hvor fornuftig den er, fuldstændig fjerne smerten over dette tab. På Bibelens tid pintes selv meget trofaste mænd over livets uretfærdige tragedier, og spurgte hvorfor Gud tillader at noget sådant sker. (Jævnfør Habakkuk 1:1-3.) Men der findes svar i Bibelen som kan trøste os.

Først og fremmest må vi huske på at Gud ikke ønsker et barns død. Nej, han finder end ikke behag i den ugudeliges død. (Jævnfør Andet Petersbrev 3:9.) Det berører ham uden tvivl dybt når et barn dør. At vi opfatter døden som en tragedie skyldes udelukkende at vi er i stand til at vise kærlighed og føle for dem der berøres af døden. Og at vi ejer egenskaben kærlighed skyldes ene og alene at vi er skabt i Guds billede. Som skrøbelige mennesker genspejler vi efter bedste evne Guds fuldkomne kærlighed. (1 Mosebog 1:26; 1 Johannes 4:8) Bibelen forsikrer os om at Gud læser hjertets dybeste følelser, at han har talt alle vore hovedhår og endda lægger mærke til det når en spurv falder ned fra et træ. Han kan derfor med rette kaldes „den inderlige barmhjertigheds Fader“. — 2 Korinther 1:3; Mattæus 10:29-31.

Gud ønsker altså tydeligvis ikke at nogen af hans fornuftbegavede skabninger skal dø. Hans hensigt er at gøre en ende på døden og opsluge den for bestandig. (Esajas 25:8) Men hvis dette er Guds plan for fremtiden, hvorfor tillader han så at vi dør nu? Og hvorfor rammer døden selv små børn?

Døden vinder indpas

Børn og voksne dør af samme grund. Det var Adam — og ikke Gud — der valgte døden. Inden Adam og Eva gjorde oprør mod Skaberen, vidste de udmærket at der var dødsstraf for synd. Hvis de ikke havde valgt at være illoyale mod Gud, ville de have været i live i dag. Men tåbeligt satte de deres børns mest dyrebare arv — retten til et fuldkomment, evigt liv på jorden — over styr. Da de først havde syndet, var de ikke længere fuldkomne. Alt hvad de kunne give videre til deres efterkommere var altså synd og død. — 1 Mosebog 3:1-7; Romerne 5:12.

Men måske tænker du: ’Hvorfor gav Gud Adam og Eva lov til at synde, når prisen var så høj? Og hvorfor knuste han ikke deres oprør inden de gav død og elendighed i arv til deres børn — og vores børn?’

Et universelt stridsspørgsmål

Gud tillod at vore første forældre var ulydige, eftersom han aldrig har haft til hensigt at skabe en verden af robotter der udelukkende tjente ham fordi de var programmeret til det. Som enhver anden far eller mor ønsker Gud at hans menneskebørn skal adlyde ham fordi de har tillid og kærlighed til ham, ikke af tvang. Gud gav Adam og Eva tilstrækkeligt med vidnesbyrd til at de kunne have tro på og kærlighed til ham, og alligevel var de ulydige og vragede hans herredømme. — 1 Mosebog 1:28, 29; 2:15-17.

Hvorfor tilintetgjorde Gud ikke oprørerne med det samme? Gud havde allerede erklæret sin hensigt, nemlig at jorden en dag ville blive opfyldt af Adam og Evas efterkommere. Gud gennemfører altid sine hensigter. (Esajas 55:10, 11) Men noget der var endnu vigtigere var det spørgsmål der blev rejst i Eden. Har Gud ret til at herske over mennesket, og er hans måde at styre på den bedste eller kan mennesker styre bedre selv?

Den bedste måde at afgøre spørgsmålet på er ved én gang for alle at lade menneskene selv prøve at styre. Menneskets uhyggelige historie har besvaret spørgsmålet. De sørgelige konsekvenser af menneskers styre er tydelige — en verden hvor det er så almindeligt at uskyldige børn dør at det nærmest drukner i en strøm af andre grusomheder. Seks tusind års menneskestyre har til fulde bevist at det er et selvbedrag, ja, en løgn, at tro at mennesker kan styre uden Gud. Så længe mennesker regerer uden Gud, vil de leve og dø i smerte.

Jehova, den kærlige, retfærdige Gud, har valgt en langt mere vís løsning. På noget nær samme måde som kærlige forældre vil tillade at deres barn gennemgår en smertefuld operation af hensyn til dets fremtidige lykke og sundhed, har Gud tilladt at mennesker gennemgår selvstyrets lidelser for deres evige fremtids skyld. Og ligesom operationssmerten ikke varer evigt, vil menneskestyret og dets uretfærdigheder heller ikke vare evigt, men snart få ende.

Når Guds rige uhindret hersker over jorden, vil millioner af børn blive oprejst og budt velkommen tilbage fra de døde. Ligesom i det første århundrede, hvor Jesus oprejste børn, vil mange blive „ude af sig selv af stor henrykkelse“. (Markus 5:42; Lukas 8:56; Johannes 5:28, 29) Og når hele menneskeheden til sidst er ført tilbage til dét fuldkomne stade som Adam og Eva mistede, vil ingen mere blive ramt af døden — heller ikke børn! — Åbenbaringen 21:3, 4.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 27]

Millioner af børn vil blive oprejst og budt velkommen tilbage fra de døde