Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g91 22/3 s. 18-20
  • Hvordan kan jeg støtte min mor eller far som er alene?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvordan kan jeg støtte min mor eller far som er alene?
  • Vågn op! – 1991
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Giv en håndsrækning
  • Vær lydig og let hendes byrde
  • Hjælp med husarbejdet
  • Vis initiativ
  • ’Fortsæt med at vandre i sandheden’
  • Velsignelserne
  • Glæder og sorger ved at opdrage børn uden sin ægtefælle
    Vågn op! – 1981
  • Hvordan bevarer jeg et godt forhold til begge mine fraskilte forældre?
    Vågn op! – 1990
  • Vis omsorg for enlige forældre
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2010
  • Når man er alene med sine børn
    Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv
Se mere
Vågn op! – 1991
g91 22/3 s. 18-20

Unge spørger:

Hvordan kan jeg støtte min mor eller far som er alene?

„At være alenemor eller -far er som at være jonglør. Efter seks måneders træning lærer man til sidst at jonglere med fire bolde samtidig. Men så snart man kan det, kaster en eller anden endnu en bold hen til én!“ — En eneforsørger.

DET er trættende og ofte udmarvende at være alene om at opdrage børn. Hvis din mor er alene, er du sikkert klar over at hun har behov for hjælp.a Som teenager befinder du dig imidlertid selv i „livets mest stressende og truende periode“, som en forfatter kalder det. Du føler måske at du har rigeligt at gøre med blot at klare tilværelsen som ung.

Ligesom den eneforsørger der er citeret i indledningen af artiklen, føler din mor sig måske fra tid til anden overbebyrdet, idet hun forsøger at være både far og mor for dig. Men Jehova er ikke urimelig. Et bibelsk princip lyder: „Det vigtigste er at være villig til at give så meget man kan — det er dét Gud kan lide.“ (2 Korinther 8:12, Phillips) Men din mor føler sig sikkert alligevel temmelig meget hængt op. Skal du bare lade stå til, eller bør du række hende en hjælpende hånd?

Giv en håndsrækning

I Første Petersbrev 3:8 siges der til kristne: „Endelig skal I alle være enssindede, idet I viser medfølelse.“ Burde du derfor ikke vise medfølelse og hjælpe din mor? Jo, for ifølge Første Timoteusbrev 5:4 er det „velbehageligt i Guds øjne“ at kristne unge ’fortsat betaler et passende vederlag til deres forældre’.

I dette skriftsted er der givetvis tænkt på økonomisk hjælp til forældre der har mistet deres ægtefælle, men det understreger et vigtigt princip, nemlig at vi skylder vore forældre mere end vi nogen sinde vil kunne betale tilbage. Og hvis de er i nød er det vores pligt og forret at understøtte dem. Nogle unge bidrager til familiens underhold med det de tjener i deres fritid — eller en del af det. Det er et godt udtryk for taknemmelighed og påskønnelse!

Du kan imidlertid også betale din mor et ’vederlag’ på andre måder end i kroner og øre. Ikke sådan at forstå at du skal udfylde din fars plads — hvilket er umuligt — eller at du skal køre dig selv ned følelsesmæssigt fordi du føler at det er dit ansvar at få det hele til at fungere. Det er stadig din mor der bærer forældreansvaret. (Jævnfør Ordsprogene 31:27.) Men rent praktisk kan du på en lang række punkter hjælpe og støtte hende.

Vær lydig og let hendes byrde

En af måderne er ved for eksempel at følge formaningen i Kolossenserbrevet 3:20: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i alt, for dette er velbehageligt i Herren.“ Det kan godt være at du kender dette skriftsted ud og ind. Men synes du indimellem at det er svært at efterleve?

En alenemor der arbejder hårdt for at skaffe familien brød på bordet, siger sukkende om sin teenagesøn: „Han gør tilværelsen sværere for mig når han ikke vil gøre som jeg siger.“ Sønnen svarer: „Jeg er den eneste mand i huset. Og jeg er højere end min mor, så nogle gange er det svært for mig at adlyde og respektere hende som familiens overhoved.“

Men uanset hvor stor du er eller om du er en dreng eller en pige, skal du adlyde Jehovas bud: „Min søn, hold din faders bud, og forlad ikke din moders lov.“ (Ordsprogene 6:20) Din mor har bemyndigelse fra Gud til at fastsætte love eller husregler. Du skylder hende respekt og lydighed. Hvis du er en dreng, vil din mor måske kærligt kalde dig for manden i huset. Men det er hende der er familiens overhoved! Og ved at adlyde hende — i stedet for at gøre ophævelser hver gang hun beder dig om et eller andet — kan du lette hendes byrde og fremme freden i hjemmet.

Hjælp med husarbejdet

Du kan også aflaste din mor ved at give et nap med i huset. ’Men mor beder mig aldrig om at hjælpe til,’ indvender du måske. I så fald skiller din familie sig ikke ud fra andre. Som Carol V. Murdock skriver: „Enlige mødre eller fædre vakler gennem dagligstuen med så stort et læs indkøbsposer at det tynger selv de stærkeste knæ i gulvet — uden at de tre ungers øjne viger fra fjernsynsskærmen.“ — Single Parents Are People, Too! (Aleneforældre er også mennesker!)

Hvorfor stiller mange enlige forældre ingen krav til deres børn? En alenemor fortæller: „Jeg ønsker ikke at min datter skal gå glip af noget blot fordi jeg er nødt til at arbejde. Jeg er bange for at hun ville tage det fortrydeligt op.“ En anden siger: „Man vil gerne opveje den anden af forældrenes fravær ved at gøre livet let for børnene.“ Måske er det din mors uberettigede skyldfølelse der spiller ind. Det kan være at hun føler sig skyldbetynget fordi hun er nødt til at være væk fra dig mens hun er på arbejde, eller fordi hendes ægteskab gik i stykker sådan at du må vokse op i et hjem der mangler den ene af forældrene.

Ifølge dr. Richard A. Gardner, der har skrevet bogen The Boys and Girls Book About Divorce, udnytter nogle unge situationen. De gør krav på medlidenhed og nægter at lave noget som helst i huset. Dette minder om den hjerteløse indstilling de religiøse ledere på Jesu tid lagde for dagen. Jesus sagde om dem: „De binder tunge byrder sammen og lægger dem på folks skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger.“ — Mattæus 23:4.

Lad være med at efterligne dem. Tag derimod din tørn med de huslige pligter. Så letter du din mors byrde.

Vis initiativ

Gå i gang selv om du ikke bliver spurgt. Tony fortæller hvordan han hjælper sin mor: „Min mor arbejder på et hospital, og hendes arbejdstøj skal være nypresset. Så jeg stryger det for hende.“ Men er det ikke ’tøsearbejde’? „Det mener nogle,“ svarer Tony. „Men det er en hjælp for min mor, og derfor gør jeg det.“

Ud over at yde praktisk hjælp, kan du opmuntre din mor blot ved at give udtryk for taknemmelighed. En alenemor skriver: „Når jeg kommer nedslået og irritabel hjem efter en særlig hård dag på arbejdet, er det ofte den dag min datter har dækket bord og er gået i gang med aftensmaden.“ Hun tilføjer: „Min søn slår armene om mig, giver mig et knus og siger: ’Du er den bedste mor i verden.’“ Hvordan føler denne enlige mor sig til mode bagefter? Hun fortsætter: „Mit humør bliver straks meget bedre.“

’Fortsæt med at vandre i sandheden’

„Jeg har ingen større grund til taknemmelighed end dette, at jeg hører at mine børn fortsat vandrer i sandheden.“ (3 Johannes 4) Apostelen Johannes talte her om sine åndelige børn. Hvis din mor er kristen, har hun det sikkert på samme måde med dig; hun ønsker at du skal vandre i sandheden. Derfor holder hun måske også et regelmæssigt studium med dig.

Det er ikke altid nemt at gennemføre dette studium efter en anstrengende arbejdsdag. Og hvis du er tvær eller modvillig kan studiet blive en kamp for jer begge. Vær derfor samarbejdsvillig når I som planlagt skal studere! Vær forberedt! Det kan måske være den drivfjeder der skal til for at din mor får holdt studiet regelmæssigt. Når du villigt tager med til de kristne møder og deltager i forkyndelsen fra hus til hus, viser du at du vandrer i sandheden. (Mattæus 24:14; Hebræerne 10:24, 25) Derved forsikrer du din mor om at hendes anstrengelser ikke er forgæves!

Velsignelserne

Ordsprogene 3:27 siger: „Forhold ikke nogen en godhed som tilkommer dem, når det er i din hånds magt at gøre noget.“ Du bør derfor være betænksom over for din mor. Derved glæder du ikke alene hende men også Jehova Gud. Desuden vil resultatet blive at din mor bedre vil kunne give dig den hjælp du har behov for.

Når man hjælper andre, opdyrker man desuden gode egenskaber. Som en forfatter bemærker: „Unge mennesker har brug for at føle at de hjælper andre eller giver dem noget. Uden sådanne erfaringer kan de ikke opdage deres egne stærke sider og opnå den styrke [der kommer] af at vide at man er et godt menneske der hjælper andre.“ Jesus sagde selv: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ (Apostelgerninger 20:35) Og du kan erfare denne lykke ved at hjælpe og støtte din mor eller far som er alene.

[Fodnote]

a Eftersom de fleste aleneforældre er kvinder, vil vi tale om alenemødre. Principperne gælder imidlertid for alle aleneforældre uanset køn.

[Illustrationer på side 19]

Dovne og hensynsløse unge gør livet surt for deres mor . . . De der giver et nap med, letter hendes byrde

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del