Unge spørger:

Hvorfor vil mine forældre bestemme over mig?

„Jeg vil prøve noget; spille med musklerne; føle min egen styrke. . . . Jeg vil lære forskellen på sødt og surt ved selv at smage, ikke blot ved at lytte til forklaringer. Jeg hungrer efter at gøre mine egne erfaringer; [mine forældre] fylder mig med snak.“ — En 16-årig dreng.

„Min mor og jeg er altid på kant med hinanden . . . Hun behandler mig som et pattebarn. . . . Jeg vil væk; jeg kan ikke holde ud at være indespærret. . . . Jeg forsøger at blive voksen, men hun giver mig ikke lov.“ — En 17-årig pige.

UNGE beklager sig almindeligvis over at deres forældre vil bestemme over dem. Det gør du måske også selv. Du vil gerne være længe ude om aftenen, men dine forældre siger at du skal komme tidligt hjem. Du vil gerne finde en at komme sammen med, men de siger at du er for ung. Det er som om du altid får nej, uanset hvad du beder om.

I sandhedens interesse skal det dog nævnes at mange forældre giver deres børn lov til selv at bestemme på nogle områder. Det gælder sikkert også dig. Desuden er dine forældre ganske givet klar over at du ikke længere er noget barn; før eller siden må de lade dig stå på egne ben. Ligesom de fleste andre forældre ønsker de sikkert at du skal vokse op og blive et afbalanceret, selvstændigt menneske.

Nu spørger du måske: ’Hvis mine forældre har det sådan, hvorfor viser de det så ikke?’ Du føler det måske som om de holder dig fast i en skruestik og ikke vil lade dig få spor bevægelsesfrihed. Spørgsmålet er imidlertid ikke om du vil få frihed til selv at bestemme over dit liv, men hvornår du vil få det. Selv vil du gerne have det her og nu. Men forældre ønsker ofte at deres børn skal have det lidt efter lidt.

En teenager betragtede dette som „et mistillidsvotum“ fra forældrenes side, som en fornærmende antydning af at hun havde en „selvdestruktiv tilbøjelighed der måtte tæmmes“. Men kan det tænkes at dine forældre har gode grunde til at gøre som de gør? Når du forstår dine forældres bevæggrunde vil det måske dæmpe din vrede. Som Ordsprogene 19:11 siger: „Et menneskes indsigt bremser hans vrede.“

Hvorfor de ønsker at beskytte dig

Først og fremmest er verden blevet farligere og mere fordærvet siden dine forældre var unge. (2 Timoteus 3:1, 13) Som én siger: ’Den verden vores søn eller datter lever i som 14-, 15- eller 16-årig er langt farligere end da vi voksede op. Det er mere usikkert at gå ud på egen hånd. Flere teenagere bliver tidligere gravide end da vi var unge.’ Intet under at dine forældre gerne vil beskytte dig!

Hvis dine forældre frygter Gud, vil de også tænke på din åndelige sundhed. Bibelen siger at forældre bør give deres børn „en kristen opdragelse og retledning“. (Efeserne 6:4, Seidelin) Og de ved at du ikke automatisk arver kristne værdinormer og den kristne tro. De ved også at „en dreng [eller pige] der er overladt til sig selv, gør sin moder skam“. (Ordsprogene 29:15) Selv om de måske ikke længere betragter dig som et barn, føler de sig forpligtede til at fastsætte en tid for hvornår du skal være hjemme samt pålægge dig andre begrænsninger.

Måske synes du at det er ydmygende at blive behandlet som et barn. Men husk at det ikke er så forfærdelig længe siden at du var et lille hjælpeløst barn i dine forældres favn. Og nu vil de gerne beskytte dig mod at lide moralsk skade, ligesom de engang beskyttede dig mod fysisk skade. Husk også at dine forældre selv har været teenagere og ved hvilke vanskeligheder unge kan komme ud i. Selv den retfærdige mand Job tilstod ’sin ungdoms misgerninger’. (Job 13:26) Nogle forældre har begået alvorlige fejltrin som unge, hvilket har forkludret deres tilværelse.

En mor indrømmer: „Jeg var nødt til at gifte mig. Fra ganske ung har jeg nemlig haft en fast kæreste og blev gravid som sekstenårig. Nu har jeg tre børn, og to af dem er teenagere. Jeg føler mig som var jeg halvtreds og ikke syvogtredive. Jeg er gået glip af min ungdom.“

Måske har dine forældre ikke gjort sådanne bitre erfaringer. Men uden tvivl er de meget bekymrede over farerne ved for tidligt at finde én at komme sammen med og forbyder dig det måske. Er du ligeglad med hvad de siger? Tænk på det der siges i Ordsprogene 27:12: „Den kloge ser ulykken og skjuler sig; de uerfarne der går videre, må bøde.“ Hvis du lytter til dine forældres vejledning vil du undgå mange ulykker.

Du forandrer dig

Men måske har du det på samme måde som en teenager der sagde: „Jeg ved hvad jeg gør. Jeg er ikke ude på at forkludre min tilværelse. Hvorfor lader de mig ikke bare leve mit eget liv?“ Problemet kan være at du ubevidst udsender modstridende signaler. Nogle gange virker du utrolig voksen og ansvarsbevidst, andre gange er du barnlig og har behov for dine forældres hjælp.

I bogen How to Single Parent fortæller dr. Fitzhugh Dodson om hvad en mor oplevede under en indkøbstur med sin 15-årige datter. Da datteren skulle vælge mellem tre kjoler, spurgte hun moderen hvilken en der klædte hende bedst. Moderen tænkte sig om et øjeblik og svarede så: „Jeg synes den blå er pænest.“ Hertil sagde datteren: „Ih, mor, du skal altid bestemme over mig og fortælle mig hvad jeg skal gøre!“

Nogle måneder senere var de igen ude at handle. Datteren fandt noget forskelligt tøj og spurgte: „Mor, hvad er pænest?“ Moderen genkaldte sig den tidligere episode, og for at være på den sikre side sagde hun: „Jeg er sikker på at du selv kan afgøre det,“ hvorpå datteren udbrød: „Åh, mor, du vil aldrig hjælpe når jeg har brug for det!“

Når du svinger mellem at være en der bare kan klare det hele og et uselvstændigt, klynkende barn, gør det dine forældre forvirrede. Alle unge er omskiftelige; det er kun naturligt når man er ved at blive voksen. Men det viser dine forældre at der stadig er nogle af „de træk der hører den mindreårige til“ som du ikke har aflagt og at de derfor ikke bare kan slippe tøjlerne. — 1 Korinther 13:11.

Lær at stå på egne ben

Måske føler du ikke desto mindre at dine forældre overbeskytter dig. I håb om at opnå noget af den frihed du sukker efter, føler du dig måske indimellem fristet til at ’pynte’ lidt på sandheden. „Jeg burde ikke have løjet,“ skriver en teenagepige, „men jeg gjorde det kun for at få det hele til at glide lettere. [Mor] er så streng og ville aldrig lade mig gå ud hvis jeg fortalte hende sandheden.“ Du løser imidlertid ingen problemer ved at føre dine forældre bag lyset. Hvis det bliver afsløret at du har løjet (og det skal det nok blive), får du det først rigtig svært.

Forfatterne til bogen Options (Valgmuligheder) bemærker meget klogt: „At man lyver for [sine forældre] når man forventer at de skal vise én tillid, svarer til at man stjæler for at bevise sin ærlighed. Når de opdager det, vil de slå endnu hårdere ned fordi man har været en luskepeter.“ Og hvad værre er, ved at lyve mister man Guds gunst. Det er som Ordsprogene 3:32 siger: „Den der går krogveje er en vederstyggelighed for Jehova.“

Ærlighed varer længst. Fortæl ærligt og redeligt hvor du skal hen og hvem du skal ud med. Og hvis dine forældre forlanger at du er hjemme på et bestemt klokkeslæt, så adlyd dem. Dette vil overbevise dem om at du har ansvarsfølelse og at de ikke behøver at være bekymrede når du er i byen. Med tiden vil de føle at de kan give dig længere line. Som Bibelen siger: „Enhver som har fået meget givet, af ham vil der blive krævet meget; og den man betror meget, af ham vil man kræve mere end sædvanlig.“ — Lukas 12:48.

Den tid hvor du skal til at klare dig selv kan hurtigt komme. Vær tålmodig indtil da. Nyd din ungdom. (Prædikeren 11:9) Samarbejd med dine forældre. Det vil spare dig for mange sorger og bekymringer siden hen. Hvis du føler at nogle restriktioner er urimelige og ikke tager hensyn til din alder, så lad være at gøre oprør. Tal stille og roligt med dine forældre om det. Måske er de slet ikke klar over hvor voksen du er blevet. Under alle omstændigheder ønsker de sikkert ikke at binde dig på hænder og fødder. De vil bare gerne sikre sig at du får en lykkelig fremtid.

[Illustration på side 23]

Er du ked af at skulle være hjemme på et bestemt tidspunkt?