„Jeg er hans øjne og han er mine fødder“

JOSÉ Luis Escobar og Artemio Duran tjener som ældste i en af Jehovas Vidners menigheder i Mexico. José Luis er blind og Artemio er lam.

Da José Luis var 16 år elskede han at bokse. En dag fik han mulighed for at træde i stedet for en professionel bokser i ringen. I fjerde omgang havde han og hans modstander slået hinanden så voldsomt at kampen blev afbrudt. Selv om José Luis blev kåret til vinder, mistede han synet på grund af de slag han havde fået.

José Luis konsulterede den ene læge efter den anden og opsøgte også spiritister. Men lige lidt hjalp det. Fortvivlet forsøgte han flere gange at begå selvmord. Senere blev han besøgt af Jehovas vidner og stiftede bekendtskab med Bibelens sandheder. Til sidst indviede han sig til at tjene Gud. Han blev døbt i august 1974.

Hvad så med Artemio? Han kom ud for en alvorlig bilulykke i 1981. På det tidspunkt opholdt han sig illegalt i De Forenede Stater. Repræsentanter for forskellige religiøse grupper besøgte ham på hospitalet og sagde at han var blevet straffet af Gud for sin slette livsførelse. Også Artemio, der i dag sidder i kørestol, blev senere besøgt af Jehovas vidner. Han studerede Bibelen, foretog de nødvendige forandringer i sit liv og blev døbt i maj 1984.

Nu hører disse to mænd til den samme kristne menighed. De følges regelmæssigt ad i hus-til-hus-forkyndelsen, tager sammen på genbesøg hos interesserede mennesker og besøger menighedens medlemmer for at opmuntre dem åndeligt. José Luis skubber kørestolen mens Artemio dirigerer. Artemio omtaler sig selv og José Luis som en enhed, for han siger: „Jeg er hans øjne og han er min fødder.“