Et brev fra en sympatisør

FOR NYLIG modtog Vagttårnsselskabet et brev fra en venligsindet mand i et afrikansk land hvor Jehovas Vidners arbejde er forbudt. Manden skrev:

„Jeg vil gå lige til sagen. Som bekendt har myndighederne her i landet forbudt Deres kirkes aktiviteter, hvilket jeg finder skammeligt!

Jeg kan ikke længere regelmæssigt få Vågn op!, der nok er det bedste tidsskrift jeg nogen sinde har læst. Det giver læserne råd om hvordan de kan klare sig i livet uden at overtræde loven og samtidig bevare et åndeligt perspektiv. Det er utrolig velskrevet.

Jeg tør vædde på at ingen universitetslærer ved så meget eller giver en lige så dybtgående undervisning. Vore ’præster’ er dårlige undervisere i sammenligning. Og alligevel har regeringen forbudt disse og tilsvarende lærerige blade. Hvorfor? Kort og godt fordi udgiverne ikke hilser flaget.

Men lige ét spørgsmål: Hvis én hilser flaget og samtidig snylter på samfundet, tager imod bestikkelse, snyder i skat, slår ihjel eller gør noget tilsvarende, kan vedkommende så siges at være fædrelandskærlig? Det gør vore ’kristne’. De hilser flaget på paradepladsen, og bringer det endda ind i deres kirker for at hilse det. Sikke nogle kristne! Jeg er hverken god, endsige fuldkommen, i Guds øjne. Men jeg ved at det i hvert fald ikke er sådan man skal bære sig ad.

Jeres tilhængere er imod flaghilsen, blodtransfusion og fejring af jul og påske og er endnu mere imod kriminalitet, underslæb, bestikkelse, mord, afgudsdyrkelse og utugt. Nævn nogle laster, og Jehovas vidner tager helt sikkert afstand fra dem.

Jeg håber og beder til at myndighederne vil se igennem tågesløret og igen give Deres kirke frihed til at undervise.“