En dværggigant
SOLEN er en gigant i vort solsystem. Den er så stor at den kan rumme 1.300.000 jordkloder. Men sammenlignet med nogle af superkæmperne i vor galakse er Solen en ren dværg.
Lad os forestille os at vi anbragte en af kæmpestjernerne på Solens plads. Nogle stjerner er så store i diameter at Jorden kunne kredse indeni! Stjernen Betelgeuze ville nå næsten helt ud til Jupiter. Og hvis stjernen Mu Cephei blev placeret i Solens sted, ville den opsluge Saturn — skønt denne planet befinder sig så langt væk fra Jorden at det tog rumsonden Voyager 2 fire år at nå derud selv med en fart på 20 gange en geværkugles.
Vor galakse, Mælkevejen, er en spiralgalakse. Den kolossale størrelse af denne vældige glødende spiral af 100.000.000.000 stjerner der snurrer majestætisk gennem det sorte verdensrum, overgår den menneskelige fatteevne. Hvis vi kunne stå ved kanten af vor galakse og sende en lysstråle mod den modsatte kant, ville der gå over 100.000 år før strålen nåede sit mål, og dét på trods af at lyset farer af sted med en hastighed af 300.000 kilometer i sekundet. Mælkevejen har med andre ord en diameter på 100.000 lysår.
Alligevel er vor nabospiralgalakse Andromeda over dobbelt så stor som vor egen og indeholder måske 600.000.000.000 stjerner. Astronomerne har imidlertid opdaget en kæmpegalakse som har fået navnet Markarian 348 og som er 13 gange større end vor egen Mælkevejsgalakse. Den måler cirka 1.300.000 lysår i diameter!
Men selv den vældige Markarian 348 er lille i forhold til en nylig opdaget galakse i centrum af galaksehoben Abell 2029. Videnskabsfolkene mener at det er den største kendte galakse. Den er 6.000.000 lysår i diameter, mere end 60 gange så stor som vor egen galakse, og rummer det svimlende antal af 100.000.000.000.000 stjerner. Ifølge The New York Times er det en af de lysstærkeste galakser man har observeret. Og den er ikke blot et kaotisk produkt af blinde kræfters spil. „Det er en organiseret masse af lys og energi,“ siger en af dens opdagere. „Den er en kæmpemæssig, organiseret galakse.“
Vore hjerner kan slet ikke fatte disse stjernetågers størrelse, ej heller de astronomiske afstande. Men hvad så med den skabende, organiserende Kraft der står bag? „Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse? Det er Ham der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn.“ (Esajas 40:26) Hvis skaberværket er ærefrygtindgydende, hvor langt mere må Skaberen da ikke være det!
[Kildeangivelse på side 24]
Foto: U.S. Naval Observatory