Vi betragter verden
Italienerne og Bibelen
Bibelen er „kulturelt set et stort sort hul for italienerne; de er et religiøst folk som ikke er vant til at læse i Guds ord“. Ifølge den italienske avis La Repubblica nåede man til denne konklusion på et seminar holdt i Bologna sidste år i oktober, hvor professorer og bibelkyndige debatterede emnet „Bibel, kultur og skole i Italien“. Italienernes manglende kendskab til Bibelen skyldes ifølge én lærd forbudet mod personlig bibellæsning som blev formuleret i det 16. århundrede ved Tridentinerkoncilet. „Men selv efter Det Andet Vatikankoncil,“ siger han videre, „er bogen stadig en tekst der kun henvises til i de kristne samfund, ikke en tekst indeholdende livets visdom, en bog som kan forstås uden en indgående introduktion.“
Sneglefeber griber om sig
På trods af at man har fået nye metoder til at diagnosticere og behandle sneglefeber, schistosomiasis, breder denne sygdom sig fortsat. Problemet er, ifølge WHO, at sygdommen netop hærger i de lande som har økonomisk sværest ved at bekæmpe den. WHO finder situationen beklagelig, eftersom stoffet praziquantel har vist sig at være effektivt til behandling af sygdommen, men „medicinprisen er ofte større end det beløb de fleste afrikanske sundhedsministerier afsætter til sundhedspleje pr. indbygger“. Lande som Kenya, Malawi, Zambia og Nigeria, hvor over 30 millioner lider af schistosomiasis, har forsøgt at få WHO til at opfordre medicinalindustrien til at sænke medicinpriserne. Omkring 200 millioner mennesker i verden lider af sneglefeber.
Børn og skydevåben
I De Forenede Stater bliver der hver dag skudt omkring 8 børn — 3000 om året. Og mindst fem gange så mange menes at blive såret af skydevåben. Hvorfor? „I omkring halvdelen af alle amerikanske hjem ligger der skydevåben,“ siger University of California, Berkeley, Wellness Letter. „Tænk engang: Når dine børn eller børnebørn besøger en nabo er der 50 procents chance for at der er et skydevåben i huset — i halvdelen af tilfældene et håndskydevåben. Og skydevåbnene er måske alt for let tilgængelige.“ Børn er særligt udsatte, ikke blot fordi de er vant til legetøj der ligner rigtige våben men også fordi de ofte er tilskuere til skuddramaer på film og i fjernsynet. De færreste børn ved hvordan man skal håndtere skydevåben forsvarligt og kommer værre til skade end voksne når de såres, eftersom deres indre organer ligger tættere og de har et forholdsmæssigt større hoved. „Hvis du skal være sikker, skal du ikke købe eller opbevare et skydevåben i dit hjem,“ råder Wellness Letter.
„Verdens første elektroniske kollektbøsse“
Takket være Vatikanets nye særlige teletjeneste er det nu muligt at modtage et personligt budskab fra paven, siges der i en leder i avisen Montezuma Valley Journal, som udkommer i Cortez i Colorado, USA. Ifølge en pressemeddelelse fra Vatikanet har man gjort det muligt at lytte til båndoptagelser af pavens prædikener „for at imødekomme den voksende efterspørgsel efter at høre pave Johannes Paul II’s inspirerende ord“. „Hans Hellighed håber at disse ord vil være til gavn for dig, og at du vil være i stand til dagligt at lytte til hans budskaber,“ siger en stemme i begyndelsen. „En del af indtægterne [godt 12 kroner i minuttet] ved disse opkald bruges til at støtte den hellige faders apostolske mission, og ved at lytte til hans ord er du med til at støtte hans gerning.“ „Hvad stemmen ikke fortæller,“ siger lederartiklen, „er at den anden del af indtægterne — omkring halvdelen — går til en organisation i Las Vegas som også stiller horoskoper, driver online-lotterispil og giver telefonresumé af tv-sæbeoperaer.“ Ifølge National Catholic Reporter kalder ophavsmændene til den særlige teletjeneste den for „verdens første elektroniske kollektbøsse“.
Tuberkulose ude af kontrol
På grund af spredningen af særlig farlige tuberkuloseformer i USA betegner de amerikanske sundhedsmyndigheder nu sygdommen som værende ude af kontrol. „På intet andet tidspunkt i nyere tid har tuberkulosesygdommen givet anledning til større bekymring end nu,“ siger tuberkuloseeksperten dr. Dixie Snider. „Den er ude af kontrol her i landet.“ Tuberkulose var en af de største dødsårsager indtil for 40 år siden, men man fik den under kontrol takket være fremkomsten af antibiotika, samt de forbedrede bolig- og sanitetsforhold. Siden 1984 har de fleste stater imidlertid meldt om tilfælde af tuberkulose, herunder tilfælde hvor bakteriestammer har været resistente over for selv den nyeste medicin. Sygdommen spredes ved dråbeinfektion, for eksempel når en smittet person hoster. Tuberkelbacillen kan ligge latent hos raske mennesker i årevis uden at sygdommen bryder ud, men mange vil før eller siden blive syge hvis ikke infektionen behandles.
Mexico anerkender kirker
„Efter at myndighederne i mere end 70 år har modstået kirkerne, har lovgiverne i Mexico nu vedtaget at give religiøse institutioner juridisk anerkendelse,“ oplyser tidsskriftet The Christian Century. „Skønt også andre trossamfund får gavn heraf, kommer myndighedernes kursskifte især den katolske kirke til gode.“ Forfatningsændringerne vil gøre det muligt for kirken at drive katolske skoler, besidde ejendom i eget navn og kritisere regeringen. Præster kan bære præsteklæder offentligt og vil få stemmeret, men de vil ikke kunne besætte et offentligt embede. Desuden skal de betale indkomstskat. Den revolutionære forfatning fra 1917 pålagde kirken begrænsninger i den hensigt at bekæmpe dens enorme magt og indflydelse. Den katolske kirke ejede dengang omkring halvdelen af al jord i Mexico, den favoriserede de store jordbesiddere og modstod uafhængighedsbevægelsen. Men de fleste af forbudene blev aldrig sat i kraft og blev stort set ignoreret. Som The Christian Century skriver, kan man stadig beskue „de nationale vægmalerier, udført af den revolutionære kunstner Diego Rivera, som skildrer grotesk oppustede kirkefolk der plyndrer godtroende bønder for deres surttjente penge“.
Den skikkelige blæksprutte
Blæksprutter kan se drabelige ud, men ifølge tidsskriftet African Wildlife er de det bestemt ikke. En blæksprutte forsvarer sig når den angribes, men er i øvrigt sky og ikke videre angrebslysten. Derimod er den en god problemløser. Forskere prøvede ved en lejlighed at friste to blæksprutter med en hummer i en glaskrukke. Begge fandt hurtigt ud af at fjerne proppen. Tidsskriftet oplyser desuden at en blæksprutte der blev holdt som kæledyr, forstod at gøre opmærksom på sine behov: „Som regel fik den mad før familien. Når de glemte at fodre den først sugede den sine otte fangarme fast på glasset og skiftede hurtigt farve for at tiltrække sig opmærksomhed. Og hvis det ikke hjalp tog den sten op fra bunden af akvariet og slog mod glasset indtil den blev fodret.“
’Ingen religiøs betydning’
Ordene „In God We Trust“ (På Gud vi stoler) optrådte første gang på amerikanske mønter for 127 år siden. „Hvordan gik det til at de amerikanske mønter kom til at have noget med Gud at gøre?“ spørger tidsskriftet Time. Det begyndte med sidste strofe af nationalsangen, „Star-Spangled Banner“ (stjernebanneret), hvori der erklæres: „Og lad dette være vort valgsprog: ’På Gud vi stoler.’“ Ved begyndelsen af Den Amerikanske Borgerkrig (1861-65) foreslog baptistpræsten M. R. Watkinson at hvis Unionen, som repræsenterede Nordstaterne, blev besejret, skulle den efterlade mønter som anerkendte dens afhængighed af Gud. Præsident Abraham Lincoln og finansminister Salmon Chase var enige heri, og fra 1864 blev mønterne præget med indskriften „In God We Trust“. Det var først i 1955 at ordene blev trykt på pengesedlerne, og året efter blev det et nationalt valgsprog. Brugen af dette valgsprog har før været anfægtet og bedømt af en domstol, men de fleste er nok enige med tidligere højesteretsdommer William Brennan i at sloganet har „mistet enhver ægte religiøs betydning“.
Upopulært at amme
Ifølge en nylig undersøgelse er der stadig færre amerikanske kvinder som ammer deres spædbørn. Tallet faldt fra omkring 60 procent i 1984 til 52 procent i 1989. „Dette er en meget farlig udvikling,“ siger dr. David Rush, som er ernæringsekspert ved Tufts University og en af initiativtagerne til undersøgelsen. „Det har stor betydning for barnet at blive ammet, også i vestlige velfærdssamfund.“ De fleste kvinder ved at det er sundest for dem selv og barnet at de ammer, men de finder det besværligt og indviklet fordi de mangler praktisk vejledning. I mange tilfælde bliver de udskrevet fra hospitalet før mælkeproduktionen går i gang og får blot udleveret modermælkserstatning. De får ingen støtte på hjemmefronten eftersom deres egne mødre i mange tilfælde selv gav deres børn flaske. Det medicinske institut anbefaler at spædbarnet de første fire til seks måneder udelukkende får brystmælk, hvorefter det begynder at få fast føde. Endvidere anbefaler det at man fortsætter med at amme indtil barnet er mindst et år gammelt.