Man kan lære at leve med artritis

Af Vågn op!-​korrespondent i England

David på 72 har svært ved at bevæge sig omkring. Hans deforme albuer og håndled viser den invaliderende virkning af en sygdom der er meget udbredt blandt ældre.

Peggie, der er sidst i tresserne, går med besvær. Hun lider også af sygdommen, hvilket hendes deforme hænder tydeligt viser. Hun kan dog klare lidt arbejde i hjemmet og glæder sig over at kunne hækle.

Isa, der i 37 år var bundet til sin kørestol, kunne ikke foretage sig særlig meget selv. Men hendes vindende smil udstrålede en sjælden vitalitet.

DAVID, Peggie og Isa er blot tre af de omkring seks millioner englændere der har lidt af artritis, ledbetændelse. Ifølge Londonavisen The Times er denne sygdom hvert år skyld i „88 millioner tabte arbejdsdage . . ., langt flere dage end der går tabt ved strejker“. I England er artritis den „største enkeltårsag til invaliditet“.

Man kan blive ramt af artritis uanset hvor i verden man bor. Lægen Vernon Coleman har skrevet: „Få sygdomme berører så mange mennesker . . . Få volder så megen smerte og er så invaliderende, og få er genstand for så megen mytedannelse og misforståelse.“ — Se rammen side 14.

Intet under at mange artritispatienter, som David, bliver deprimerede. Peggie, Isa og andre, derimod, har lært at leve med deres mange handicap. De har endda et positivt syn på livet. Hvad skyldes det? Og hvis du også lider af artritis, hvilke skridt kan du da selv tage for at lære at leve med sygdommen?

Hvis man lider af artritis

Først og fremmest må man få stillet en tidlig diagnose. „Det kan ikke understreges stærkt nok,“ siger bogen The Arthritis Book, „at en tidlig diagnose kan være med til at begrænse senere smerter og handicap.“ Ja, behandlingen af artritis er „en kamp mod tiden“. Doktor Coleman siger: „Hvis . . . man påbegynder en behandling tidligt og med iver, er udsigterne meget bedre.“

Træk derfor ikke tiden ud. Find ud af hvorfor du har helbredsproblemer. Hvis det viser sig at være artritis, så sørg omgående for at blive behandlet.

Hvordan man klarer smerten

Det er af stor vigtighed for artritispatienter at begrænse smerten mest muligt. I nogle osteoartritis-tilfælde anbefaler visse læger dog at man bliver ved med at udholde smerten. Hvorfor? Fordi smertestillende midler undertrykker kroppens naturlige alarmsignaler. At ignorere disse signaler kan volde uoprettelig skade i leddene.

Man bør også tage de smertestillende midlers eventuelle bivirkninger i betragtning. Tidsskriftet The Lancet siger advarende at „risikoen for [hospitals]indlæggelse med blødende mavesår . . . stærkt forøges blandt dem der tager NSAID [nonsteroide antiinflammatoriske stoffer (ikke-steroide betændelseshæmmende midler)]“. Derfor foretrækker mange at holde deres medicinforbrug på et absolut minimum. Nogle får lindring for smerterne ved at beskæftige sig med noget der fanger deres interesse. Tidsskriftet Nursing Mirror oplyser: „Noget der afleder opmærksomheden kan bruges som et sanseskjold, idet man koncentrerer sig om noget der ikke har med smerten at gøre.“

Hermed være ikke sagt at det er tilrådeligt at holde sig fra alle smertestillende midler. Hvis man undlader at lindre smerten kan det i nogle tilfælde afholde en fra at bruge de smertende led, hvilket heller ikke er godt, for det medfører stivhed, atrofi og med tiden tab af ledfunktionen. Det er meget almindeligt at tage NSAID og almindelige acetylsalicylsyrepræparater for at lindre smerterne. Disse midler ordineres også med det formål at undgå hævelse og betændelse. Mange artritispatienter og deres læger finder begge disse midler virkningsfulde.

I betragtning af de potentielle farer er det imidlertid klogt at vide så meget som muligt om en bestemt behandling inden man begynder på den. Undersøg derfor eventuelle risici ved en foreslået behandling, og tag din læge med på råd.

Det er ikke kulde og fugt der fremkalder artritis, men klimatiske faktorer synes dog at spille en vis rolle i forbindelse med graden af smerte. Nogle har derfor fået lindret smerterne ved at flytte til områder hvor klimaet er varmt og tørt. Der findes imidlertid nogle alternativer hvis man ikke har mulighed for at foretage en sådan forandring.

Dr. Frederic McDuffie, der er en af foregangsmændene inden for forskningen af reumatoid artritis (kronisk leddegigt), bemærker at direkte „anvendelse af kulde og varme også kan være nyttigt“. I et forsøg lagde patienter med reumatoid artritis en ispose på de plagede knæled i 20 minutter. Dette gjorde de tre gange om dagen i fire uger, hvilket resulterede i at musklerne blev stærkere og at patienterne kunne bevæge sig mere smertefrit omkring. De blev mere adrætte og sov bedre om natten. Hvorfor? Frederic McDuffie forklarer at „kulde hæmmer smerteimpulsernes nervetransmission“.

Desværre er det ofte sådan at det der virker på én patient, ikke duer på en anden. Mange artritispatienter finder det nyttigt med let massage. Isa sagde: „Når det gør ondt får jeg min mand til at massere området ret kraftigt. Det gør også ondt, men nogle gange lindrer det smerten.“

Varmebehandling kan også være en hjælp. Nogle læger anbefaler en varmepude eller en varmedunk til at lindre smerten. Reumatolog dr. F. Dudley Hart forklarer: „Varmen får musklerne til at slappe af; den løsner op for stivhed og lindrer smerter.“

Vigtigt med motion

„Noget af det allervigtigste . . . i forbindelse med artritis er . . . motion,“ oplyser bogen The Arthritis Helpbook. ’Jamen, det er jo så smertefuldt,’ tænker du måske. Ja, og derfor gælder det om at kunne finde den rette balance.

Gåture, svømning og cykling er blandt de mest populære former for motion. Men for at få mest muligt ud af sin motion, må man have et skræddersyet træningsprogram der netop passer til den form for artritis man lider af. Drøft dette igennem med din læge eller fysioterapeut, så I sammen kan finde ud af hvilke øvelser du vil have mest gavn af.

Hvis det smerter mens du træner, så hold en kort pause. Hvis de angrebne led bliver varme og opsvulmede, bør du standse træningen, da den godt kan have været for hård. Husk at dit mål først og fremmest er at opnå bevægelighed, ikke fysisk styrke. Hvis man mindst to gange daglig sørger for at få bevæget leddene igennem mest muligt, kan det bidrage til at man bevarer sin bevægelsesfrihed.

Er en helbredelsesmetode i sigte?

„Kur mod artritis lige om hjørnet,“ bebudede Liverpool-avisen Daily Post den 28. maj 1980. Men i artiklen kunne man læse at „man ikke havde opstillet nogen endelig tidsplan“ for hvornår.

I dag, mere end 12 år efter, forskes der stadig. Med hensyn til reumatoid artritis koncentrerer man nu opmærksomheden om at fremstille noget medicin der kan behandle de „defekte“ gener der menes at være årsag til sygdommen. Professor Ravinder Maini, der er tilknyttet Rådet for Artritis og Reumatisme (i England), håber at disse midler vil komme i handelen i løbet af „fem til ti år“.

Imens vælger nogle artritispatienter at få foretaget en kirurgisk ledudskiftning, for derved at genvinde deres bevægelighed og slippe af med smerterne. Andre har fundet at visse diæter hjælper. Og atter andre mener at akupunktur, homøopati eller osteopati kan hjælpe.

Der er vidt forskellige meninger om hvad der er den rigtige behandlingsform. Læger har kaldt nogle behandlingsformer for „kvaksalveri“, udelukkende fordi de har fundet behandlingen uortodoks, og ikke på grund af manglende resultater. Ikke desto mindre tilbydes artritispatienter et utal af tvivlsomme helbredelseskure.

Det er imidlertid ikke lykkedes lægevidenskaben at befri os for denne invaliderende sygdom. Det er derfor klogt nøje at afveje alle faktorer inden man vælger en bestemt behandlingsform, og derefter at holde sig til det der giver de bedste resultater i ens eget tilfælde.

Hvordan andre kan hjælpe

Hvis en ven eller et familiemedlem lider af artritis, kan man gøre meget for at hjælpe vedkommende til at klare de udfordringer hverdagen byder på. Hvad, for eksempel?

Peggie bor alene og får stor støtte fra sine børn. De skriver og ringer ofte og holder sig på denne måde i nær kontakt med hende. Når som helst hendes døtre, som bor i udlandet, kommer på besøg, er de glade for at hjælpe med at gøre huset i stand og med andre pligter i hjemmet som hun nu har svært ved selv at klare. Peggies barnebarn, der er teenager, kommer hver uge og klarer den mere krævende del af rengøringen i hjemmet.

Davids hustru er i dag med til at passe sin mand. Takket være vejledning fra en hjemmesygeplejerske har hun lært at hjælpe ham med den personlige hygiejne. David føler sig meget bedre tilpas, og de kan nu foretage sig flere ting sammen.

„Det meste af det andre selv klarer,“ sagde Isa før sin død, „kan jeg ikke klare.“ Hun satte derfor stor pris på sin mands kærlige omsorg. Han vaskede hende, gav hende tøj på og satte endog hendes hår!

Artritispatienter sætter som regel stor pris på at være så uafhængige som deres sygdom tillader. Slægtninge og venner skal passe på ikke at undervurdere dette forhold. Ifølge dr. Hart er der først og fremmest brug for „positiv hjælp og opmuntringsord“. Hjælp derfor den sygdomsramte med noget vedkommende ikke selv er i stand til at gøre. Et kort besøg, et opmuntrende ord og hjælp til huslige gøremål og indkøb, værdsættes meget.

Opdyrk en optimistisk indstilling

’Hvis man lider af artritis, er dette så ikke lettere sagt end gjort?’ spørger du måske. Jo, men det spiller alligevel en stor rolle hvordan man selv, ens familie og ens venner ser på fremtiden.

Tag for eksempel Peggie og Isa. Isa holdt op med at bekymre sig om sine handicap. I stedet spejdede hun og Peggie efter muligheder for at hjælpe andre. Peggie bruger tid på at besøge og opmuntre sine naboer. Takket være hjælp fra sine børn og børnebørn kunne Isa på heltidsbasis fortælle andre om de løfter der fremholdes i Bibelen. Peggie er et Jehovas vidne, ligesom Isa var.

Ja, Peggie og Isa fandt megen trøst i det skønne løfte der snart vil blive opfyldt: „Ingen som bor i vort land vil klage og sige: ’Jeg er syg.’“ (Esajas 33:24, Today’s English Version) Det bliver en glædelig dag for artritispatienter!

[Ramme på side 14]

Reumatisme eller artritis?

Nu og da oplever vi alle at det værker i kroppen. ’Nå, det er nok bare en smule gigt,’ siger vi måske, og tænker på ordene reumatisme og artritis. Lægeligt set dækker ordet reumatisme over en bred vifte af mere end 200 forskellige smertefulde sygdomstilstande, men kun cirka halvdelen falder ind under benævnelsen artritis. Fire udbredte former for artritis er:

Osteoartritis (slidgigt eller osteoartrosis) rammer hyppigst ældre mennesker og er karakteristisk ved degeneration af ledbrusken, ved udvidelse af en knogle ved ledfladerne og ved forandringer i ledhinden, som danner ledvæsken. „Ved 65-årsalderen kan 80 procent af os forvente at opleve osteoartritiske forandringer i et eller flere led; i mere eller mindre grad vil en fjerdedel af os få smerter og handicap som følge af disse forandringer.“ — New Scientist.

Reumatoid artritis (kronisk leddegigt) kendetegnes ofte af betændelse i adskillige led og deres væskeproducerende ledhinder, og af atrofi eller svind af de muskler og knogler der omgiver et led. Dette kan undertiden opstå som følge af en skade. Sygdommen „kan bryde ud hos alle aldersgrupper, men forekommer cirka 3 gange hyppigere blandt kvinder end blandt mænd“. — Nursing Mirror.

Spondylartritis ankylopoietika (også kaldt Bekhterews sygdom) „angriber hvirvelsøjlen, hvilket hovedsagelig medfører en stiv ryg eller en ryg som en ’ildrager’. . . . forekommer hyppigst blandt mænd.“ — 101 Questions and Answers About Arthritis.

Artritis urica (eller ægte gigt) er arvelig og karakteriseret ved en forhøjet koncentration af urinsyre (hyperurikæmi) i blodet der ofte medfører et akut anfald af artritis i et enkelt led, efterfulgt af en fuldstændig bedring. Sygdommen „er cirka 20 gange hyppigere blandt mænd end blandt kvinder“. — Nursing Mirror.

[Ramme på side 15]

EN DIÆT FOR ARTRITISPATIENTER?

Det følgende uddrag fra bøger og nyhedsrapporter viser den store uenighed der råder inden for sagkundskaben. Det er derfor nødvendigt at hver enkelt selv vurderer oplysningerne og derefter træffer sine egne beslutninger.

„Det der tæller er hvad du ikke spiser . . . Fødemidler der bør undgås: Alle former for kød, heller ikke kødsuppe; al frugt; mejeriprodukter . . .; æggeblommer; eddike og andre former for syre; al slags peber; stærke krydderier; chokolade; tørristede nødder; alkoholiske drikke, især vin; læskedrikke . . .; alle tilsætningsstoffer, konserveringsmidler, kemikalier, især mononatriumglutaminat [’det tredje krydderi’].“ — New Hope for the Arthritic, 1976.

„Den bedst tænkelige diæt for artritispatienter er sund mad. Dette omfatter uundværlige næringsstoffer — som for eksempel proteiner, kulhydrater, fedtstoffer, vitaminer og mineraler — der indtages ved faste måltider med jævne mellemrum. Rå frugt, bladrige grøntsager og fuldkornsprodukter bør også være en del af føden såfremt de ikke fremkalder allergiske reaktioner.“ — Arthritis — Relief Beyond Drugs, 1981.

„Ægte allergisk artritis forekommer i sjældne tilfælde. Patienten er overfølsom for hvedemel (gluten), mælkeprodukter (ost) eller andre fødemidler. Hvis man er i tvivl, kan det være klogt at føre en mad-dagbog så man kan se hvad man har spist de dage artritisen blusser op eller forværres.“ — 101 Questions and Answers About Arthritis, 1983.

„En speciel artritis-diæt . . . findes ikke. Der er ingen videnskabelige beviser for at artritis kan afhjælpes eller forværres ved indtagelse af vitaminer, mineraler, proteiner, fedtstoffer eller kulhydrater. . . . [Men] en diæt bestående af yoghurt, biodynamisk mad, grøntsagssaft, alkalisk mad eller syreholdige produkter, skader formentlig ikke.“ — The Arthritis Book, 1984.

„Forskere har opdaget at en diæt bestående af fisk og magert kød, med tilskud af fiskeolie, mindsker den stivhed og de smerter i leddene der er en følge af reumatoid artritis.“ — The Sunday Times, London, 1985.

Én ting er autoriteterne imidlertid enige om: Man bør undgå overvægt, da det vil forværre ledproblemerne, især i hofter, knæ og ankler.