Hvordan nogle har lært at beherske negative følelser

VI KOMMER alle på et eller andet tidspunkt ud for negative følelser. Nogle har dybt rodfæstede negative følelser der påvirker deres liv i en uheldig retning fordi de har været ude for alvorlige problemer såsom streng sygdom, alderdom eller måske en slægtnings eller vens død.

Men selv i den sidste kategori har nogle lært at styre deres følelser så de kan leve en normal tilværelse. Det er følgende erfaringer, der er fortalt til Vågn op!, eksempler på.

Janis er under lægebehandling for en sygdom der har ramt hendes følelsesliv. Alligevel siger hun: „Jeg har fundet ud af at det mest effektive middel mod problemet er at styre mine tanker. Det gør jeg ved at hjælpe andre, for eksempel ved at bage eller sy for dem. Jeg tænker også bevidst på de gode oplevelser jeg har haft, og på begivenheder jeg ser frem til. Det er ikke altid let på grund af min sygdom. Undertiden ville det være nemmere at give op og have det dårligt. Men de gode resultater er anstrengelserne værd.“

Ethels mand døde efter 45 års ægteskab. Ganske vist er hun ikke kommet over sorgen, men hun er nu i stand til at kontrollere sine følelser. Hun fortæller: „Jeg holder mig selv beskæftiget med at gøre noget for andre. Jeg nyder for eksempel at undervise andre i Guds hensigter som de er beskrevet i Bibelen. En ung dame blev så lykkelig for de gode ting jeg fortalte hende, at det hjalp mig til at blive i bedre humør. Jeg koncentrerer mig om de positive ting i Bibelen så jeg kan lære andre om dem, og det hjælper til at drive de negative tanker på flugt. Desuden kommer der nogle yngre kvinder for at få råd i forskellige spørgsmål, og når vi taler om de positive ting de gør i deres liv hjælper det mig til at beherske de negative følelser.“

Arthur havde i mange år levet et travlt og aktivt liv. Men så pådrog han sig en alvorlig sygdom og måtte holde op med at arbejde og begrænse al aktivitet uden for hjemmet. I mange måneder følte Arthur sig tilovers og nedtrykt. Hvordan greb han det an? „Jeg holdt op med at tænke på alt det jeg ikke længere kunne gøre. Jeg fokuserede i stedet på det jeg kunne gøre, for eksempel hjælpe andre med at gøre fremskridt, og opmuntre dem når de var nedtrykte. Da jeg var bundet til hjemmet benyttede jeg telefonen meget. Når jeg var travlt optaget af at hjælpe og opmuntre andre, havde jeg ikke meget tid tilovers til at føle selvmedlidenhed.“

Efter at have været igennem en række kriser, deriblandt sin mands død, gennemlevede Nita forståeligt nok stor sorg og depression. Med tiden lærte hun at kontrollere disse følelser: „Når jeg kan mærke at jeg begynder at føle mig nedtrykt, prøver jeg at vende det så det får et positivt udfald. Jeg tvinger mig til at gå en tur, ringe til en kær ven, lytte til musik eller hvad som helst jeg af erfaring véd vil lette depressionen. Jeg prøver at behandle mig selv som en god ven.“

Mary har været alvorligt syg de sidste 32 år. Hun er bundet til en kørestol og forlader kun hjemmet når hun skal til lægen. Hvordan undgår Mary at blive overvældet af nedtrykthed? Hun siger: „Min mand har været en stor støtte for mig. Desuden læser jeg gerne opbyggende læsestof. Jeg ringer regelmæssigt til mine venner og tager selv tit initiativet til at invitere dem hjem. Jeg nyder deres besøg og bruger ikke disse lejligheder til at beklage mig eller hengive mig til selvmedlidenhed. Jeg bruger ikke tid på at tænke på de negative sider af mit liv, for jeg har så mange positive ting jeg kan tænke på.“

Margaret er af natur realist. „Når negative følelser kommer op til overfladen,“ siger hun, „søger jeg sammen med en der tænker positivt, ikke en idealist, men en som kender mig godt og som kan minde mig om de gode ting jeg har gjort.“

Rose Marie har igennem årene fået foretaget fem større operationer, og hun og hendes mand har oplevet syv dødsfald i deres familie inden for det sidste halvandet år. Sådanne episoder har naturligvis fremkaldt nogle negative følelser. Ægteparret lader dog ikke tankerne dvæle ved disse ting. Eftersom de er Jehovas vidner finder de stor støtte i det positive og trøstende håb som Bibelen giver om en snarlig ny verden, hvor Gud ’vil tørre hver tåre af deres øjne, og hvor hverken død, sorg, skrig eller smerte skal være mere’. De døde vil endda blive oprejst, for som Jesus sagde: „Den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre [Guds søns røst] og komme ud.“ — Åbenbaringen 21:4; Johannes 5:28, 29.

[Illustration på side 9]

Janis behersker sine følelser ved at gøre noget for andre, tænke tilbage på gode minder eller se frem til kommende begivenheder