Den lille, dunede frugt fra New Zealand
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I NEW ZEALAND
VESTERLÆNDINGE kaldte den for kinesisk stikkelsbær. Men da man begyndte at dyrke den i New Zealand udnyttede man ligheden mellem denne dunede frugt og New Zealands berømte kiwifugl. Derfor blev den verden over kendt som kiwifrugten.
I årtier var økonomien i dette land i det sydlige Stillehav udelukkende baseret på uld, kød og mejeriprodukter. Men nu har kiwifrugten vist sig at være en god indtægtskilde, og er blevet New Zealands vigtigste gartneriprodukt. Det har bevirket at kiwifrugten er blevet en velsmagende spise for millioner af mennesker. Frugtens store anvendelsesmuligheder — kun fantasien sætter grænser — har resulteret i en rig variation af dejlige retter.
Men hvordan bliver denne lille, dunede frugt til? Kiwifrugten (Actinidia sinensis) er egentlig et bær der gror på en klatreplante. Den blev oprindelig dyrket i Yangtze-dalen i det sydlige Kina, hvor den trivedes i det milde klima. Men i 1934 blev den for første gang plantet i New Zealand med henblik på videresalg. Det var i Te Puke, en by med 5500 indbyggere på østkysten af North Island. Inden længe begyndte man også at dyrke kiwifrugter i andre dele af landet. Men det er Te Puke der, takket være det ideelle klima, bliver kaldt „verdens hovedstad for kiwifrugter“.
Det er lidt af et arbejde at dyrke kiwifrugter. Det tager fra tre til fem år før en nyplantet kiwi bærer frugt. Det er desuden nødvendigt at beskære planterne ofte for at sikre at frugten får tilstrækkeligt med lys. Der skal også opstilles et T-formet stativ der hele tiden kan støtte planterne. Når høstsæsonen så begynder er det nødvendigt med hundreder af dygtige arbejdere til at håndplukke millioner af frugter, der næsten har samme størrelse som en citron eller en lille appelsin. Der skal fire store kiwifrugter til et halvt kilo, og der høstes hvert år titusinder af tons frugter.
Det er tilsyneladende forbundet med meget besvær at dyrke en frugt som The Wall Street Journal engang beskrev som lige så tiltalende som „en gammel tennisbold“. Men lad ikke dens kedelige udseende narre dig. „Skær kiwifrugten over,“ fortsatte avisen, „og den kommer til live. Pludselig er den lysegrøn og duftende med en gul ring i midten der ligner en sol omgivet af stråler.“ Tag så kødet ud med en ske og smag! Det smager sødt og frugtagtigt. Denne lille frugt er desuden meget næringsrig. Ud over et højt indhold af C- og E-vitamin er der i en stor kiwifrugt næsten fire gange flere fibre end der er i en kop fyldt med bladselleristykker. En kiwifrugt indeholder mere kalium end en banan og dækker fra 20 til 70 procent af kroppens daglige behov for krom.
Kiwifrugter kan også bruges meget alsidigt i køkkenet og kan let indgå i en lang række retter. Hvis den kan fås der hvor du bor, kunne du prøve denne opskrift. Måske ender det med at du også kommer til at holde af New Zealands lille, dunede frugt!
[Kildeangivelse på side 17]
New Zealand Kiwifruit Marketing Board
[Ramme/illustration på side 18]
Kiwifrugt-issalat (4-6 personer):
1 dåse litchi-frugter (500 gram) eller andre frugter
4 skrællede kiwifrugter
1 kop sukker
1 dåse mandariner (250 gram)
1 spsk. orangelikør
1 spsk. citronsaft
2 kopper vand
1. Bland vand og sukker på en pande over svag varme. Rør i det indtil sukkeret er opløst. Lad det koge i tre minutter og sæt det til afkøling.
2. Mos to kiwifrugter i en blender.
3. Bland de mosede kiwifrugter, mandarinsaften, citronsaften og likøren i sukkeret, og rør det godt sammen. Frys blandingen i en flad skål. Skrab i det med en gaffel for at fremkalde isflager.
4. Nedkøl de to andre kiwifrugter og skær dem derefter i skiver.
5. Anret litchi-frugter, mandarinstykker og kiwifrugtskiver i portionsglas.
6. Hæld saften fra litchi-frugterne over frugten.
7. Fordel isflagerne over frugten inden servering.