Hvad siger Bibelen?

Har Gud behag i alle højtider?

En skare på 20.000 troende fejrer en særlig messe på byens torv. Efter gudstjenesten begynder processionen, og skaren vokser nu til 60.000, som drager gennem gaderne efter statuen af Nossa Senhora Aparecida, Brasiliens „skytshelgen“. Ved middagstid høres der høje brag i nærheden af helligdommen idet pilgrimme antænder et imponerende fyrværkeri.

SÅDANNE højtider med processioner er almindelige i mange lande. Men hvad får folk til i stort tal at slutte op om processionerne? Tradition og tro er to af hovedmotiverne for katolikker, buddhister og andre. Desuden gør tidligere tiders trang til underholdning sig nok stadig gældende. The World Book Encyclopedia oplyser at i middelalderen „lagde mange højtider vægt på adspredelse. De gav folk lejlighed til at glemme hverdagens afsavn.“ Det samme spiller ofte ind i dag. For eksempel er den brasilianske by Salvador velkendt for sine religiøse og folkelige højtider hvor løsslupne festligheder, der blandes med mysticisme og løjer, kulminerer i karnevalet. Nogle optog er imidlertid ikke præget af munterhed, men af en højtidelig stemning.

„Nogle i optoget sang en salme mens andre i tavshed fulgte statuen og præsterne,“ bemærker en der overværede en typisk procession i Brasilien. „Men det påfaldende var alvoren, eller rettere sagt bedrøvelsen, som om det var et ligfølge.“ Og Lúcio fra det nordlige Brasilien siger: „Ligesom jeg selv gjorde engang, søger folk desperat at blive helbredt eller få hjælp til at løse familieproblemer eller økonomiske vanskeligheder. Ofte dyrker man en ’skytshelgen’ ved at kysse statuen, kravle på knæ op ad en trappe eller gå en lang strækning med en sten på hovedet.“

På de irreligiøse virker sådanne selvpinende fromhedsytringer mærkværdige. De troende mener derimod at det behager Gud. Er det sandt? Takket være Bibelen kan vi finde frem til om Gud har behag i sådanne religiøse højtider og optog.

Har de Guds behag?

Historien viser os at man i fortidens Israel fejrede både årlige og andre tilbagevendende højtider med glæde. Disse højtider ærede Jehova Gud. (5 Mosebog 16:14, 15) The Illustrated Bible Dictionary oplyser om bibelske fester: „Den glæde man udtrykte var ægte. Den religiøse hengivenhed var ikke uforenelig med glæden over jordiske ting der blev opfattet som Guds gaver.“ Men trods højtiderne forsømte Israels præster og folk deres åndelige behov. (Esajas 1:15-17; Mattæus 23:23) Nu opstår spørgsmålet: Var religiøse processioner noget det første århundredes kristne gav sig af med?

Jesus Kristus holdt de jødiske højtider, men hverken han eller hans apostle indstiftede religiøse processioner. The Encyclopædia Britannica oplyser: „Processioner lader til at være kommet på mode i det 4. århundrede, kort efter at Konstantin havde anerkendt kristendommen som kejserrigets religion.“ Og The World Book Encyclopedia meddeler: „Kirkelige højtider [indbefattende processioner] overtog mange hedenske skikke, idet de gav dem ny betydning.“

Kristne er ikke forpligtede til at deltage i sådanne religiøse højtider og processioner. Med henvisning til højtider som Guds lov havde påbudt det gamle Israel at fejre, skrev apostelen Paulus: „Lad derfor ingen dømme jer angående spisen og drikken eller med hensyn til højtid eller nymånefest eller sabbat; for disse ting er en skygge af de kommende ting, men virkeligheden hører Messias til.“ (Kolossenserne 2:16, 17) De kristne i Kolossæ skulle ikke lade nogen dømme deres forhold til Gud på grundlag af om de holdt højtiderne ifølge Moseloven.

Noget der er bedre end processioner

Hvis de kristne i Kolossæ havde gjort deres tro ensbetydende med ritualer, havde det været et tilbageskridt. Paulus ræsonnerede: Hvorfor følge noget der kun er en skygge af sandheden? Den virkelige sandhed findes i Kristus, så hvis man holder fast ved en profetisk skygge fordunkler man den åndelige virkelighed som den pegede frem til. Hvorfor? Fordi „virkeligheden hører Messias til“, som Paulus sagde. Sådanne religiøse skikke hører derfor ikke med til sand kristen gudsdyrkelse i dag.

Kristne er altså ikke længere forpligtede til at overholde disse skikke som Gud engang indstiftede, og de bør afgjort holde sig fra højtider der er af hedensk oprindelse og som kan udarte til tøjlesløshed og billeddyrkelse. (Salme 115:4-8) Apostelen Paulus advarede: „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikke-troende. For hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? Eller hvad fællesskab har lys med mørke? Og hvad harmoni er der mellem Kristus og Beliar?“ (2 Korinther 6:14, 15) Med andre ord: Hvis vi gerne vil behage Gud, kan vi ikke blande sand gudsdyrkelse med falsk. Hvordan kan man ignorere Guds vilje og samtidig behage ham? — Mattæus 7:21.

Nej, Gud godkender ikke højtider og processioner der har et hedensk islæt. Den slags vil forsvinde sammen med alle andre skikke der vanærer Jehova, som forudsagt i hans ord. I Åbenbaringen 18:21, 22 bliver falsk religion og dens skikke kædet sammen med den hedenske by Babylon. Her står: „En stærk engel tog en sten op der var som en stor møllesten og slyngede den i havet idet han sagde: ’Således vil Babylon, den store by, med et rask kast blive slynget ned, og hun skal aldrig findes mere. Og lyden af sangere der akkompagnerer sig selv på harpe og af musikere og af fløjtespillere og af trompetblæsere skal aldrig mere høres i dig.’“ Hvad vil du gøre, nu da du er klar over at babyloniske højtider mishager Gud?

Forestil dig at du har et vigtigt ærinde og farer vild undervejs. Ville du ikke være taknemmelig hvis en eller anden venligt viste dig vej til dit bestemmelsessted? Nu hvor du har fundet ud af hvordan Gud betragter religiøse processioner, hvorfor da ikke på samme måde få at vide hvad der ifølge Bibelen behager ham? Ved at handle i overensstemmelse med det du lærer vil du opnå et godt forhold til Gud — og det er langt bedre end at fejre højtider og deltage i processioner. — Johannes 17:3.

[Kildeangivelse på side 20]

Et hollandsk påskeoptog, Harper’s, 19. århundrede