Chagas’ sygdom — et dødskys
DENNE sygdom, der er opkaldt efter en brasiliansk læge ved navn Carlos Chagas, er også kendt som sydamerikansk sovesyge eller under den medicinske betegnelse trypanosomiasis americana. Carlos Chagas opdagede tropesygdommen i 1909 da han rendyrkede en mikroorganisme, en parasit kaldet en trypanosom. Sygdommen er vanskelig at diagnosticere eftersom de fleste af disse encellede parasitter forsvinder fra blodet og gemmer sig i legemscellerne, hvor de ikke så nemt kan påvises.
Når først trypanosomen er trængt ind i kroppen formerer den sig hurtigt. Sygdomssymptomerne kan imidlertid være vidt forskellige fra patient til patient. Nogle mærker overhovedet intet til sygdommen, mens den hos andre forårsager uoprettelig skade på milten, leveren, lymfekirtlerne og endda hjernen. Blandt den del af befolkningen som er under 40 år er denne tropesygdom desuden den hyppigste årsag til dødsfald på grund af hjertelammelse. Der findes endnu ikke noget lægemiddel mod sygdommen, men ved Imperial College i London er man i fuld gang med molekylære undersøgelser for at finde frem til et medikament.
WHO oplyser at 18 millioner allerede er smittede i Mellem- og Sydamerika, og at 90 millioner er i fare for at pådrage sig sygdommen. Hvordan overføres Chagas’ sygdom? Den kan overføres til mennesker via hunde og katte. Men ofte smittes man af en rovtæge med det videnskabelige navn Triatoma infestans, et insekt der også er blevet kaldt snigmorderen eller kyssetægen. Tægen har fået disse øgenavne fordi den om natten falder ned på sit offer og sætter sig på ansigtets bløde hud, sædvanligvis på halsen eller ved øjnene, hvor den begynder at indtage sit måltid.
Insektbiddet er smertefrit. Når tægen har proppet sig med blod, efterlader den sine smittefarlige ekskrementer på offeret. Når ekskrementerne gnides ind i det åbne sår, enten af insektet selv eller af offeret der måske klør sig uden at vide af biddet, bliver blodet inficeret. Ufatteligt nok spiser nogle mexicanere efter sigende stadig disse kyssetæger som et elskovsmiddel, og bliver derved smittet direkte med trypanosomen.
Chagas’ sygdom er blevet kaldt de fattiges sygdom fordi den sædvanligvis er begrænset til fattige områder hvor tægerne frit kan formere sig i sprækker i lerhytternes vægge. Men i de senere år har sygdommen bredt sig til mere velstående byer, som for eksempel Rio de Janeiro. Hvordan kan det være? Jo, det skyldes at folk med smitte fra landområderne giver blod til blodbankerne. I Brasilien rapporteres der hvert år om i tusindvis af nye tilfælde af Chagas’ sygdom, tilfælde der direkte kan spores til transfusioner med inficeret blod. Gæstearbejdere fra Sydamerika vækker nu bekymring i store dele af De Forenede Stater, hvor nogle blodbanker allerede er blevet inficeret.
Renlighed, gode boligforhold og ordentlige sanitære forhold er af afgørende betydning i kampen mod spredningen af kyssetægebestanden. Og for kristne gælder budet: ’Afhold jer fra blod.’ Dette bud taler for sig selv — man kan redde liv ved at adlyde det. — Apostelgerninger 15:20.