Unge spørger:

Hvad skal jeg gøre når mine forældre altid kritiserer mig?

„MANGE forældre har den opfattelse at de bedst kan fremme deres børns udvikling ved at påtale deres fejl.“ Sådan skrev Clayton Barbeau i sin bog How to Raise Parents (Hvordan man opdrager forældre).

Hvis du er ung irettesætter dine forældre dig uden tvivl næsten lige så ofte som du får noget at spise. Hvor irriterende denne kritik end måtte forekomme, er den ikke nødvendigvis af det onde.a Nu og da har vi alle brug for at blive rettet på. Man kan have stor gavn af konstruktiv kritik.

På den anden side går forældre nogle gange over gevind og skænder så meget på deres børn at de er ved at fortvivle. (Kolossenserne 3:21) Eller måske kan forældrene slet ikke styre deres temperament og giver deres børn en ordentlig opsang og ydmyger dem, blot fordi de har begået en eller anden mere eller mindre ligegyldig fejl. Men uanset hvordan kritikken bliver givet, er det muligt at få gavn af den. For når det kommer til stykket ønsker de allerfleste forældre det bedste for deres børn. Det er som Bibelen for længe siden har sagt: „Trofaste er de sår man får af den der elsker én.“ (Ordsprogene 27:6) Eftersom dine forældre står dig meget nær, kan du ganske vist føle dig dybt såret når de påpeger dine fejl. Men hvis du lærer at tage kritikken på den rigtige måde kan du reducere smerten til et minimum og samtidig få det optimale udbytte.

Den forkerte måde

Andres erfaringer kan ofte give stof til eftertanke. Tag for eksempel Stephanie. Hun fortæller: „Engang min mor kom hjem fra arbejde begyndte hun at skælde mig ud fordi jeg ikke havde gjort rent i huset og endnu ikke var gået ud med skraldespanden. Hun sagde: ’Du kan ikke finde ud af noget som helst her i huset, men du kan sagtens finde ud af at gå i byen.’ Jeg svarede: ’Og du kan sagtens finde ud af at skælde ud.’ Hun begyndte at råbe efter mig, men jeg gik bare ind på mit værelse og lukkede døren for at blive fri for at høre på hende. Så kom hun brasende ind og råbte: ’Du kan vente dig!’“ — My Parents Are Driving Me Crazy (Mine forældre driver mig til vanvid) af dr. Joyce L. Vedral.

Kender du den situation? Så ved du hvor ondt det gør når man får at vide at man ikke duer til noget som helst. Men hvad fik Stephanie egentlig ud af at blive vred på sin moder? Ja, hvis man gør vrøvl, råber op eller er genstridig opnår man som regel ikke andet end at få det værste frem i sine forældre. Den lille tilfredsstillelse der kan være ved at give luft for sin hidsighed er for intet at regne i forhold til den straf der uvægerligt vil komme. Er man kristen vil det desuden skade en åndeligt hvis man ikke viser respekt for sin far og mor, og man risikerer at pådrage sig Guds mishag. — Ordsprogene 30:17; Efeserne 6:1, 2.

Sandt nok greb Stephanies mor måske ikke sagen an på den bedste måde, men var der nu alligevel ikke noget rigtigt i det hun skældte Stephanie ud for? Ved totalt at afvise kritikken gjorde Stephanie ikke blot livet vanskeligt for sig selv men gik også glip af en chance for at gøre de nødvendige fremskridt.

Værdien af at have et lyttende øre

„Hør på råd og tag imod tugt,“ siger Bibelen, „så du kan blive viis i fremtiden.“ (Ordsprogene 19:20) Ja, prøv at lægge en dæmper på din trang til at beklage dig, til at retfærdiggøre dig selv eller til at give igen med samme mønt, og koncentrér dig i stedet om hvad der egentlig bliver sagt. Bladet ’Teen siger det på denne måde: „Lyt til kritikken med din forstand og ikke med dine følelser.“

Disse råd vil hjælpe dig til ikke at falde i den snare at gøre et stort nummer ud af det dine forældre siger. Mener dine forældre virkelig at du ikke duer til noget og at du er én stor fejltagelse? Eller siger de blot at du har sjusket da du malede værkstedet eller gjorde ovnen ren? Hvis det sidste er tilfældet, hvorfor så overreagere? „Der er ingen på jorden som altid gør det rigtige og aldrig begår en fejl,“ står der i Bibelen. (Prædikeren 7:20, Today’s English Version) Og selv om du skulle komme til kort når du udfører en opgave, betyder det næppe at du er en total fiasko. Mind derfor dig selv om at du har andre kvaliteter og at du har andre strenge at spille på.

Hold hovedet koldt

„Hver gang han gør et eller andet dumt,“ indrømmer en far, „siger jeg: ’Dit fjols.’“ Hvad skal du gøre hvis det er dine forældre der skælder ud eller tyr til anden verbal afstraffelse? For det første må du prøve at styre dine følelser! „Den der holder sine ord tilbage har kundskab; en mand med dømmekraft er koldsindig.“ — Ordsprogene 17:27.

Fokusér ikke på det tilsyneladende uretfærdige i det der er blevet sagt. Det vil nemlig blot gøre dig endnu mere vred. Nej, koncentrér dig hellere om de områder hvor der er brug for at du gør fremskridt. Glem ikke at dine forældre holder af dig og at de sandsynligvis ikke er ondskabsfulde. (Den førnævnte far indrømmer: „Jeg burde ikke hele tiden kalde ham et fjols. Han begynder snart at tro at han er et fjols.“) Lad tvivlen komme dine forældre til gode, især hvis de virker trætte eller udkørte efter dagens arbejde. „Et menneskes indsigt bremser hans vrede, og det er til hæder for ham at han bærer over med andres overtrædelse.“ — Ordsprogene 19:11.b

Selv om et modangreb fra din side ikke er passende, kan du alligevel godt tage noget af brodden af dine forældres stormløb. Du kunne for eksempel prøve at omformulere deres kritik og derved få dem til at fokusere på det virkelige problem. Hvis din far kalder dig et fjols fordi han ikke synes du har poleret bilen godt nok, kan du måske spørge: „Er du vred fordi jeg ikke har poleret bilen ordentligt?“ Eller giv ham ganske enkelt ret i hans anklagepunkt. („Du har ret, far. Jeg skulle have været mere omhyggelig.“) Du kan også spørge om hvordan du helt konkret kan gøre det bedre. Som Ordsprogene 15:1 siger: „Et mildt svar afvender forbitrelse, men et sårende ord vækker vrede.“

Kan du huske dommeren Gideon? I Bibelen oplyses det at han førte Israels nation til en opsigtsvækkende sejr over fjenden Midjan. Gideon sendte derpå bud til den fremtrædende Efraims stamme og bad dem spærre flugtvejen for de besejrede midjanitter. Som følge heraf tog efraimitterne to af Midjans fyrster til fange. Men så søgte nogle af de stolte efraimitiske mænd „hårdnakket strid“ med Gideon! De var fornærmede over at de ikke tidligere var blevet opfordret til at tage del i kampen. — Dommerne 8:1.

Det var tydeligvis et uretfærdigt angreb de her rettede mod Gideon. Og hvis Gideon havde været af den impulsive type, havde han måske sagt sin uforbeholdne mening til efraimitterne — og kunne derved have styrtet nationen ud i borgerkrig. I stedet spurgte han: „Hvad har jeg dog udrettet nu i sammenligning med jer? Er Efraims efterhøst ikke bedre end Abi’ezers vinhøst?“ (Dommerne 8:2) Hermed mente Gideon at efraimitterne, ved at pågribe de midjanitiske fyrster, havde udrettet mere end Gideon selv havde gjort. Gideons milde og ydmyge svar afbødede altså den uretfærdige kritik og var med til at sikre freden.

Hvad kan vi lære af denne beretning? Undgå at overreagere når dine forældre kritiserer dig. At bevare roen kan hjælpe dig til ikke at komme til at sige eller gøre noget som du senere vil fortryde. — Jævnfør Prædikeren 10:4.

Gør noget aktivt

Venlige ord er imidlertid ikke nok. Gør noget aktivt! Husk at „visdommen ovenfra er . . . rede til at adlyde“. (Jakob 3:17) Begynd at rydde op på dit værelse, polér bilen, sørg for at blive klippet, gå i noget andet tøj eller hvad dine forældre end måtte ønske af dig. Det er den bedste måde at bringe deres kritik til ophør på.

På den anden side kan det være at du er fuldstændig uenig med dem i deres anklagepunkter. Når alt kommer til alt er selv de bedste forældre ikke ufejlbarlige. I stedet for at prøve at løse problemerne ved højrøstet at svare igen, så vent på den „rette tid“ og tal stille og roligt med dine forældre. (Ordsprogene 15:23) „Hos dem der rådslår er der visdom,“ siges der i Ordsprogene 13:10. Hvis du føler dig forurettet, så fremlæg dine synspunkter på en rolig og voksen måde, idet du nævner nogle specifikke grunde til at du ikke er enig. Måske kan du få dem til at se tingene fra din side. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, må du ganske enkelt bøje dig for deres myndighed som forældre. — Ordsprogene 6:20.

I det lange løb kan du imidlertid have gavn af at være under dine forældres tugt. Selv Jesus, der var et fuldkomment menneske, „lærte . . . lydighed af det han led“. (Hebræerne 5:8) Der er også mange nyttige ting du skal lære. Allerede nu må du lære at leve med kritik fra dine lærere i skolen. Og engang i fremtiden skal du sikkert have med arbejdsgivere at gøre. Det er nu du skal lære at tackle kritik.

Med tiden vil du måske endda komme til at værdsætte dine forældres måde at se tingene på. En ung mand ved navn Jakob siger om sine forældre: „Når det drejede sig om noget der angik min skolegang, menigheden og de huslige pligter havde de sat faste retningslinjer for mig. Nogle gange havde jeg ikke engang tid til at få et hvil! Men i takt med at jeg blev ældre begyndte jeg at indse at det kræver en stor indsats at blive dygtig.“ Kom der ikke noget godt ud af det? Jo, og det kan der også komme for dig — hvis du allerede nu lærer at tackle kritik på den rigtige måde.

[Fodnoter]

[Illustrationer på side 11]

Hvis du gør vrøvl, råber op eller retfærdiggør dig selv, får du som regel det værste frem i dine forældre

Hvis du spørger dine forældre om hvordan du helt konkret kan gøre det bedre, kan det måske mindske kritikken