Træ som brændsel — er fremtiden ved at gå op i røg?

Af Vågn op!-​korrespondent i Nigeria

SOLEN går ned og farver den afrikanske himmel rød. Sampa koger ris til sin mand og deres børn. Hun øser vand op fra en spand og hælder det i en røgsværtet aluminiumsgryde. Under gryden brænder en sagte ild fra tre tykke brændeknuder.

I en bunke ved siden af har Sampa mere brænde. Hun køber det af nogle som henter det i bjergene i lastbil. Brænde er vigtigt. Uden brænde ingen ild. Uden ild ingen ris.

Sampas ældste søn siger: „Når vi ikke har noget brænde, får vi ikke noget at spise.“ Han peger op imod rigmandsvillaerne på skrænten. „I de dér huse er der elektricitet. Der er elovne og gasovne.“ Han vender sig mod bålet, trækker på skuldrene og siger: „Vi bruger træ.“

Mange familier er i samme situation som Sampas. I ulandene er 3 ud af 4 afhængige af træ som brændsel til madlavning og opvarmning. Mange lider imidlertid under en desperat mangel på brændsel.

Ifølge FAO (FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation) er der tale om en decideret krise. Omkring en milliard mennesker i ulandene vil blive berørt af mangelen på brændsel. Hvis den nuværende udvikling fortsætter er der risiko for at dette tal bliver dobbelt så stort inden århundredets udgang. En talsmand for FAO udtaler: „Det nytter ikke meget at vi skaffer de hungrende i verden mad hvis de ikke har mulighed for at tilberede den.“

Problemets årsag

Lige fra de tidligste tider har mennesker brugt træ som brændsel. Det er enkelt og ligetil. Det kræver ikke et kostbart udstyr eller en avanceret teknologi at samle det. Medmindre der finder rovdrift sted kan træforsyningen opretholdes ved nyplantning. Madlavning og opvarmning med træ kræver ikke ovne og varmeapparater. Desuden er brænde stort set gratis — det er blot at fælde det nærmeste træ. Det er først inden for de sidste to hundrede år at verdens rige lande er gået over til andre brændselsformer såsom gas, kul og olie. Resten af verden har holdt fast ved træet.

Nogle eksperter mener at det egentlige problem i dag er den hurtige befolkningstilvækst. Efterhånden som der bliver flere mennesker ryddes skovene for at give plads til byggeri og landbrug, og for at skaffe tømmer til industrien og brændsel til befolkningen. Næsten ethvert lands udvikling har været præget af en kraftig skovning. Både Nordamerika og Europa har været igennem den fase.

Men nutidens befolkning vokser med alarmerende hast. Der er allerede fem en halv milliard mennesker på jorden. I ulandene fordobles befolkningen hvert 20. til 30. år. Og når befolkningstallet stiger, gør efterspørgselen efter træ det også. Det er som om befolkningen er et enormt, skovædende uhyre med en umættelig appetit, et uhyre der bliver større og mere sultent for hver dag der går. Forsyningen af brændselstræ forsvinder før den kan erstattes. Ifølge FAO er over hundrede millioner mennesker i 26 lande på nuværende tidspunkt ude af stand til at skaffe sig tilstrækkeligt med brændsel til at dække selv deres mest basale behov.

Men ikke alle der bor i lande med alvorlig brændselsmangel rammes lige hårdt. Nogle har råd til at skifte over til andre brændselsformer, såsom petroleum og flaskegas. Brændselskrisen er en krise der rammer de fattige, som stadig bliver flere i antal.

Konsekvenserne

I de senere år er priserne på træ fordoblet, tredoblet og visse steder firdoblet. Priserne stiger fortsat i takt med at områderne omkring byerne bliver berøvet næsten al trævækst. Mange byer i Asien og Afrika er nu omgivet af områder næsten uden skov. Nogle byer må hente træ mere end 160 kilometer borte.

De stigende priser har forværret de i forvejen dybt forarmedes lod. Undersøgelser viser at i dele af Mellemamerika og Vestafrika går op til 30 procent af arbejderfamiliernes indkomst til køb af brænde. Alt andet — fødevarer, beklædning, husly, transport, uddannelse — må betales ud af det der er tilbage. Derfor har man en talemåde der lyder: „Det der kommer under gryden koster mere end det der kommer i den.“

Hvordan klarer folk sig? Jo, når brænde er dyrt eller svært at skaffe, skærer man ned på antallet af varme måltider. Folk køber billig mad eller mindre mad, hvorved de får en mindre varieret kost. De koger også maden mindre. Bakterier og smittekim dør ikke, og færre næringsstoffer bliver optaget af legemet. De undlader at koge drikkevandet. De bruger hvad som helst der kan brænde.

Millioner af mennesker bruger brændsel af dårlig kvalitet, deriblandt strå, stængler eller tørret gødning. Hvor træ er kostbart og gødning billigt, synes det fornuftigt at bruge den slags brændsel i stedet for at strø det på marken. Ofte har folk ikke andet valg. Men derved berøves jorden værdifuldt organisk materiale, og med tiden udpines den og mister sin frugtbarhed.

Skønt landboerne normalt ikke behøver at betale for brændet, medfører mangelen at der skal bruges mere tid på at indsamle det. Nogle steder i Sydamerika bruger kvinderne 10 procent af dagen på at samle træ. I nogle afrikanske lande rækker en hel arbejdsdags indsamling af brænde kun til tre dages forbrug. Nogle gange sætter familier et af børnene til at samle brænde dagen lang.

Alt for ofte må landområderne lide under at storbyernes behov skal dækkes. Træerne fældes og sælges langt hurtigere end de vokser. Forsyningerne svinder derfor ind og enten flytter familierne til byerne eller også bruger de endnu mere tid på at samle træ.

Millioner af mennesker bruger derfor mere tid og flere penge på at opfylde de grundlæggende behov for brændsel. Alternativet er at de fattige spiser mindre, fryser mere og må klare sig uden lys.

Hvad der bliver gjort

Det var først for nogle år siden at denne krise begyndte at påkalde sig international opmærksomhed. Verdensbanken og andre organisationer skød penge i træplantningsprojekter. Ikke alle disse projekter blev kronet med held, men man erhvervede sig erfaring. Blandt andet viste det sig at det ikke var nok at plante flere træer. Noget som planlæggerne ofte overså var lokalbefolkningens følelser. I et vestafrikansk land ødelagde landsbyboerne de spæde træer fordi de var blevet plantet på et område man normalt benyttede til græsningsareal.

Et andet problem var at træplantning er et langtidsprojekt. Der går op til 25 år før træerne er i stand til at levere brænde på et selvforsynende grundlag. Det betyder at der er et langt tidsinterval mellem investering og afkast. Det betyder også at det at plante træer ikke tilfredsstiller det øjeblikkelige behov.

I mange lande er man i færd med træplantningsprojekter. Men vil man kunne dække fremtidens behov? Eksperterne svarer nej. Skovhugsten foregår hurtigere end genplantningen. En forsker fra Worldwatch Institute skriver: „Desværre mangler man den politiske vilje og ressourcerne til at bryde skovningsprocessens onde cirkel i den tropiske tredje verden. For tiden bliver der kun plantet én hektar træer for hver ti hektarer der ryddes. Værst står det til i Afrika, hvor forholdet er som én til niogtyve. At opfylde den tredje verdens anslåede behov for træ i år 2000 vil kræve at man forøger tempoet i den nuværende plantning af træer til ikkeindustrielle formål tretten gange.“

Fremtidsperspektiver

I dag forsøger mange oprigtige mennesker aktivt at løse problemet med mangelen på brænde. Men deres fremtidsskøn er ofte pessimistiske. Earthscan-forskerne skriver i deres bog Fuelwood — The Energy Crisis That Won’t Go Away: „Selv alle disse tiltag tilsammen kan ikke til fulde lette de byrder som træmangelen og de stigende priser på brænde vil påføre de fattige.“ FAO’s undervisningshåndbog The Fuelwood Crisis and Population — Africa oplyser: „Problemet hænger uløseligt sammen med fattigdommen . . . Ethvert initiativ vil ikke have megen chance for at lykkes medmindre befolkningstilvæksten bringes under kontrol.“ Samme publikation viser imidlertid at befolkningen vil fortsætte med at vokse „fordi morgendagens forældre er mere talstærke end dagens forældre. Morgendagens forældre er allerede født.“

Imidlertid viser bibelprofetierne tydeligt at den almægtige Gud har til hensigt at genskabe Paradiset her på jorden. (Lukas 23:43) Indviklede problemer som brændselsmangelen, befolkningseksplosionen og fattigdommen vil han uden videre kunne løse. — Esajas 65:17-25.

Er fremtiden ved at gå op i røg? Slet ikke! Snart vil denne profeti om vor kærlige Skaber gå i opfyldelse: „Du åbner din hånd og mætter alt levende med hvad det ønsker.“ — Salme 145:16.

[Tekstcitat på side 14]

’Det nytter ikke at man skaffer mad hvis de ikke har mulighed for at tilberede den’