Unge spørger:
Bliver jeg uden videre afhængig af alkohol?
DET begyndte da Jerome kun var ni år. „Jeg smagte på nogle sjatter engang vi havde haft gæster, og jeg blev fuld og følte mig godt tilpas,“ fortæller han. Det blev hurtigt en vane for ham at købe, skjule og drikke spiritus. Alligevel siger han: „Jeg anede ikke at jeg havde et alkoholproblem før jeg fyldte 17. Når andre spiste morgenmad skyllede jeg en kvart liter vodka ned!“
I hele verden stiger unges forbrug og misbrug af alkohol med foruroligende hast. Alene i De Forenede Stater har over ti millioner (eller halvdelen) af de 13- til 18-årige skoleelever og studerende drukket mindst én genstand i det forløbne år. Cirka otte millioner indtager alkohol hver uge. Faktisk konsumerer USA’s teenagere over en milliard dåseøl og mere end 300 millioner flasker mousserende vin om året!
Om alkohol siger Bibelen: „Ingen der farer vild ved den er viis.“ (Ordsprogene 20:1) Men unge i millionvis gør som Jerome og „farer vild“ ved alkohol. Hvorfor er alkoholmisbrug farligt? Hvordan kan man vide om man er afhængig?
Alkohol og alkoholisme
Når man ser en farvestrålende etiket på en flaske eller en skummende øl, forekommer alkohol ret harmløst. Men smag og udseende kan narre. Alkohol er et rusmiddel — et stærkt rusmiddel.
Ifølge lægevidenskaben er alkohol et funktionshæmmende middel der påvirker hjernen og centralnervesystemet. Indtaget i moderat mængde af en voksen kan det have en uskadelig, behagelig virkning. „Vin . . . fryder det dødelige menneskes hjerte,“ siger Salme 104:15. Men en overdosis alkohol gør én beruset og svækker ens fysiske og mentale selvkontrol. Ligesom Jerome kan man blive afhængig — man overskrider den hårfine grænse mellem lyst til alkohol og trang til eller behov for det. Hvordan sker det? Det sker ved at kroppen vænner sig til stadig større mængder alkohol. Man må derfor drikke mere og mere for at fremkalde en virkning, og før man aner det, er man afhængig. Når det er sket, er tilværelsen en tragedie. Næsten fem millioner unge i USA har et alkoholproblem.
Hvorfor de drikker
I 1930’erne smagte den amerikanske gennemsnitsteenager første gang alkohol i 18-årsalderen. I dag sker det før han eller hun fylder 13. Og nogle begynder endnu tidligere. „Jeg var seks, . . . og jeg nippede til min bedstefars øl. . . . Jeg blev så svimmel!“ husker Carlotta, der er alkoholiker under afvænning. Jo før man begynder, desto større risiko er der for at man bliver afhængig.
Naturligvis spiller kammeraters gruppepres en væsentlig rolle i denne forbindelse. Men til tider er forældrene medskyldige. Nogle bruger alkohol som en krykke; andre praler med hvor meget de kan tåle. En brochure om alkoholisme siger: „Voksne med et ansvarsbevidst forhold til spiritus er normalt vokset op i familier hvor man ser sagligt og nøgternt på spiritus . . . og holder måde med alkohol.“a
Unge bliver også stærkt præget af det de ser i fjernsynet. Som 18-årig har gennemsnitsamerikaneren 75.000 gange set alkohol blive konsumeret i tv — 11 gange daglig. I udspekulerede reklamer prøver man at bilde folk ind at spiritus giver adgang til fornøjelser og romantik, idet man viser vilde fester med sexede modeller der drikker. Alkoholiske drikke forsynes med frugtsmag og fængende navne. Og reklamerne virker. Hver weekend tager 454.000 unge i USA på druktur, hvilket har fået sundhedsstyrelsens chef til at udtale at mange af dem „allerede er alkoholikere, og at resten af dem sandsynligvis er på vej til at blive det“.
Andre unge begynder at drikke fordi de oplever en stærk indre uro. Kim fortæller hvorfor hun blev storforbruger af øl: „Jeg drak [alkohol] for at komme i bedre humør og få mere selvrespekt.“ Hvis man som ung er genert eller mangler selvagtelse, kan man føle sig fristet til at drukne sorgerne i alkohol. Andre drikker for at lukke livets barske realiteter ude, for eksempel hvis deres forældre har mishandlet eller forsømt dem. Ana begrunder sit drikkeri sådan: „Jeg fik aldrig den opmærksomhed jeg behøvede.“
Fælles for alle unge der begynder at drikke er at de med tiden opdager at det bliver sværere og sværere at styre drikkeriet. Det går måske op for dem at de er blevet alkoholikere. Er du begyndt at drikke? Så udfyld spørgeskemaet: „Efter at du er begyndt at drikke . . .“ Du vil måske finde svarene ret afslørende.
Alkohol — farligt for unge!
„De der sidder længe over vinen“ bliver af Bibelen advaret om at den „til sidst . . . udskiller gift som en giftsnog“. (Ordsprogene 23:29-32) Slangegift kan forårsage langtrukken og smertefuld sygdom eller død. (Jævnfør Apostelgerninger 28:3, 6.) Også kronisk alkoholmisbrug tager langsomt livet af én. Det kan skade eller ødelægge livsvigtige organer som leveren, bugspytkirtelen, hjernen og hjertet. Især i voksealderen er der risiko for uoprettelige fysiske og mentale skader.
Alkoholmisbrug kan endda gå hårdere ud over ens følelsesliv end ens fysik. En drink stiver måske ens selvtillid af midlertidigt, men det er en falsk følelse — og virkningen holder altid op igen. Imens hæmmer man sin følelsesmæssige og mentale vækst. Man tænker ikke på at kvitte misbruget og se virkeligheden i øjnene, kun på at få noget at drikke. Men efter at have været ude af alkoholmisbrug i 11 måneder siger den 18-årige Peter: „Jeg er nødt til at lære at håndtere mine følelser og finde nye måder at klare mig på i de situationer som spiritussen tidligere hjalp mig igennem. Jeg vil tro at jeg følelsesmæssigt og socialt er som en på tretten.“
Så er der risikoen ved spritkørsel. Trafikdrab forbundet med alkohol er den hyppigste dødsårsag blandt unge i USA. Drikkeri sættes også i forbindelse med drab, selvmord og drukneulykker — de næsthyppigste dødsårsager blandt unge.
Desuden kan alkoholmisbrug spolere ens familieliv, ens venskaber, ens uddannelse og ens åndelige sundhed. Bibelen siger det sådan: „Vis mig en der drikker for meget, . . . og jeg skal vise dig en der har det elendigt og har medlidenhed med sig selv, en der altid skaber vanskeligheder og altid klager. Han har blodskudte øjne og sår som han kunne have undgået. . . . Du føler det som befandt du dig på det åbne hav, søsyg og gyngende langt oppe i rigningen på et rullende skib.“ (Ordsprogene 23:29-34, Today’s English Version) Det er en side af drikkeriet som de lokkende tv-reklamer aldrig viser.
Hvorfor overhovedet begynde?
I mange lande må unge først begynde at nyde alkohol når de har nået en bestemt alder. Hvis du er kristen er det nødvendigt at du adlyder sådanne love, for Gud befaler os at ’underordne os de højere myndigheder’. (Romerne 13:1, 2) Selv hvis skik og brug tillader unge at nyde alkohol, ville det ikke være klogt af dig at begynde at drikke nu. Som Første Korintherbrev 6:12 siger: „Alt er mig tilladt; men ikke alt er gavnligt.“ Er du sikker på at du kan styre et alkoholforbrug?
Når kammeraterne byder dig en øl er det selvfølgelig fristende at prøve hvordan det smager. Men tænk på at du får tilbudt noget der kan virke vanedannende. Gudhengivne unge på Bibelens tid, som for eksempel Daniel, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, havde mod til at trodse de babyloniske myndigheder og afvise de besmittede fødevarer og drikke som Babylons hedenske konge tildelte dem. Du kan også modigt sige nej tak! — Daniel 1:3-17.
Med tiden opnår du den alder der juridisk, mentalt, følelsesmæssigt og fysisk tillader dig at drikke alkohol — hvis du altså har lyst. Men også i det tilfælde gør du klogt i at holde måde og undgå at blive afhængig. Mange unge er allerede blevet afhængige, og i en artikel i næste nummer vil vi komme ind på hvordan man kan gøre sig fri af alkoholmisbrug.
[Fodnote]
a I nogle samfund får børn og unge normalt lov at drikke alkoholiske drikke til maden. Men også her gør forældre klogt i grundigt at overveje hvad der er bedst for deres børn, og ikke bare lade skik og brug gøre udslaget.
[Ramme på side 24]
EFTER AT DU ER BEGYNDT AT DRIKKE . . .
◻ Har du andre venner, eller færre venner?
◻ Er der flere problemer derhjemme?
◻ Lider du af søvnbesvær? Føler du dig deprimeret eller bekymret?
◻ Skal du have noget at drikke for at føle dig godt tilpas blandt andre?
◻ Bliver du ked af det eller skuffet over dig selv når du har drukket?
◻ Lyver du om dit drikkeri, og prøver du at skjule det?
◻ Bliver du flov eller vred når nogen omtaler dine drikkevaner?
◻ Er der nogen der har givet dig råd om dit alkoholforbrug eller sagt vittigheder om det?
◻ Mener du at du godt kan tåle øl eller vin eftersom det ikke er spiritus?
◻ Har du mistet interessen for en hobby eller en sport du dyrker, eller har du lagt den på hylden?
Hvis du har svaret ja på mere end to spørgsmål, kan det betyde at du har et alvorligt alkoholproblem. I det tilfælde bør du straks søge hjælp.
Kilde: THE REGENT HOSPITAL, New York, NY.
[Illustration på side 23]
Mange alkoholikere er blevet misbrugere i en meget ung alder