Jordens redning nært forestående
STEPHEN M. WOLF, bestyrelsesformand og administrerende direktør for United Airlines, har i en leder skrevet: „Uanset om man er miljøforkæmper eller ej, kan det ikke nægtes at de skræmmende fremtidsudsigter for de truede dyrearter og naturområder kaster en skygge over hele jorden, og i sidste instans truer alle arters eksistens, deriblandt menneskets. Det er blevet sagt at ’vi ikke har fremstillet det stof livet er vævet af, men blot er en tråd i dette stof. Det vi gør ved stoffet, gør vi ved os selv’.“ Han har helt ret.
I samme leder skrev han endvidere: „Det er os der er skyld i problemerne. Og kun vi kan løse dem.“ Heri har han kun delvis ret. Vi er ganske vist skyld i problemerne, men vi er ikke i stand til at løse dem. Der er heller ikke noget der tyder på at vi vil finde en løsning. Der sker fremskridt, men de er ubetydelige i forhold til den skade der fortsat forvoldes på jorden.
I bogen Earth in the Balance — Ecology and the Human Spirit der udkom sidste år, og advarer om den tiltagende, verdensomspændende miljøkrise, fremkom Al Gore med denne bemærkelsesværdige udtalelse: „Jo mere jeg prøver at finde årsagen til den globale miljøkrise, jo mere overbevises jeg om at den skyldes en ydre manifestation af en indre krise, en krise der, i mangel af et bedre ord, kan kaldes åndelig.“
Der er afgjort tale om en åndelig krise — et åndeligt forfald. Man er villig til at ofre jordens naturlige skønhed og dens ressourcer, samt i tusindvis af plante- og dyrearter, ja, selv menneskers liv og helbred. At man overlader sine børn og børnebørn en hærget jord, synes at bekymre de færreste. Hvilket udtryk for utaknemmelighed og hjerteløs foragt for den der har skabt jorden og indrettet den til menneskenes hjem!
Esajas 45:18 kalder Jehova den „der har skabt himmelen, . . . den sande Gud, der har dannet jorden og frembragt den, Han som grundfæstede den, som ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos“. I begyndelsen satte han mennesket på jorden for at det skulle tage sig af den, for der siges: „Derpå tog Jehova Gud mennesket og satte ham i Edens have til at dyrke den og tage sig af den.“ (1 Mosebog 2:15) Adam blev skabt fuldkommen, men valgte at gå sine egne veje og blev derved ufuldkommen. Dermed svigtede han også sin opgave med at ’tage sig af jorden’.
Følgerne heraf gør sig stadig gældende, og den ødelæggelse af jorden der finder sted er nu kommet ind i en afgørende fase. „Den sande Gud har frembragt menneskene retskafne, men de har fundet på så mange planer.“ (Prædikeren 7:29) „De har selv handlet ødelæggende; de er ikke hans børn; fejlen er deres egen. En forkvaklet og forvildet generation!“ (5 Mosebog 32:5) Jorden vil imidlertid fortsat være beboet, men ikke af en forkvaklet og forvildet generation. Salmisten sagde at når Guds fastsatte tid er inde vil ’de retfærdige tage jorden i besiddelse’. — Salme 37:29.
Jehovas omsorg for jorden
Da Jehova var færdig med at skabe jorden, så han at alt „var virkelig godt“. Han ønskede at alt skulle vedblive med at være godt. Han havde anlagt en smuk have i Eden og havde sat mennesket Adam til at bo i denne have og til at passe den. Havens planter var ikke kun beregnet for menneskene, for Gud sagde: „Alle jordens vilde dyr og alle himmelens flyvende skabninger og alt hvad der myldrer omkring på jorden og hvori der er liv som en sjæl, har jeg givet alle grønne planter til føde.“ — 1 Mosebog 1:30, 31.
Da Moseloven senere blev givet til Israel, indeholdt den bestemmelser der tog sigte på at jorden blev behandlet på rette måde. Hvert syvende år skulle der være „fuldstændig hvile for landet“. Man måtte ikke høste det der voksede frem af sig selv, men skulle efterlade det til de fattige samt til de husdyr og vilde dyr der var i landet. — 3 Mosebog 25:4-7.
At Jehova er interesseret i dyrearternes bevarelse kan ses af at han gav Noa besked på at tage et par af hver art med ind i arken da han lod Vandfloden komme over jorden. Hans omsorg for dyrene kommer også til udtryk i Lovpagten. For eksempel måtte man ikke binde munden til på en okse der tærskede. Den havde ret til at æde noget af kornet. En okse og et æsel måtte ikke pløje under samme åg. Det ville ikke være rigtigt over for det mindre og svagere dyr. Man skulle hjælpe sin næstes lastdyr hvis det havde svært ved at bære en byrde, også selv om ejeren var ens fjende og selv om det betød at man måtte udføre arbejde på sabbatten. (2 Mosebog 23:4, 5; 5 Mosebog 22:1, 2, 10; 25:4; Lukas 14:5) Man måtte tage æggene eller ungerne fra en rede, men ikke moderfuglen. Den skulle lades tilbage så arten kunne bevares. Og Jesus sagde at skønt en spurv kun har ringe værdi ’falder ikke én af dem til jorden uden Guds viden’. — 5 Mosebog 22:6, 7; Mattæus 10:29.
Den inspirerede salmist skrev: „Himmelen tilhører Jehova, men jorden har han givet til menneskesønnerne.“ (Salme 115:16) I Mattæus 5:5 sagde Jesus: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ Tror du at denne arv fra Jehova vil være en forurenet jord? Hvis du havde et smukt hus som du ønskede at dine børn skulle arve, ville du så lade nogle lejere der ødelagde huset og omgivelserne blive boende i det? Ville du ikke snarere smide dem ud og sætte huset i stand før du overlod det til dine børn?
Det var det Jehova gjorde før han førte israelitterne ind i det land han havde lovet dem. Ved deres grove umoralitet havde kana’anæerne forurenet landet. Derfor fordrev Jehova dem. Samtidig advarede han israelitterne om at hvis de forurenede landet ligesom kana’anæerne havde gjort, ville de også blive fordrevet. Beretningen står at læse i Tredje Mosebog 18:24-28:
„Gør jer ikke urene med noget af dette [blodskam, homoseksualitet, omgang med dyr, blodskyld], for med alt dette har nationerne som jeg driver bort foran jer, gjort sig urene. Derfor er landet urent, og jeg vil bringe straf over det for dets brøde, og landet vil udspy sine indbyggere. Men I skal overholde mine forskrifter og mine lovbud, og I må ikke øve nogen af alle disse vederstyggeligheder, hverken den indfødte eller den fastboende udlænding der opholder sig iblandt jer. For alle disse vederstyggeligheder har landets folk, som var der før jer, øvet, så landet blev urent. Og landet vil ikke udspy jer som følge af at I besmitter det, sådan som det har udspyet nationerne som var der før jer.“
Israel forurenede imidlertid landet ved at begå den samme grove umoralitet som kana’anæerne havde begået. I overensstemmelse med sit ord fjernede Jehova Israel ved at lade babylonierne føre folket i fangenskab til Babylon. Længe inden dette skete havde Jehova advaret israelitterne ved sin profet Esajas: „Se, Jehova tømmer landet og lægger det øde, og han har vendt dets flade og spredt dets indbyggere. Og selve landet er blevet besudlet under sine indbyggere, for de har overtrådt lovene, ændret forordningen, brudt den varige pagt. Af den grund har forbandelsen fortæret landet, og de der bor i det bliver holdt skyldige. Af den grund er landets indbyggere svundet i tal, og meget få af de dødelige er tilbage.“ — Esajas 24:1, 5, 6.
De der ødelægger jorden ødelægges
I dag befinder vi os i en lignende situation. Bøger, blade, aviser, fjernsyn, videofilm, ja, medierne som et hele, afspejler et samfund der er seksuelt afsporet, voldeligt og politisk korrupt. Begærlige kommercielle virksomheder optræder groft umoralsk ved den måde hvorpå de forurener miljøet og endog sender produkter som er bedømt til at være skadelige for helbredet i deres egne rige lande, til udviklingslandene, hvor der ikke findes sådanne restriktioner. Kristne opfordres til at undgå en sådan kurs:
„Dette siger jeg derfor og vidner om i Herren, at I ikke længere må vandre sådan som folk fra nationerne vandrer i deres sinds frugtesløshed, idet de er mentalt formørkede og udelukkede fra det liv der hører Gud til, på grund af den uvidenhed som er i dem, på grund af deres hjertes ufølsomhed. Da de har mistet al moralsk sans har de givet sig selv hen til skamløshed for i havesyge at øve al slags urenhed.“ — Efeserne 4:17-19; 2 Timoteus 3:1-5.
Både menneskers sind og miljøet er forurenet. Jorden har et indbygget kontrolsystem som sørger for den rette balance. Men fordi menneskene syndede er deres indbyggede kontrolsystem, nemlig samvittigheden, blevet fordærvet, og det har ført til at jorden er blevet forurenet. Nu er det kun Gud der kan kontrollere mennesker. Kun Gud kan redde jorden. Åbenbaringen 11:18 forsikrer os om at han vil gøre det, for her lover Jehova Gud „at ødelægge dem der ødelægger jorden“.