Hverken sne, regn eller brevmængde holder posten tilbage

„Så længe der er postbude til, er der krydderi på tilværelsen.“ — William James, amerikansk filosof (1842-1910)

SÅ GODT som alle har noget negativt at kunne fortælle om postvæsenet. Et brev der blev flere uger eller endda måneder forsinket, posttakster der stiger og stiger, eller endeløse køer ved posthuset. I oktober 1966 kom det amerikanske postvæsen ud i en katastrofal situation. En talsmand har fortalt til Vågn op! at „den på det tidspunkt største postterminal i USA, ved det store knudepunkt Chicago, nærmest blev lukket da den blev oversvømmet med post og ikke var i stand til at bringe den ud.“ Og i Danmark har man haft lignende situationer efter strejker og arbejdsnedlæggelser.

Hvad har man gjort for at sikre at den stadige strøm af post ikke hober sig op men bliver bragt ud? Er der noget man kan gøre for at få en bedre service? Er der i århundredernes løb sket en mærkbar ændring i driftssikkerheden eller i selve måden posten bringes ud på?

Fortidens posttjeneste

Den organiserede posttjeneste var i tidernes morgen udelukkende til brug for myndighederne. Sådanne posttjenester havde man for eksempel i det gamle Kina, Ægypten, Assyrien, Persien og Grækenland. Den romerske posttjeneste hed cursus publicus, der ordret betyder „offentlig vej“; men den var altså i første omgang udelukkende til brug for myndighederne. Interessant nok blev bibelskribenten Paulus’ breve til menighederne i Efesus og Kolossæ, og brevet til Filemon, sendt med privatpersoner og ikke med den romerske myndigheds posttjeneste. — Efeserne 6:21, 22; Kolossenserne 4:7-9; Filemon 21, 22.

I tiden op til det 19. århundrede var der ikke mange ændringer i forbindelse med forsendelse og udlevering af breve. Men allerede på et tidligt tidspunkt havde man et ønske om at kontrollere eller helt at fjerne private posttjenester. Hvorfor? Fordi myndighederne følte et behov for at have hånd i hanke med den private kommunikation. I sin bog The Universal Postal Union (Verdenspostunionen) fremsætter George A. Codding jun. to væsentlige årsager til oprettelsen af et regeringsmonopol på posttjenesterne. For det første var indtægterne „en glimrende understøttelse af de offentlige tjenesteydelser“. For det andet gav det en vis sikkerhed for at man kunne kontrollere kommunikationen mellem statens fjender.

I 1464 begyndte Det Kongelige Franske Postvæsen således at tage vare på en del af offentlighedens brevforsendelser. I 1624 oprettede Christian IV det danske postvæsen. I 1635 åbnede Charles I af England Den Kongelige Posttjeneste for befolkningen som helhed. Andre stater fulgte samme mønster og monopoliserede posttjenesten, hvorved de kunne kontrollere brevvekslingen folk imellem.

England påvirkede det første amerikanske system, på samme måde som det romerske styre havde udbredt sit postsystem til England. Det romerske system var på mange måder en efterligning af det persiske, hvis posttjeneste var baseret på ridende kurerhold — et system der var blevet påbegyndt i det 6. århundrede f.v.t. Mange træk i de forskellige posttjenester kan altså spores tilbage til Persien.

Kolonitidens amerikanske posttjeneste begyndte officielt at tage sig af oversøisk post i 1639, og indenlandsk post, mellem Boston og New York, i 1673. Denne midlertidige postrute blev kaldt Boston-postvejen, og er nu en del af hovedvej 1 i USA. I midten af det 19. århundrede blev posten bragt frem via diligence, dampskib eller jernbane. Hvis posten blev sendt med båd tog det en måned eller mere at få den fra New York til San Francisco i Californien, og hvis den blev sendt med diligence tog det endnu længere tid.

Ponyexpressen

For hurtigere at kunne udbringe den transkontinentale post i USA havde man behov for noget andet end diligence og skib. Hvad kunne løse problemet? Den århundredgamle metode med postryttere blev taget i anvendelse. I bogen History of the U.S. Postal Service 1775-1984 citeres en avisannonce fra marts 1860:

„Spinkle og udholdende unge mænd søges, ikke over 18 år. Skal være gode ryttere og være villige til dagligt at sætte livet på spil. Forældreløse foretrækkes.“

De der blev ansat „måtte sværge ved Bibelen på at de ikke ville bande, slås, eller mishandle deres dyr, og at de ville bære sig ærligt ad“. Dette var den berømte Ponyexpress, som nedsatte udbringningstiden til ti dage for den 3200 kilometer lange rute mellem St. Joseph i Missouri og den amerikanske vestkyst. De red alt hvad remmer og tøj kunne holde over en strækning på 15 til 25 kilometer, hvorefter de uden forsinkelse skiftede til friske heste. Disse unge ryttere nærmest fløj over bjerge, sletter og floder i al slags vejr. I den periode Ponyexpressen eksisterede kunne de frygtløse postryttere, fordi de havde de hurtigste heste, undvige indianere og landevejsrøvere, og kun én af dem mistede livet.

Historierne har overhalet virkeligheden angående denne specielle posttjeneste, som faktisk kun eksisterede fra 3. april 1860 til 26. oktober 1861. Ponyexpressen blev nedlagt da den transkontinentale telegraftjeneste kom i gang, og dermed sluttede et af de mest farverige kapitler i den amerikanske posttjenestes historie.

Moderne metoder

Lad os sende et brev i dag og se hvordan det bliver behandlet. Forsendelsestiden kan variere, alt efter hvordan man benytter postvæsenet.

De fleste af os poster vore breve ved slutningen af dagen. Det betyder at postkontoret får et hav af forsendelser ind sidst på dagen. Hvis man i stedet poster sine forsendelser først på dagen, får man et forspring på et par timer, og ens breve ’står forrest i køen’. I 1991 var det gennemsnitlige antal forsendelser pr. dag: 454 millioner i USA, heraf 13,3 millioner i New York; 71 millioner i Frankrig, heraf 5,5 millioner i Paris; 62,5 millioner i Japan, heraf 17 millioner i Tokyo; og i England var tallet på 60 millioner.a

Breve der afleveres i en postkasse på gaden eller på et mindre postkontor, bringes videre til et større postcenter. Hvis man afleverer sin post umiddelbart før indsamlingstidspunktet og om muligt i nærheden af et større postcenter, vil det fremskynde ekspeditionen.

På de mindre postkontorer bliver posten pakket i sække og kørt i lastbil eller i tog til et postcenter hvor man benytter sig af automatisk postsorteringsudstyr. Her bliver brevene, ved hjælp af genialt konstruerede maskiner, automatisk vendt og drejet mens de kører på transportbånd gennem frasortering, ’vaskning’ (sortering efter størrelse), stempling, opsortering og udlæg i en ’stacker’. En vende-stemplemaskine, stempler 27.000 breve i timen.

Sorteringen af den udgående post foregår i løbet af eftermiddagen og til langt ud på natten. Breve med letlæselige adresser — maskinskrevne, trykte eller håndskrevne — kan maskinsorteres. Nyere maskiner kan aflæse to linjer med oplysning om postnummer, by og gade.

Sådanne maskiner og tilhørende udstyr kan automatisk ’læse’ og påtrykke særlige forsendelseskoder på tusinder af breve i timen. Visse forsendelser kan ikke behandles af maskiner og må sorteres manuelt, med et gennemsnit på cirka 800 breve i timen. Hvis din kuvert er forsynet med en letlæselig adresse og postnummer kommer dit brev altså hurtigere gennem systemet.

Udgående post sendes enten almindeligt eller som luftpost. Til bestemte byer og postcentre i USA kommer A-posten som regel inden for et døgn, mens det tager to dage hvis det er til de nærmeste stater, og tre dage til alle andre steder inden for USA. I England udbringes 90 procent af al A-post den følgende arbejdsdag, og 97,4 procent af B-posten på tredjedagen. Undersøgelser af det franske postvæsen, der blev offentliggjort i maj 1992, viste at 81 procent af alle indenlandske breve blev videresendt fra dag til dag, og at 96,3 procent af postforsendelserne blev videresendt inden for to dage, søn- og helligdage undtaget. Den post der sent om natten er udgående, bliver altså til indgående post på de store postterminaler og derefter på de postcentre brevene bliver videresendt til. I nattens løb og tidligt om morgenen sorteres den indgående post til udbringning.

Posttjenestens industrikunder, eller større kunder som for eksempel Vagttårnsselskabet i USA, arrangerer selv posten sådan at postkontoret kan afhente forsendelserne med en sættevogn. Denne post kan postvæsenet uden videre bringe ud til de forskellige uddelingssteder i landet. De forskellige posttjenester gør i stigende grad brug af konkurrencedygtige kommunikationsmidler, som for eksempel elektronisk post (data der sendes via computer over telekommunikationslinjerne). Det franske postvæsen formidlede sidste år ti millioner elektroniske postforsendelser.

Procedurerne i de forskellige landes posttjenester varierer, men det meste af verdens post behandles stort set på samme måde som det er tilfældet hos det amerikanske postvæsen, der tager sig af 40 procent af verdens samlede postmængde.

Andre serviceydelser

Posttjenesten tilbyder også andre serviceydelser end postforsendelse. På amerikanske postkontorer kan man få udstedt pas. De japanske postkontorer fungerer som banker, og det gør Girobank i England også (tidligere ejet af det britiske postvæsen). Noget lignende gør sig gældende i Danmark. Varer der sendes med posten kan også sendes anbefalet eller som værdiforsendelse, sådan at nogle af omkostningerne kan dækkes hvis varen går tabt eller ødelægges. Hvis man blot ønsker bekræftelse på at en forsendelse er modtaget, er det billigere at sende den med en afleveringsattest end at sende den som anbefalet. På de japanske postkontorer kan man også tegne livsforsikringer.

I nogle lande, som for eksempel Danmark, kan postvæsenet give oplysninger om adresseændringer. På forsiden af kuverten skal man blot skrive: „Eftersendes ikke ved vedvarende adresseforandring, men tilbagesendes med oplysning om ny adresse.“ Uden ekstra omkostninger vil brevet blive returneret til afsenderen, enten med oplysning om den nye adresse (hvis flytningen er sket inden for et halvt år), eller med oplysning om hvorfor brevet ikke er afleveret.

For at kunne modtage disse og andre serviceydelser er folk meget afhængige af posttjenesten. I rapporten Evaluation of the United States Postal Service (Vurdering af det amerikanske postvæsen) står der: „Posttjenesten udfører et godt arbejde med at ekspedere en kolossal mængde post, men man bør fortsat vedkende sig de fejl som ikke kan undgås, sådan at offentligheden véd hvad de realistisk kan forvente af postvæsenet.“ I USA er den daglige mængde A-post på 250.000.000 forsendelser, og det betyder at hvis blot 5 procent bliver forsinket, vil det løbe op i mere end 12.000.000 forsendelser hver dag. Dette resulterer i at mange klager over at posten leveres for sent.

Dårlige økonomiske forhold har haft sin virkning på de forskellige posttjenester. Stigende porto, beskadigede forsendelser, forsinket post og moderne teknologi har skabt en større konkurrence med de statskontrollerede tjenesteydelser. Nytænkning har forbedret arbejdsprocessen med forsendelserne, men det pres der hviler på alle institutioner gør at også postvæsenet mærker de kritiske tider. I 1991 havde det amerikanske postvæsen et underskud på 1.500.000.000 dollars. Drastiske ændringer som for eksempel fyringer og portoforhøjelser, kan blive nødvendigt for at kunne videreføre den nuværende posttjeneste.

Mængden af post er vokset fra et ubetydeligt vandløb i fortiden til en rivende flod i dag. Den fortsætter med at strømme ind uden hensyn til problemerne, og derved tilfredsstilles vort medfødte behov for at kommunikere. — Indsendt af en postarbejder.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 18]

Postudbringning på den persiske måde

Vi befinder os i det gamle persiske rige. Nogle skrevne dokumenter er blevet omhyggeligt udarbejdet, officielt forseglet og afsendt med regeringens posttjeneste. Mange liv vil gå tabt hvis ikke disse bekendtgørelser straks bliver bragt ud og iværksat. Men hvordan blev dokumenterne bragt ud? På Bibelens tid gik det således til: Skrivelserne blev sendt ud „med kurerer på heste; . . . Kurererne, som red på kongelige postheste, drog ud, idet kongens ord tilskyndede dem og gav dem pålæg om at skynde sig.“ — Ester 8:10, 14.

I det femte århundrede f.v.t. foretrak man disse pålidelige ryttere, som arbejdede i hold og som havde heste udstationeret med cirka 20 kilometers mellemrum, til at bringe kong Ahasverus’ moddekret ud, hvilket frelste jøderne fra folkedrab. Historikeren Herodot har sagt at disse brevbærere ikke blev „hindret i med tophastighed at tilbagelægge strækningerne, hverken af sne, regn, varme eller nattemørke“. Sådan fungerede hverdagens kommunikationssystem under fortidens persiske styre.

[Illustration på side 17]

Maskiner kan automatisk læse adresser og sortere tusinder af breve i timen

[Kildeangivelse]

Foto: USPS