Unge spørger:

Hvordan kan jeg lære at leve med mit handicap?

„HUN kan stadig gå,“ siger moderen til en ung pige som vi kunne kalde Maggie. „Men hendes motorik er meget dårlig og hendes tale er utydelig.“ Maggie har multipel sclerose og er blot én blandt millioner af unge verden over som lider af en fysisk skavank.

Måske er du også en af dem. Uanset om dit handicap er medfødt eller er opstået som følge af en sygdom eller et uheld,a er der ingen grund til at mene at livet er forbi. Hvis du anstrenger dig og er udholdende kan du tage nogle positive skridt til at forbedre din situation.

Faren ved ønskedrømme

Det er meget menneskeligt ikke at ville acceptere en ubehagelig kendsgerning og i stedet blot håbe på at det ubehagelige forsvinder af sig selv. Apostelen Paulus led tilsyneladende af en form for øjensygdom. (Jævnfør Galaterbrevet 6:11.) Han henviste til sit første besøg hos de kristne i Galatien, og sagde: „Det var på grund af en sygdom i mit kød at jeg forkyndte den gode nyhed for jer første gang. Og det som var en prøvelse for jer i mit kød, behandlede I ikke med foragt eller spyttede efter i afsky.“ (Galaterne 4:13, 14) Nogle lærde mener at Paulus’ lidelse fik betændelse til at løbe fra hans øjne eller på anden måde skæmmede hans udseende. Det er derfor forståeligt at Paulus ’tre gange indtrængende bad Herren’ om at sygdommen måtte vige fra ham. Men det gjorde den ikke. (2 Korinther 12:8, 9) På trods af dette handicap kunne han virke i en enestående tjeneste som missionær, skriftlærd og skribent.

Du er måske også nødt til at affinde dig med en kronisk lidelse. I bogen Living With the Disabled skriver forfatterinden Jan Coombs: „For at patienten kan få det godt med sit handicap er det nødvendigt at han først erkender at han er handicappet. Han må lære at de begrænsninger og de ulemper det medfører ikke gør ham ringere som menneske.“ Hvis der ikke er begrundet håb om at blive helbredt, hjælper det ikke at lukke øjnene for kendsgerningerne — det vil kun suge dig ned i skyldfølelsens, skuffelsens og elendighedens dynd. På den anden side står der i Bibelen, i Ordsprogene 11:2: „Hos de beskedne er der visdom.“ Den beskedne kender og accepterer sine begrænsninger. Det betyder dog ikke at man skal leve som eremit eller at man skal belave sig på en trist og trøstesløs tilværelse. Nej, beskedenhed vil hjælpe dig til ærligt at vurdere din situation så du kan sætte dig realistiske mål.

Indhent viden

Det er også nødvendigt for dig at vide mest muligt om dit handicap. „Enhver der er klog handler med kundskab,“ står der i Ordsprogene 13:16. (Jævnfør Ordsprogene 10:14.) Det kan betyde at du må læse noget medicinsk litteratur eller stille specifikke spørgsmål til din læge og andre professionelle behandlere som du kommer i kontakt med. Det at du selv indhenter viden kan afværge misforståelser som ellers kunne afholde dig fra at gøre det der ligger inden for dine muligheder.

Det kan også være en hjælp at holde sig informeret om nye lægemidler og behandlingsformer som kan forbedre din situation. For eksempel har man udviklet kunstige lemmer (proteser) som på grund af nye letvægtsmaterialer er mere behagelige og giver større bevægelighed. Tidsskriftet Time rapporterer om en „eksplosion“ inden for hjælpemidler til handicappede. Måske er sådanne hjælpemidler tilgængelige der hvor du bor, også økonomisk set.

Mere almindelige hjælpemidler som for eksempel høreapparater, stokke, krykker og støtteskinner kan også være gavnlige. Nogle unge føler sig måske for generte eller er forlegne over at skulle bruge sådanne hjælpemidler. Men som kong Salomon meget fornuftigt sagde: „Hvis din økse er sløv og du ikke sliber den, er du nødt til at arbejde hårdere når du bruger den.“ (Prædikeren 10:10; Todays English Version) Du vil også komme til at anstrenge dig unødigt — eller udelukke dig selv fra fornøjelige aktiviteter — hvis du ikke benytter dig mest muligt af de hjælpemidler der findes. Hvorfor lade stolthed gøre din tilværelse mere besværlig end den i forvejen er? Salomon drager konklusionen: „Altså er det en fordel at bruge visdom for at opnå et godt resultat.“

Ja, det vil være til gavn for dig at gøre brug af ting der kan hjælpe dig til at høre, se, eller gå bedre. Det kan kræve en del øvelse og tålmodighed at lære at gå med krykker, at bruge en arm- eller benprotese eller et høreapparat. Og disse hjælpemidler vil ikke nødvendigvis forskønne dit udseende. Men tænk på den frihed de kan give og de muligheder der åbner sig for dig! En handicappet afrikansk pige ved navn Jay levede et liv i ensomhed. Hun havde kun én gang i sit 18-årige liv vovet sig uden for det lille boligkompleks hvor hun boede. Da hun kom i gang med at studere Bibelen med Jehovas vidner begyndte hun at overvære de kristne møder. Dette krævede at hun måtte bevæge sig flere gader hen, på den måde at hun trak sig frem ved hjælp af hænderne og slæbte kroppen efter sig. Da et Jehovas vidne i Europa hørte om Jays vanskelige forhold sendte hun hende en trehjulet kørestol. Den havde et kædetræk som Jay kunne betjene med hænderne. Elegant? Næppe! Men dette tilsyneladende uskønne transportmiddel gav hende mulighed for at komme til møderne og tage del i forkyndelsen fra hus til hus.

Giv dig selv udfordringer

Undgå at udvikle en negativ indstilling. Den vise kong Salomon sagde: „Den der holder øje med vinden, kommer ikke til at så; og den der ser på skyerne, kommer ikke til at høste.“ (Prædikeren 11:4) Tillader du frygt eller usikkerhed at afholde dig fra noget som du enten har lyst til eller er nødt til at gøre? Så tænk på Moses. Da Gud udvalgte Moses til at befri israelitterne fra trældom i Ægypten, prøvede han at frabede sig opgaven fordi han havde en talefejl. „Jeg er uomskåren på læberne,“ sagde Moses og hentydede muligvis til en skavank der hæmmede hans tale. (2 Mosebog 6:12) Men Moses undervurderede sig selv. Senere beviste han at han havde udmærkede talegaver — han talte til hele den israelitiske nation. — 5 Mosebog 1:1.

Begå ikke den fejl at undervurdere dine muligheder. Giv dig selv nogle krævende udfordringer! Et godt eksempel er Becky, som har problemer med at tale på grund af en skade hun pådrog sig ved en ulykke da hun var fem år gammel. Men hendes forældre tillod hende ikke at give op. Nej, tværtimod. De tilmeldte hende Jehovas Vidners teokratiske skole. Da Becky var syv år kunne hun holde små indlæg for en forsamling. Hun siger selv: „Det at holde indlæg hjalp. Det motiverede mig til at arbejde endnu mere på at forbedre min tale.“ Hun blev også tilskyndet til at have en fuld andel i arbejdet med at forkynde fra hus til hus. „Af og til bilder jeg mig ind at folk virkelig må afsky at høre mig tale; jeg bekymrer mig om hvad de tænker. Men så siger jeg til mig selv: ’Jeg gør det her for Jehova,’ og så beder jeg ham om hjælp til at gennemføre det.“ Becky tjener i dag som heltidsforkynder.

Craig, som nu er voksen, lider af spastisk lammelse. Han har også nægtet at lade dette handicap holde ham tilbage fra at være et værdifuldt medlem af den kristne menighed. Han siger: „Jeg sætter min lid til Jehova, og han har skænket mig mange velsignelser. Det har været muligt for mig at være hjælpepioner fem gange. Jeg holder indlæg på den teokratiske skole, og er i stand til at passe menighedens regnskab.“

Der er også „en tid til at le“, og med lidt øvelse kan du måske endda tage del i nogle af de fritidsaktiviteter som andre unge fornøjer sig med. (Prædikeren 3:4) Becky fortæller: „Jeg kan ikke være med til sådan noget som volleyball fordi mine reflekser er for langsomme. Men jeg kan løbe. Og kort efter ulykken tilskyndede min mor mig til at lære at cykle. Hun har altid opfordret mig til at prøve nye ting.“

Hent hjælp hos andre

Det er ikke let at skulle affinde sig med et fysisk handicap. Apostelen Paulus kaldte sin lidelse „en torn i kødet“. (2 Korinther 12:7) Men heldigvis står du ikke alene med dine problemer. Sarne, en ung kvinde med en hoftefejl, siger: „Det har været en uvurderlig hjælp for mig at kunne nyde opbyggende kristent samvær og at kunne modtage kærlig støtte fra familie og venner inden for den kristne menighed.“ Ja, isoler dig endelig ikke. (Ordsprogene 18:1) I det omfang det er muligt for dig må du have „rigeligt at gøre i Herrens gerning“. (1 Korinther 15:58) Sarne beskriver fordelene: „At være aktiv i forbindelse med at søge Riget hjælper mig til at anlægge det rette syn på mine problemer.“ Og Becky fortæller: „Man kommer i snak med mennesker som er værre stillet end én selv, mennesker der ikke har noget håb for fremtiden. Det hjælper mig til at glemme mine egne problemer.“

Se først og fremmest hen til Jehova Gud efter støtte. Han forstår dine følelser og ved hvilke behov du har; han kan endda give dig „den kraft som er ud over det normale“, så du kan klare din situation. (2 Korinther 4:7) Måske kan du med tiden anlægge samme positive synspunkt som Terrence, en ung handicappet tjener for Jehova. Terrence mistede synet i en alder af ni år, men han har nægtet at lade sig slå ud af det. Han siger: „At jeg er blind er ikke et handicap, det er blot en ulempe.“

[Fodnote]

[Illustration på side 15]

Skaf dig mest mulig viden om dit handicap