Ensomhed — den skjulte lidelse
KAN man udpege dem i en menneskemængde? Kan det ses på deres ansigter? Vil deres smil dække over det? Kan man se det på deres gang, deres holdning? Hvad med den ældre mand der sidder alene på bænken i parken, eller den unge kvinde der på egen hånd går rundt i kunstmuseet — er de plaget af ensomhed? Betragt de tre generationer, moder, datter og barnebarn, der er på indkøb. De ser lykkelige ud, men kan man være sikker? Hvad med dine arbejdskammerater? Du kender dem måske som glade mennesker med omsorgsfulde familier, og med en indkomst der er tilstrækkelig til at de kan leve godt. Kunne en af dem alligevel sige: „Jeg er ensom“? Og er det muligt at den glade og livlige teenager føler sig ensom? Svarene på disse spørgsmål vil nok overraske dig.
At være ensom er ifølge Ordbog over det Danske Sprog en „følelse af sjælelig isolerthed, forladthed“. Det er en følelse af at mangle noget, en følelse af indre tomhed, og det kan ikke altid ses på det ydre når følelsen er til stede. En forsker siger: „I vort samfund er ensomhed en hemmelighed vi ikke røber — somme tider end ikke for os selv. Det er flovt at være ensom. Den fremherskende holdning er at hvis man er ensom må det være ens egen skyld. Ellers ville man helt sikkert have mange venner, ikke?“ Nogle gange kan det faktisk være ens egen skyld at man er ensom, især hvis man forventer eller kræver mere af andre end rimeligt er.
Ensomme kvinder
Det lader til at sagkyndige er enige om at kvinder — især gifte kvinder — i alle aldre forventer mere af livet end mænd. Det er forståeligt nok at enker, fraskilte kvinder og ældre enlige kvinder til tider føler sig ensomme. Men hvad med de tilsyneladende lykkeligt gifte kvinder der har familie? Lyt engang til dette hjertesuk fra en skolelærerinde på 40 år: „Jeg har ikke tid til venner; det savner jeg utrolig meget. Men det er ubehageligt at skulle sige det. Hvordan kan jeg føle mig ensom . . .? Jeg har trods alt et godt ægteskab, søde børn, et smukt hjem og et arbejde jeg holder af. Jeg er stolt af det jeg har udrettet. Men der mangler noget.“
Kvinder får ikke nødvendigvis dækket deres behov for selskab ved den gensidige kærlighed der råder mellem ægtefællerne. Den lærerinde der er citeret ovenfor forklarer: „Selv om min mand er min bedste ven, kan han ikke erstatte gode veninder. Mænd hører måske, men kvinder lytter. Min mand ønsker ikke at vide hvor ophængt jeg er. Han vil straks løse problemet. Men veninder vil lade mig tale om det. Og nogle gange har jeg blot behov for at få lov til at snakke.“
Når en kvinde mister en af sine nærmeste ved død eller skilsmisse, kan hun følelsesmæssigt blive bragt helt ud af ligevægt. Ensomheden sætter ind. Den sørgende enke eller fraskilte kvinde må ikke blot hente støtte hos familie og venner, men hun må også vende blikket indad og finde sin egen styrke for at kunne tilpasse sig den nye dagligdag. Tabet vil altid være en del af hendes liv, men hun må indse at det ikke må blive en hindring for at komme videre i livet. Specialister har fundet ud af at de personer der har en stærk personlighed ofte overvinder deres ensomhed hurtigere end andre.
Der er forskellige meninger om hvem der oplever de største sjælekvaler — enken eller den fraskilte. Bladet 50 Plus (Over halvtreds) har skrevet: „Hver gang vi inviterer fraskilte personer til vores støttegruppe for enker, ender det med at de fraskilte og enkerne diskuterer hvem der har det værst. Enken siger: ’Jamen, din ægtefælle er da i det mindste i live,’ mens den fraskilte siger: ’Jamen, du har ikke oplevet at blive vraget på den måde jeg blev det. Du føler dig ikke som en fiasko.’“
Ensomme mænd
Når det drejer sig om ensomhed kan mænd ikke prale af at være det stærkeste af de to køn. „Mænd er ikke så følelsesbetonede; de griber tingene mere fysisk an,“ siger Anne Studner, programvært for en udsendelse for enker og enkemænd fra AARP (Den Amerikanske Forening for Pensionister). „Kvinder fortæller deres historie 10 milliarder gange; mænd forsøger at finde en ny kone i stedet for at bearbejde deres sorg.“ Mandlige psykologer må bruge meget tid på sørgende mænd før klienterne langsomt begynder at tale om deres følelser.
Eksperter har fundet ud af at mænd, i modsætning til kvinder, hellere betror sig til kvinder end til mænd. Dr. Ladd Wheeler fra universitetet i Rochester forsker i ensomhed; han fortæller at mænd ikke stoler nok på hinanden til at de føler sig på bølgelængde følelsesmæssigt. „Behovet for at flygte fra en overvældende følelsesmæssig isolation efter at have mistet sin hustru, og den efterfølgende trang til at tale med en veninde, kan være en del af forklaringen på at mænd typisk gifter sig igen hurtigere end kvinder efter at være blevet enkemænd eller fraskilte.“ — Bladet 50 Plus.
Ensomme unge
Der er mange grunde til at børn og unge bliver ensomme — ofte minder det om grundene til at ældre mennesker bliver ensomme: Flytning til et nyt område og savn af gamle venner; flytning til en ny skole hvor skolekammeraterne ikke kan lide én; religiøse og etniske baggrunde; skilsmisse i hjemmet; følelsen af at ens forældre ikke elsker en; manglende opmærksomhed fra det modsatte køn — sådanne ting er hyppige årsager til ensomhed.
Børn har behov for nogen at lege med. De trænger til at nogen forstår dem og kan støtte dem følelsesmæssigt. De har brug for kærlighed og bekræftelse af deres eget værd. De må have vished for at andre er loyale og pålidelige. Når de føler sig elsket er de trygge, og derved lærer de selv at vise kærlighed. Denne sociale opbakning kan komme fra forskellige kilder — familie, legekammerater og endda kæledyr.
Både piger og drenge, lige fra første klasse til gymnasiet, mærker ofte den samme grad af ensomhed, der mange gange skyldes at de ikke bliver accepteret af deres kammerater. „Jeg har det dårligt fordi jeg er alene og ikke er god til at snakke med andre,“ klager en pige i gymnasiet. „Jeg lytter til læreren og laver mine lektier, det er det hele. I frikvartererne sidder jeg bare for mig selv og tegner eller laver noget andet. Alle de andre snakker med hinanden, men ingen taler med mig. . . . Jeg ved godt at jeg ikke kan blive ved med at holde mig for mig selv, men i øjeblikket kan jeg ikke se andre muligheder.“
Det er imidlertid ikke rigtigt altid at skyde skylden over på andre, for eksempel ved at sige at andre er for snobbede eller reserverede. En person kan have adfærdsmæssige eller sociale vanskeligheder hvis vedkommende for eksempel er meget genert, temperamentsfuld, overdrevent impulsiv eller har svært ved at komme ud af det med sine jævnaldrende. Et fysisk handicap kan også være hæmmende og resultere i at unge i alle aldre føler sig ensomme, medmindre de har en stærk personlighed og er udadvendte.
Hjælp til selvhjælp
Ernæringsvejleder Dolores Delcoma fra universitetet i Fullerton i Californien rammer hovedet på sømmet i en kommentar til en persons forsøg på at bekæmpe ensomhed: „Indsatsen må komme fra hans eget indre. Han må selv indse sit problem. Uanset hvor meget andre prøver at hjælpe, er det kun ham selv der kan bryde ud af skallen.“
Ifølge dr. Warren Jones er mennesker der har svært ved at forandre eller tilpasse sig, tilbøjelige til at blive ensomme: „Disse mennesker gør uforvarende nogle ting der hindrer dem i at få et nært forhold til andre. Nogle ved ikke hvordan man lytter, og de taler så meget at ingen andre kan få et ord indført. De er tilbøjelige til at være mere kritiske over for andre og over for sig selv; de stiller færre spørgsmål, og ødelægger ofte et venskab ved at sige ubehagelige ting til andre.“
Ud over disse mennesker, som dybest set mangler selvagtelse, er der andre som mangler de sociale færdigheder der skal til for at omgås andre. Terapeuten Evelyn Moschetta siger om denne gruppe: „Ensomme mennesker har det ikke godt med sig selv. I deres overbevisning om at de vil blive afvist, gider de ikke at anstrenge sig.“
I modsætning til den gængse opfattelse har forskere imidlertid fundet ud af at ældre mennesker ikke lider så meget af ensomhed som unge. Man kan ikke sige nøjagtig hvorfor. Det har også vist sig at ældres ensomhed oftest skyldes at de savner venner, ikke slægtninge. „Det er ikke fordi familien ikke betyder noget for de ældre. De henvender sig til familien når de har brug for hjælp. Men de kan have en stor og hjælpsom familie og alligevel føle sig meget ensomme hvis de ikke har nogen venner.“
Behovet for nære venner
For mennesker i alle aldre kan nære venner ofte udfylde et hul som familie og slægtninge ikke kan. Enhver har behov for at have en ven, en nær ven, én som han eller hun kan betro sig til eller åbne sig for, uden frygt for at blive såret. Hvis man ikke har en sådan ven, lurer ensomheden lige om hjørnet. Det er om den slags venner at den amerikanske forfatter Ralph Waldo Emerson har skrevet: „En ven er en jeg kan tænke højt over for.“ Sådan en person er en fortrolig ven man fuldstændig kan åbne sig over for uden frygt for at blive svigtet eller uden at skulle bekymre sig om at ens fortrolige udtalelser vil blive brugt nedsættende eller blive genstand for andres latter. Nogle man har betragtet som loyale venner bryder måske ens tillid — men der er ’en ven’ der ’ikke røber hvad en anden har sagt i fortrolighed’, en ven der viser „større troskab end en broder“. — Ordsprogene 25:9; 18:24.
Der findes nogle der kan lide at give det udseende af at de er ’seje’ og ikke har behov for andre. De hævder at de er uafhængige og godt kan klare sig selv. Men selv de ’stærke’ typer søger ofte sammen i grupper. Børn har fritidshjem, bygger klubhuse, danner bander; unge har motorcykelklubber; forbrydere har medsammensvorne der ikke vil ’stikke’ dem; de der har et alkoholproblem kan mødes i foreningen Anonyme Alkoholikere; de der kæmper med overvægt kan mødes i foreningen Vægtvogterne. Ja, vi mennesker er selskabeligt anlagt; vi kan lide at søge støtte hos hinanden. Selv når vi har problemer søger vi andre. Og ingen af os kan lide følelsen af at være ensom. Hvad kan man gøre ved ensomheden?
[Tekstcitat på side 5]
„Ensomme mennesker har det ikke godt med sig selv“