En ny verden — vil den nogen sinde komme?
DEN 13. april 1991 holdt George Bush, De Forenede Staters daværende præsident, en tale i Montgomery i Alabama over emnet „Muligheden for en ny verdensorden“. I afslutningen sagde han: „Vi står over for den nye verden . . . en opdagelsernes verden der er utrolig.“
To måneder senere skrev The Bulletin of the Atomic Scientists at med det kommunistiske styres fald i Østeuropa „synes en ny verdensorden baseret på fred, retfærdighed og demokrati at stå for døren“.
Drøftelsen om en ny verden er fortsat ind i 1993. The New York Times skrev i januar om en ny traktat der lovede nedskæringer i atomvåbenlagrene: „Amerika og Rusland ’står på tærskelen til en ny verden med håb’, sagt med præsident Bush’ velvalgte ord.“
To uger senere bekendtgjorde USA’s nye præsident, Bill Clinton, i sin tiltrædelsestale: „I dag, hvor en gammel orden forsvinder, er den nye verden mere fri men mindre stabil.“ Han hævdede endda: „Denne nye verden har allerede beriget millioner af amerikaneres tilværelse.“
Der har altså været en del drøftelser om en ny verden — en anderledes og bedre verden. Ifølge en optælling foretaget over et forholdsvis kort tidsrum, brugte George Bush 42 gange ved officielle lejligheder udtrykket „en ny verdensorden“.
Men er der noget særligt i det? Er det hørt før?
Intet nyt under solen
I maj 1919, lige efter den første verdenskrig, holdt Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika et møde i Cleveland i Ohio hvor ’muligheden for en ny og bedre verden’ blev bekendtgjort. En taler bedyrede: „Det vil blive en ny verden hvor konkurrenceånden viger for samhørigheds- og fællesskabsånden. Det vil blive en ny verden hvor enhedens princip har erstattet splittelsens princip . . . Det vil blive en ny verden hvor broderkærlighed og venlighed har fortrængt alt fjendskab undtagen kampen mod det onde.“
Hvem skulle ifølge kirkerne indføre denne nye verden? Var det som Bibelen lover ved hjælp af Guds rigsregering? Nej. De så hen til en politisk organisation. „Det vi i dag omtaler som Folkeforbundet,“ sagde en gejstlig, „er en uundværlig og uundgåelig konsekvens af hele vor kristne tro og de bestræbelser der gøres i verden.“ Den tids gejstlige udråbte endda Folkeforbundet til „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“.
En magtfuld leder i Tyskland, Adolf Hitler, modsatte sig derimod Folkeforbundet og oprettede Det Tredje Rige i 1930’ernes Tyskland. Han hævdede at riget ville vare i tusind år og ville gennemføre det som Bibelen siger at kun Guds rige formår. „Jeg begynder med de unge,“ sagde Hitler. „Sammen med dem kan jeg skabe en ny verden.“
Hitler lod bygge et enormt stadion i Nürnberg for at fremvise nazisternes magt. På en platform der var omkring 300 meter lang blev der rejst 144 gigantiske søjler. Hvorfor lige 144 søjler? Bibelen taler om 144.000 der skal regere med „lammet“, Jesus Kristus, og at deres herredømme skal vare i tusind år. (Åbenbaringen 14:1; 20:4, 6) Det var tydeligvis ingen numerisk tilfældighed at der netop blev rejst 144 søjler på dette stadion i Nürnberg eftersom nazisternes brug af Bibelens sprog og symbolik er veldokumenteret.
Hvad er resultatet af de anstrengelser menneskene har gjort sig for at gennemføre det som Bibelen siger at kun Guds rige formår?
Menneskenes mislykkede bestræbelser
Historien er et talende vidnesbyrd om at Folkeforbundet ikke formåede at indføre en ny verden med fred. Denne organisation brød sammen da nationerne blev styrtet ud i den anden verdenskrig. Ydermere lå Det Tredje Rige i ruiner efter bare 12 år. Det var en total fiasko, en skændsel for hele menneskeheden.
Op gennem historien er menneskenes anstrengelser for at skabe en fredelig ny verden konstant slået fejl. „Alle de civilisationer der har eksisteret, er til sidst gået til grunde,“ har USA’s tidligere udenrigsminister Henry Kissinger bemærket. „Historien er én lang beretning om mislykkede bestræbelser, ikke-indfriede forhåbninger.“
Hvad så med den nye verdensorden som verdens ledere for nylig har publiceret vidt og bredt? Udbrud af vold mellem etniske grupper har forvandlet idéen om en ny verden til en parodi. Den 6. marts 1993 skrev spalteskribenten William Pfaff hånligt: „Den nye verdensorden er kommet. Den fungerer fint og er i sandhed nytænkning. Den har accepteret invasion, aggression og etnisk udrensning som international adfærd.“
Den skræmmende ufred og de grusomheder vi har oplevet siden kommunismens fald er forfærdende. Selv George Bush indrømmede lige inden han i januar trådte af som USA’s præsident: „Med tiden kunne den nye verden blive lige så stor en trussel som den gamle.“
Grund til håb?
Betyder det at situationen er håbløs? Er en ny verden kun ønsketænkning? Det er tydeligt at det ikke har været muligt for mennesker at skabe en ny verden. Men hvad med det løfte som Skaberen har givet? „Efter hans [Guds] løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo,“ siger Bibelen. — 2 Peter 3:13.
De nye himle som Gud lover, er et nyt herredømme over jorden. Dette nye herredømme er Guds rige, hans himmelske regering som Jesus lærte os at bede om. (Mattæus 6:9, 10) Denne himmelske regering vil bestå af Jesus Kristus og 144.000 medregenter, og den nye jord vil være et nyt menneskesamfund. Ja, de vil leve i en herlig ny verden mens de loyalt støtter Guds herredømme.
Guds rigsregering vil herske over den lovede nye verden. Denne nye verden vil derfor ikke være menneskers værk. Et bibelopslagsværk forklarer: „Guds rige er aldrig ensbetydende med en handling udført af mennesker eller med noget som mennesker har stillet op. Riget er en guddommelig handling, ikke en bedrift udført af mennesker, end ikke af hengivne kristne.“ — The Zondervan Pictorial Encyclopedia of the Bible.
Den nye verden under Guds rige vil komme. Du kan have tillid til det, for løftet er givet af „Gud, der ikke kan lyve“. (Titus 1:2) Overvej derfor hvordan Guds nye verden vil blive.
[Kildeangivelse på side 3]
Foto: NASA