Mennesket og stjernerne — Er der nogen forbindelse?

STJERNEKIGGERI er ikke en nymodens foreteelse. Ifølge The World Book Encyclopedia brugte bønder for tusinder af år siden at „kigge på stjernerne for at finde ud af hvornår de skulle så. Rejsende lærte at finde vej ved hjælp af stjernerne.“ Selv i dag benytter man stjernerne som vejvisere i forbindelse med rumrejser. I fortiden fandt man på fortællinger om personer og dyr som man mente var afbildet i ’stjernebilleder’, eller konstellationer. Med tiden fik folk den opfattelse at stjernerne havde indflydelse på menneskers liv.

Stjernernes antal

Alene antallet og størrelsen af stjernerne er ærefrygtindgydende. Det anslås at der er omkring 100 milliarder galakser, enorme grupper af stjerner, i universet! The International Encyclopedia of Astronomy siger: „Det svarer til det antal riskorn man kunne fylde ind i en domkirke af gennemsnitsstørrelse.“ Mælkevejsgalaksen, som vort solsystem er en del af, anslås at have i hvert fald et lignende antal stjerner. Den stjerne som befinder sig tættest på Jorden (ud over Solen) og som tilhører Alfa Centauri-gruppen, er cirka 4,3 lysår borte. Et lysår er den afstand lyset tilbagelægger i løbet af ét år. Det vil sige at når vi ser på denne stjerne, har det lys vi ser forladt stjernen 4,3 år tidligere og i al den tid rejst gennem rummet med en hastighed af næsten 300.000 kilometer i sekundet. Disse afstande overstiger vor fatteevne. Og det er kun den nærmeste stjerne. Nogle stjerner befinder sig milliarder af lysår fra vor galakse. Det er ikke underligt at Guds profet erklærede: „Se! Nationerne er som en dråbe fra en spand; og som det fine støv på vægtskåle regnes de. Se! Øerne løfter han som var de blot fint støv.“ (Esajas 40:15) Hvem bryder sig om et lille støvfnug?

Det himmellegeme der befinder sig nærmest Jorden er Månen, og Månen øver afgjort indflydelse på Jorden. Dens tyngdekraft forårsager visse steder på Jorden forskelle mellem høj- og lavvande på helt op til 15 meter. Ifølge tre franske forskere mener man nu at det er Månens tyngdekraft der holder Jordens hældningsvinkel på 23 grader, hvilket sikrer årstidernes skiften. (Nature, 18. februar 1993) Eftersom Månen øver en sådan fysisk påvirkning på Jorden, er det rimeligt at spørge: ’Hvad så med de milliarder af stjerner?’ Inden vi besvarer dette spørgsmål vil vi imidlertid først se på hvad nogle gamle kilder, som for eksempel Bibelen, kan fortælle os om stjernerne.

Stjerner omtalt i Bibelen

Bibelen taler mange steder om stjerner, både bogstavelige og symbolske. Salmisten fortæller at Skaberen frembragte „månen og stjernerne til at herske om natten“ så stjernerne kunne være med til at oplyse Jorden. (Salme 136:9, den danske autoriserede oversættelse) Da Gud senere indgik en pagt med den trofaste Abraham, sagde han: „’Se nu op mod himmelen og tæl stjernerne, hvis du da kan tælle dem.’ Og han sagde videre til ham: ’Således vil dit afkom blive.’“ (1 Mosebog 15:5) Apostelen Paulus peger på at stjernerne er forskellige, idet han siger: „Solens glans er én, og månens glans en anden, og stjernernes glans en anden igen; ja, stjerne er forskellig fra stjerne i glans.“a (1 Korinther 15:41) Den umådelige mængde stjerner og deres glans er endda under kontrol af deres Skaber: „Han har tal på stjernernes mængde; han kalder dem alle ved navn.“ — Salme 147:4.

I Bibelen benyttes stjerner ofte billedligt til at skildre personer, herskere og engle. Jakobs søn Josef havde en drøm hvori hans forældre blev skildret som „solen og månen“ og hans brødre som „stjerner“. Engle omtales som ’morgenstjerner’. Om Babylons konge siges der at han stræbte efter at være „over Guds stjerner“, som var de davidiske herskere over nationen Israel. Upålidelige mænd i den kristne menighed sammenlignes med „vildfarende stjerner“, mens trofaste ældsteråd omtales som ’stjerner i Kristi højre hånd’. — Første Mosebog 37:9, 10; Job 38:7; Esajas 14:13; Judas 13; Åbenbaringen 1:16.

I en bibelsk beretning siges der at ’stjernerne fra deres baner kæmpede mod Sisera’, hærføreren for kong Jabin af Kana’an som havde undertrykt Israels nation i 20 år. Jehova gav den israelitiske dommer Barak til opgave at frelse Israel fra undertrykkelsen og lod ham vinde en overvældende sejr over Sisera, skønt denne havde 900 stridsvogne med jernleer på hjulene. I sejrssangen sang israelitterne: „Fra himmelen kæmpede stjernerne; fra deres baner kæmpede de mod Sisera.“ Der gives ikke nogen forklaring på hvordan stjernerne kæmpede. Frem for at mene at stjernerne øvede en direkte indflydelse på kampen, er det mere sandsynligt at udtrykket hentyder til en eller anden form for guddommelig indgriben til fordel for Israel. — Dommerne 5:20.

„Stjernen“ over Betlehem

En af de bedst kendte stjerner der er omtalt i Bibelen, er sikkert „stjernen“ over Betlehem som ledte astrologerne „fra Østen“ til det hus hvor Jesus befandt sig efter at han var blevet født i en stald. Hvad var det for en stjerne? Det var bestemt ikke en almindelig stjerne, eftersom den stod så lavt at astrologerne kunne følge den over en afstand af omkring 1600 kilometer. „Stjernen“ ledte dem først til Jerusalem. Efter at kong Herodes havde hørt om dette, udspurgte han astrologerne, og besluttede dernæst at myrde barnet Jesus. Derefter ledte „stjernen“ astrologerne hen til netop det hus hvor Jesus befandt sig. Det kunne en almindelig stjerne ikke gøre. Kom dette stjernelignende objekt fra Gud? Astrologernes besøg førte indirekte til at ’alle drengene i Betlehem og hele dens omegn, fra toårsalderen og nedefter, blev aflivet’. I betragtning af dette, er det da ikke rimeligt at mene at „stjernen“ blev brugt af Guds modstander, Satan, i et forsøg på at gøre det af med Guds søn? — Mattæus 2:1-11, 16.

Vi må også huske at astrologerne kom fra Østen, måske fra Babylon, som var fortidens center for magi, trolddomskunst og astrologi. Mange af himmellegemerne er blevet opkaldt efter Babylons guder. Kong Nebukadnezar tyede også til spådomskunst for at afgøre hvilken rute han skulle følge på et krigstogt. — Ezekiel 21:20-22.

Profeten Esajas udfordrede Babylons vismænd ved at sige: „Du [Babylon] er magtesløs til trods for det råd du får. Lad dine astrologer komme frem og frelse dig — de som studerer stjernerne, som kortlægger himmelens områder og måned for måned fortæller dig hvad der skal ske dig. De vil blive som stykker af strå, og en ild vil brænde dem op! De vil end ikke kunne frelse sig selv . . . og der vil ikke være nogen tilbage til at frelse dig.“ I overensstemmelse med Esajas’ profeti faldt det mægtige Babylon for Kyros den Stores hånd i 539 f.v.t. De råd som de babyloniske astrologer hævdede at formidle fra stjernerne viste sig at blive til skade for alle implicerede. — Esajas 47:13-15, Today’s English Version.

Betyder dette at stjernerne overhovedet ikke har noget budskab til os?

[Fodnote]

[Ramme på side 5]

Hvad nogle har sagt

ASTROLOGI: „Et supplement til og en forbundsfælle for astronomien.“ — Johannes Kepler (1571-1630), tysk astronom.

„Astrologi er en sygdom, ikke en videnskabsgren. . . . Den er et træ i hvis skygge alle mulige former for overtro trives.“ — Moses Maimonides (1135-1204), jødisk lærd fra middelalderen.

„En primitiv videnskab der hævder at kunne vurdere et individs personlighed og adfærd og forudsige fremtidige tendenser og hændelser ud fra himmellegemernes indbyrdes stilling. . . . Man mener at det var kaldæerne i det sydlige Irak der omkring det sjette århundrede f.v.t. opfandt det personlige horoskop. Man mente at fiksstjernerne og Solen, Månen og fem planeter øvede en særlig indflydelse på et menneske i det øjeblik det blev født. . . . Astrologi og fortolkning af horoskoper er baseret på idéer som astronomer og de fleste andre videnskabsmænd anser for at være subjektive og uacceptable.“ — C. A. Ronan, projektplanlægger ved East Asian History of Science Trust, Cambridge, England, og skribent for The International Encyclopedia of Astronomy, hvorfra dette citat er hentet.

For at illustrere det subjektive forklarer Ronan at man i Vesten forbinder den røde planet Mars med krig og ufred, mens man i Kina ser rød som en smuk farve og mener at Mars har en gunstig indflydelse. I den vestlige mytologi forbindes Venus med farven hvid og med skønhed. For kineserne er „hvid . . . dødens, forrådnelsens og ødelæggelsens farve; Venus beskrives derfor som ’den dystre krigsplanet’.“

Ronan fortsætter: „På trods af astrologiens primitive videnskabelige natur, spillede den i fortiden en nyttig rolle i forbindelse med at foretage astronomiske observationer og få dem finansieret.“

I 1975 offentliggjorde 19 nobelpristagere og andre videnskabsmænd et manifest med titlen „Indvendinger mod astrologi — en udtalelse af 192 førende videnskabsmænd“. Heri stod: „I fortiden . . . havde [folk] ingen forestilling om de umådelige afstande fra Jorden til planeterne og stjernerne. Nu da disse afstande kan beregnes og er blevet det, har vi indset at den tyngdevirkning og anden påvirkning som de fjerne planeter og de endnu fjernere stjerner kan øve, er uendeligt lille. Det er ganske enkelt en misforståelse at tro at de kræfter der udøves af stjerner og planeter i en persons fødselsøjeblik på nogen måde kan forme den pågældendes fremtid.“b

[Fodnote]