Trompeten — fra slagmarken til koncertsalen

PÅ KONG ABIJAS’ tid blev de judæiske krigere lokket i baghold. Omringet af fjendens 800.000 soldater var forholdet to til én, og flugt syntes umulig. Pludselig skar lyden af trompeter gennem luften. Med adrenalinet strømmende gennem kroppen udstødte Judas mænd et vældigt krigsskrig og styrtede sig i kamp. Trods sin underlegenhed besejrede den judæiske hær sine fjender. — 2 Krønikebog 13:1-20.

Det må have virket opildnende at høre disse trompeter! Det har uden tvivl mindet judæerne om Jehovas løfte: „I det tilfælde at I går i krig i jeres land mod undertrykkeren der modstår jer, skal I også kalde til våben med trompeterne, og I skal blive husket af Jehova jeres Gud og blive frelst fra jeres fjender.“ (4 Mosebog 10:9) Trompetsignalet tilkendegav at judæerne stolede på Jehova, og deres tillid blev belønnet.

Trompetens historie går meget længere tilbage end til denne bibelske begivenhed. Metaltrompeten kan spores helt tilbage til Ægypten, næsten 2000 år før Kristus. Disse gamle trompeter var ret forskellige fra dem vi kender i dag. Lad os engang betragte hvilken udvikling dette fascinerende instrument er undergået.

De tidlige faser

Ordet ’trompet’ er afledt af et gammelt fransk ord, trompe, der sigter til elefantens snabel. De første primitive trompeter har åbenbart lignet en elefantsnabel. Den græske dramatiker Aischylos (525-456 f.v.t.) beskrev trompetlyden som ’øresønderrivende’. Man benyttede trompeter i krig når der skulle blæses kampsignaler, ved begravelser, ved festlige lejligheder, ved idrætskonkurrencer og ved andre offentlige begivenheder.

I det gamle Israel brugte man ikke alene trompeten til militære formål, men også i forbindelse med musikken ved templet. Dygtige håndværkere blev ansat til at fremstille sølvtrompeter af høj kvalitet. I templet spillede trompetblæserne så harmonisk at det efter sigende lød „enigt og som med én røst [i fuldendt harmoni, Today’s English Version]“. — 2 Krønikebog 5:13.

Der er ingen grund til at tro at trompeterne i Israel var primitive, hverken at se på eller at lytte til. Men de var kun i stand til at frembringe et begrænset antal toner, de såkaldte naturtoner. Det samme var tilfældet med trompeterne i de omkringliggende lande. Der skulle gå flere hundrede år før trompeten blev forbedret.

Den moderne trompets udvikling

For at få trompeten til at spænde over et større interval af toner, måtte man ændre udformningen. Først gjorde man den længere. Man mente at et længere instrument ville kunne frembringe flere toner. En trompet fra middelalderen (en buisine) var faktisk 1,8 meter lang! Som man kan forestille sig var den temmelig besværlig at spille på. I det 14. århundrede fandt man på at bøje trompeten i S-form for derved at gøre den mere håndterlig. Et hundrede år senere havde den fået en aflang bugtning med tre parallelle grene.

Trompeten fik således flere toner, men var stemt i så højt et toneleje at den var svær at spille på. Nogle begyndte imidlertid at skrive musik for clarino, en trompet fra det 17. århundrede, som egnede sig til højtliggende partier. En kendt komponist fra den tid er Johann Sebastian Bach (1685-1750).

Med tiden udvidedes trompetens rørsystem med såkaldte bøjler. Idéen var enkel: Et udvidet rørsystem ville forøge luftsøjlens længde og dermed gøre det muligt at frembringe flere toner. Bøjlerne sænkede trompetens grundtone fra f helt ned til b.

På Mozarts tid (1756-1791) var clarinoens dage passé. Den var blevet fortrængt af klarinetten, som relativt let kunne tage de høje toner, mens trompeten nu dækkede mellemregisteret.

Den nye trompet var alsidig. Den var dog stadig vanskelig at spille på da man måtte bruge begge hænder for at betjene bøjlerne. Det var derfor ønskeligt med yderligere forandringer.

En trompet med klapper

Omkring 1760 gjorde en russisk musiker ved navn Kolbel en epokegørende opdagelse. Han borede et hul ved trompetens schallstykke eller lydtragt og dækkede det til med en klap forsynet med en lille pude. Når klappen åbnedes gik trompeten en halv tone op, uanset hvilken tone man spillede. I 1801 gik en trompetist fra Wien, Anton Weidinger, et skridt videre og forbedrede Kolbels design ved at fremstille en trompet med fem klapper. Endelig havde man en trompet som kunne frembringe alle tonerne i den kromatiske skala og som ikke var upraktisk at spille på.

Weidingers trompet havde dog en alvorlig begrænsning. Når klapperne åbnedes, ændrede det instrumentets resonans betydeligt og dermed trompetens karakteristiske lyd. Trompeten med klapper fik derfor ingen lang levetid. Man fandt snart ud af en helt ny måde at fremstille trompeter på.

Den første ventiltrompet

I året 1815 tog Heinrich Stölzel fra Schlesien patent på en opfindelse der udstyrede trompeten med ventiler. Ved hjælp af disse strategisk anbragte huller omdirigerede hver ventil luftsøjlen i hovedrøret til en dermed forbundet bøjle. Man var nu i stand til at benytte flere bøjler af forskellig længde samtidig og i alle kombinationer. Endvidere gik ventilerne øjeblikkelig tilbage af sig selv da de var udstyret med en fjeder.

I begyndelsen var der problemer med at opnå en præcis intonation. Som årene gik blev disse skavanker dog udbedret, og ventiltrompeten har eksisteret lige op til vore dage.

Berømt for sin alsidighed

Trompeten har en plads inden for praktisk talt alle musikgenrer. Den egner sig både som akkompagnement til sang og til samspil med andre instrumenter. Den smældende, militære tone gør den velegnet til fanfarer og marcher. Samtidig har den en klar og livfuld resonans der egner sig til koncertmusik, opera og moderne jazz. Hertil kommer dens mange lyriske egenskaber, som gør den velegnet til ballader og solopartier.

Ja, trompeten har gennemgået mange faser i sin udvikling. Den er ikke længere kun et signalinstrument for soldater. Spillet af en virtuos, frembringer den en musik der er en fryd at lytte til. Uanset hvilken slags musik du foretrækker, har du utvivlsomt haft glæde af at lytte til trompeten. Vi kan være Skaberen taknemmelige for at han har givet mennesket evnen til at opfinde et musikinstrument som trompeten!

[Kildeangivelse på side 16 og 17]

Trompet med klapper og trompet med forskydelige bøjler: Encyclopædia Britannica 11. udgave (1911)