Unge spørger:

Hvorfor tale om Gud?

„Enhver har sin egen tro. Man skal ikke prøve at påtvinge andre sin egen opfattelse af Gud.“ — Racish, 14 år, Guyana.

„Jeg tør ikke rigtig tale om Gud, for jeg er bange for at blive gjort til grin.“ — Rohan, 17 år, Guyana.

„Selvfølgelig skal man tale om Gud, for han er Skaberen og den der har givet os livet.“ — Marco, 13 år, Tyskland.

HVIS du lytter til en samtale mellem unge, vil du sandsynligvis komme til følgende sørgelige slutning: Gud er ikke det mest populære emne blandt unge i almindelighed. Berører man emner som sport, tøj, de nyeste film eller det modsatte køn, kan man som regel sætte en livlig diskussion i gang. Vover man derimod at nævne noget om Gud, bliver man mødt med en mur af pinlig tavshed.

Nogle unge tror simpelt hen ikke på Gud. De drager den slutning at når de ikke kan se ham, så kan han ikke være til — at tale om ham forekommer dem at være spild af tid. Ikke desto mindre er ateister helt klart i mindretal blandt unge. Ifølge en gallupundersøgelse foretaget i De Forenede Stater, tror cirka 95 procent af de unge på Gud. Gallup kom med en interessant iagttagelse: „For mange unge er Gud ikke et uklart, abstrakt begreb. De opfatter Gud som en person der iagttager deres handlinger og som belønner eller straffer dem i overensstemmelse dermed.“ Hvad er da grunden til at så mange unge tøver med at tale om hvad de tror på?

Hvorfor nogle er tilbageholdende

Mange mener ganske enkelt at spørgsmålet om tro er for privat og at det er klogest at holde sin religiøse overbevisning for sig selv. Nogle unge er flove alene ved tanken om at skulle tale om Gud. ’Det er bare ikke „in“ at tale om Gud,’ siger de.

Men uanset dine kammeraters synspunkter, hvad er da din holdning til sagen? Spørgsmålet er særlig relevant hvis du er opvokset som et af Jehovas vidner. Hvorfor? Fordi det at forkynde, at fortælle andre om Gud, er grundlæggende for Jehovas vidners tro. — Esajas 43:9, 10; Mattæus 24:14.

Ikke desto mindre sker det at nogle unge Jehovas vidner mister modet når de indimellem bliver mødt med en fjendtlig indstilling. Derfor holder de sig tilbage fra at deltage i den offentlige forkyndelse; og hvis de endelig deltager, er det først efter mange tilskyndelser fra forældrenes side. Andre er med i forkyndelsesarbejdet, men inderst inde håber de at deres skolekammerater ikke ser det. I skolen er der nogle som prøver at holde deres religiøse overbevisning hemmelig. Det skyldes ofte at de frygter klassekammeraternes drillerier. „Jeg var bange for at tale om Gud,“ indrømmer Ryan, „for mine venner ville sikkert gøre nar af mig, og jeg havde ikke mod til at tage diskussionen op.“

Endelig er der dem der holder sig tilbage af frygt for at de ikke fuldt ud kan efterleve Bibelens normer. De føler sig til en vis grad tiltrukket af „de ønsker der hører ungdommen til“, og tænker at det nok er klogest ikke at give sig ud for at være en kristen, i tilfælde af at de skulle gøre noget forkert. — 2 Timoteus 2:22.

Andre undlader at tale om Gud fordi de føler sig utilstrækkelige. Den 19-årige Wilton har beskrevet det på denne måde: „Jeg fandt det svært at tale med mine arbejdskammerater om Gud, for jeg følte ikke at jeg var dygtig nok til at underbygge de ting jeg sagde om ham, på en god måde. Jeg var bange for at hvis nogen stillede mig spørgsmål angående min tro, ville jeg ikke være i stand til at give dem tilfredsstillende svar.“

En kristen forpligtelse

Har du holdt dig tilbage fra at tale om Gud af grunde der ligner disse? Hvis det er tilfældet, er du ikke ene om det. Andre unge har kæmpet med de samme følelser. Mange er imidlertid kommet til den erkendelse at der, på trods af de ting der kunne hindre én, er tvingende grunde til at tale med andre om Gud. Hvilke grunde kunne man nævne?

Marco, som blev omtalt i indledningen, udtrykte det på en god måde da han sagde at ’Gud er Skaberen og den der har givet os livet’. (Åbenbaringen 4:11) Ja, livet er en dyrebar gave. Salmisten sagde om Gud: „Hos dig er livets kilde.“ (Salme 36:9) Burde du ikke vise din taknemmelighed over at have modtaget denne gave?

En god måde at gøre det på, er simpelt hen ved at lovprise Jehova Gud i andres nærværelse. Han er ophavsmand til solen, månen, regnen, luften vi indånder, og føden vi spiser. (Apostelgerninger 14:15-17) „Enhver god gave og enhver fuldkommen foræring er ovenfra,“ sagde disciplen Jakob. (Jakob 1:17) Takker du Gud for disse gaver? (Kolossenserne 3:15) Findes der en bedre måde at udtrykke sin taknemmelighed på end netop det at tale om Gud? — Lukas 6:45.

I virkeligheden befaler Gud os at tale om ham. Hans søn, Jesus Kristus, gav de kristne følgende påbud: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne.“ (Mattæus 28:19, 20) Ansvaret for at tage del i dette arbejde gælder også de unge. „Lovsyng Jehova . . . unge mænd og også jomfruer, gamle mænd sammen med drenge. Lad dem lovsynge Jehovas navn, for hans navn alene er ophøjet. Hans værdighed er over jord og himmel,“ formaner salmisten. (Salme 148:7, 12, 13) Men du behøver ikke at betragte denne opgave som noget byrdefuldt. I virkeligheden er det et privilegium. Ja, tænk engang! Du har mulighed for at blive en af „Guds medarbejdere“. — 1 Korinther 3:9.

Hvad nu hvis du føler at du simpelt hen ikke har de evner der skal til? Profeten Jeremias fra fortiden følte det på samme måde. „Ak, suveræne Herre Jehova!“ sagde han, „Se, jeg ved jo ikke hvordan jeg skal tale, for jeg er kun en dreng.“ Hvad svarede Jehova? „Sig ikke: ’Jeg er kun en dreng.’ Men du skal gå til alle dem som jeg sender dig til; og du skal sige alt hvad jeg giver dig påbud om.“ (Jeremias 1:6, 7) I kraft af Jehovas hjælp var Jeremias i stand til at gøre dette i 40 år!

Det samme er tilfældet med kristne i dag. „Det at vi er tilstrækkelig egnede kommer fra Gud.“ (2 Korinther 3:5) Selv om du af natur er genert og tilbageholdende, kan Gud give dig mod til at tale med andre. I den kristne menighed er der truffet foranstaltninger som kan hjælpe dig til at blive ’tilstrækkelig egnet’ til at undervise andre i Guds ord. Hvis du føler at du trænger til personlig hjælp, hvorfor så ikke tale med en af menighedens tilsynsmænd? Det drejer sig måske blot om at udarbejde en fornuftig plan for dit personlige bibelstudium eller om at arbejde sammen med en som er mere erfaren end du.

Hvad du kan udrette

At tale om Gud vil give dig en følelse af at du udretter noget. For eksempel søger mange af dine kammerater efter svar på livets store spørgsmål, ja, de nærmest råber om hjælp. De mangler faste retningslinjer og har ingen fornemmelse af hvordan fremtiden bliver. De spekulerer på spørgsmål som: ’Hvorfor er vi her? Hvor er vi på vej hen? Hvorfor er verden fyldt med problemer?’ Som kristen sidder du inde med svarene, og du har helt sikkert de bedste forudsætninger for at give dem videre til dine kammerater. De foretrækker uden tvivl at tale med én på deres egen alder som de har noget tilfælles med, frem for en voksen.

Sandt nok vil du somme tider blive afvist. Men det er også muligt at du vil finde enkelte som vil lytte til Bibelens budskab. En ung forkynder sad i en bus og læste i sit personlige eksemplar af bogen Unge spørger — Svar der duer.a En dreng der sad ved siden af hende begyndte at læse med i bogen. „Det er da en god bog!“ udbrød han. „Den fortæller en masse om Gud. De fleste mennesker er ikke interesseret i religion.“ Den unge forkynder benyttede sig af lejligheden til at få en længere drøftelse med ham om emnet Guds navn.

Det er rigtigt at hvis du står frem som en kristen, må du også opføre dig som en kristen. (1 Peter 2:12) Men en god kristen opførsel vil kun øge troværdigheden af dit budskab. Det kan en ung mand ved navn Eric bekræfte. Han var imponeret over den gode opførsel som unge Jehovas vidner på hans skole lagde for dagen. Det vakte hans interesse for at lære mere om Gud. Et bibelstudium blev påbegyndt, og i dag er han en døbt kristen som arbejder på Jehovas Vidners hovedkontor i New York.

At tale om Gud vil også hjælpe dig personligt. Det kan være en beskyttelse. Mange af dine venner vil respektere dig når de ved at du er et af Jehovas vidner. De vil være mindre tilbøjelige til at presse dig til at gøre noget forkert når de opdager at du har høje moralnormer — og at du kan finde på at forkynde for dem hvis de prøver på det.

Det betyder selvfølgelig ikke at du skal citere skriftsteder hver gang du åbner munden. Du har jo også andre interesser som du kan lide at snakke om, som for eksempel sport, tøj eller musik. Men husk: „Af hjertets overflod taler munden.“ (Mattæus 12:34) Hvis kærlighed til Gud fylder dit hjerte, vil du helt naturligt have lyst til at tale om ham. Hvordan du kan gøre det på en effektiv måde vil vi behandle i en kommende artikel.

[Fodnote]

[Illustration på side 15]

Bliver du flov hvis dine skolekammerater ser dig deltage i det offentlige forkyndelsesarbejde?