Bjergene — skaberværkets kæmper
ANDESBJERGENE, Himalaya, Rocky Mountains, Alperne og Uralbjergene er blot nogle få af jordens bjergområder. Disse bjerge er så kolossale at de i mere end én forstand kan tage vejret fra en.
Tænk dig at stå ved foden af Mount Everest, jordens højeste monument, hvis tinde rager 8848 meter i vejret! Og så er denne ene bjergtop kun en lille del af de storslåede Himalayabjerge. Med over 70 tinder på mere end 6400 meters højde, er denne bjergkæde i gennemsnit dobbelt så høj som Alperne!
Forskellige klimazoner
De fleste bjerge byder på meget varierede livsbetingelser. Dette skyldes hovedsagelig at temperaturen falder cirka 0,5 grad celsius for hver 100 meters stigning. Desuden er faktorer som nedbør, jordbund og vindforhold med til at præge de enkelte klimazoner.
Som eksempel på denne variation kan nævnes San Francisco-bjergene i Arizona, USA. Det er de højeste bjerge i denne stat. Hvis man begynder ved bjergenes fod, på Coconino-plateauet, og bevæger sig op mod toppen af tinderne, vil man først se et ørkenlignende økosystem der blandt andet rummer firben og kaktus. Oppe i de køligere zoner vil man komme til at se bjerggeder og nåletræer. Til sidst når man den arktiske, højalpine zone nær toppen. Ved blot at bestige et enkelt bjerg kan man altså opleve den samme variation i livsformer og klima som man ville opleve hvis man for eksempel rejste gennem de lavtliggende egne af det centrale Nordamerika, fra Mexico til Canada.
Har du nogen sinde oplevet hvor opkvikkende det er at indånde krystalklar, frisk bjergluft? Denne fornemmelse skyldes blandt andet at lufttemperaturen er lavere. Men i bjergområder hvor der ikke er byer i nærheden kan luften faktisk også være mere ren. I 2000 meters højde er der måske kun 2500 små støv- og pollenpartikler i hver kubikcentimeter luft. Til sammenligning kan luften i en storby indeholde helt op til 150.000 af disse partikler pr. kubikcentimeter. Det er grunden til at astronomiske observatorier i dag ofte bliver bygget i bjergene, hvor den rene, tørre luft giver ideelle betingelser.
Bjergene er ganske vist ikke helt så gæstfri i større højder. Lufttrykket er lavt, iltkoncentrationen er lav, solstrålingen er kraftig, og stærk blæst kan forårsage bratte temperaturfald. Forbavsende nok er der selv under disse forhold visse livsformer som holder stand. Det gælder for eksempel en lille springedderkop. Denne lille skabning har faktisk hjemme i Himalayabjergene, i over 6000 meters højde! Hvordan den klarer sig er lidt af en gåde for forskerne.
Indflydelse på mennesker
Bjergene øver indflydelse på menneskelivet overalt på jorden. Prøv engang at se på et verdenskort. Læg mærke til hvordan Pyrenæerne, med tinder som er over 3000 meter høje, adskiller Spanien fra Frankrig og resten af Europa. Sådan findes der mange eksempler på at politiske grænser følger store bjergkæder. Disse urokkelige barrierer har begrænset rejser og samhandel mellem folkeslag med forskellige sprog og skikke. Derfor har bjergene også haft indflydelse på mange landes udstrækning, samt på indbyggernes sprog og skikke.
Høje bjerge påvirker også luftstrømmene. Det kan have betydning for vejret, det vil sige nedbør, vind og temperatur. Dette har igen betydning for hvilke afgrøder der kan dyrkes, hvordan man går klædt, måske endda for hvordan husene er bygget.
For eksempel løber Kunlun Shan, Tien Shan, Hindu Kush, Himalaya og andre bjergkæder i Centralasien fra øst mod vest. Disse kæmpemæssige klippemassiver standser de kolde, tørre vinde fra Sibirien og de varme, fugtige luftstrømme fra Det Indiske Ocean. Derfor er der vidt forskellige klimatiske forhold på henholdsvis nord- og sydsiden af disse bjerge, og det har betydning for millioner af mennesker.
Et truet miljø?
Men overraskende nok er menneskene i færd med at spolere bjergenes skønhed. Lossen og bjørnen, der engang var almindelige i Alperne, er forsvundet på grund af uhæmmet jagt. Det værdifulde muldlag bliver vasket bort fra mange bjergsider fordi skovene fældes. Forurening fra industrien og øget turisme har også alvorlig indvirkning på den følsomme økologiske balance i visse bjergområder.
Lykkeligvis er bjergene dog et uudsletteligt element i landskabet på jorden. (Jævnfør Første Mosebog 49:26.) Bibelen skildrer interessant nok den kommende nye verdensregering som et bjerg. Dette symbolske bjerg, der vil komme til at fylde hele jorden, er et styre der vil rette op på alle de skader mennesker har forvoldt. (Daniel 2:35, 44, 45) Derfor vil vi med sikkerhed kunne glæde os over disse skaberværkets kæmper for evigt.
[Illustration på side 16 og 17]
Mont Blanc i Frankrig, 4807 meter
[Kildeangivelse]
M. Thonig/H. Armstrong Roberts
[Illustration på side 18]
Fujiyama i Japan, 3776 meter
[Kildeangivelse]
A. Tovy/H. Armstrong Roberts