Unge spørger:

Kan jeg tage med på en klassetur?

„DET giver et meget velkomment pusterum fra skolen.“ „Man kommer ud og ser nye omgivelser.“ „Man lærer sine klassekammerater bedre at kende.“

Disse grunde gav tre teenagere til at tage med på klasseudflugt. Ja, det er blevet populært i mange lande at lærere tager deres klasser med på udflugter af flere dages varighed — enten ferieture til andre lande eller byer, eller lejrophold med større eller mindre undervisningsmæssigt indhold.

Det er ikke kun eleverne der synes godt om den slags fællesrejser. „En klassetur der er godt planlagt er til stor gavn for de unge og udvider deres horisont. Den hjælper dem til at kunne stå på egne ben,“ hævder en lærer. „Den styrker også forholdet mellem læreren og klassen.“ Der er ingen tvivl om at samvittighedsfulde lærere og en velopdragen klasse tilsammen kan gøre en udflugt undervisende og hyggelig.

Der er imidlertid nogle faktorer som med god grund kan gøre unge kristne og deres forældre betænkelige. Her i Danmark, såvel som i Tyskland og andre lande i Europa, tager drenge og piger almindeligvis sammen på klasseture af flere dages varighed med overnatning. Man må indrømme at dette ofte skaber problemer. Anna-Laura på 14 år siger: „Efter nogle få dage mistede lærerne fuldstændig kontrollen. Selv om natten var der ingen ro. De fleste i klassen opførte sig håbløst og egoistisk.“

Hvad skal man gøre hvis ens klasse er ved at arrangere en rejse — og det forventes at alle tager med?

Beregn omkostningerne

I Lukas 14:28 siger Jesus Kristus: „Hvem af jer som ønsker at bygge et tårn, sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne for at se om han har nok til at gøre det færdigt?“ Da en klassetur næppe er tvungen, må det være dine forældre og dig der må overveje om du skal sige ja til at tage med. Her er nogle spørgsmål som kan hjælpe jer til at ’beregne omkostningerne’:

Hvad er udflugtsmålet? Der er stor forskel mellem en dagtur til et nærliggende museum og en længere udflugt med overnatninger. Dertil kommer prisen: Hvis I selv skal betale turen, kan det være at dine forældre skal overveje om I har råd til det.

Hvordan er turen tilrettelagt? Hvis tiden konstant, hver dag, er fuldt besat med undervisende og interessante aktiviteter, vil det holde klassen beskæftiget og mindske risikoen for at noget går galt. Undersøg derfor hvordan turen er tilrettelagt inden du bestemmer dig. En skovtur eller et museumsbesøg kan være meget lærerigt. Men at eksperimentere med yoga og Østens religioner — som det var tilfældet på én klasseudflugt — er selvfølgelig ikke noget for en kristen. (1 Korinther 10:21) Hvis der er både drenge og piger med, hvordan er overnatningen da rent praktisk arrangeret?

Vil der hele tiden være opsyn med klassen? Julia, en ung kristen pige på 15 år, siger: „Jeg gik i en klasse der opførte sig meget pænt, så derfor havde min far og mor ikke noget imod at jeg tog med på turen. Lærerne holdt hele tiden skarpt øje med os.“ Men dette hører nok til sjældenhederne i dag, ikke mindst i vor del af verden. Som en lærer fra Tyskland indrømmer, er konstant og ansvarsbevidst opsyn „ingen selvfølge“. En ung mand sagde pralende efter en klasseudflugt: „Så snart vi havde kørt begge lærerne trætte gjorde vi fuldstændig som vi havde lyst til.“

Nogle elever vil skabe problemer selv om lærerne gør deres bedste for at holde dem i kort snor. En tidligere lærer siger: „De unge fandt på snilde metoder til at smugle spiritus ind. Det var derfor meningsløst at gennemsøge deres værelser. Da en af pigerne begyndte at kaste op, gik det op for mig at de drak en hel del.“ Ja, det er meget svært for de ansvarlige at sikre passende tilsyn hele tiden. Nogle lærere overlader endda med vilje klassen til sig selv i et stykke tid under en rejse, for at eleverne kan ’gå i byen’, ’se sig om på egen hånd’ og så videre. Det kan spare dig for mange bekymringer og skuffelser hvis du og dine forældre omhyggeligt undersøger hvilke aftaler der er truffet i forbindelse med at have opsyn med klassen. I Ordsprogene 22:3 står der: „Den kloge ser ulykken og skjuler sig, men de uerfarne går videre og må bøde.“

Plejer klassekammeraterne i det daglige at rette sig efter læreren? Dét vil give dig en idé om hvordan de vil opføre sig på en skoleudflugt. En skole måtte afkorte en tredagestur med en af de større klasser fordi eleverne simpelt hen ignorerede lærernes „klare og tålmodige anvisninger“.

En ung pige fra Tyskland, Stephanie, tog tidligere med på sådanne udflugter. På baggrund af det hun oplevede foreslår hun at man stiller sig selv følgende spørgsmål: ’Er mine klassekammerater fornuftige nok til at lytte til lærerne? Prøver skolen at bevare et godt omdømme? Er der tilstrækkelig respekt for lærerne til at de kan holde styr på klassen? Har de unge en god opførsel? Drikker de spiritus eller tager de stoffer?’ Stephanie indrømmer at meget „afhænger af om man er let at overtale eller ej“. Men hvordan kan man bede Jehova om ikke at ’føre sig ind i fristelse’ hvis man bevidst bringer sig selv i en meget sårbar og udsat situation? — Mattæus 6:13.

Petra på 17 år sagde nej til at tage med på en klasseudflugt. „Jeg vidste hvordan mine skolekammerater ville opføre sig,“ fortæller hun. „Jeg vidste også at der ville opstå nogle situationer med alkohol og sex som ville sætte min samvittighed på en hård prøve. Det viste sig også at fem drenge klædte en pige af og tog billeder af hende som senere blev udbredt i skolegården.“

Vil man respektere din religiøse overbevisning? Timon siger for eksempel: „Der er tit en der har fødselsdag på en tur, og det er svært at holde sig udenfor.“ Som et af Jehovas vidner vil han ikke tage del i sådanne fejringer.a Vil dine lærere og klassekammerater respektere dit standpunkt i en sådan sag, eller hvis der foregår andet der strider mod din samvittighed? Vil du komme ud for pres eller mobning?

Hvem er det man skal være sammen med? Kristne véd at Gud fordømmer rygning, indtagelse af narkotiske stoffer, misbrug af alkohol og kønslig omgang før ægteskabet. (1 Korinther 6:9, 10; 2 Korinther 7:1) Normalt vælger kristne ikke selv at være sammen med unge der praktiserer disse ting. (1 Korinther 15:33) Ordsprogene 13:20 giver denne advarsel: „Den der vandrer med de vise bliver vís, men den der omgås tåber går det dårligt.“ På en klasseudflugt er man mere sammen med sådanne unge end man ellers ville være det, endda i en afslappet atmosfære. En ung mand ved navn Andreas siger det på denne måde: „På en klassetur er man i alle døgnets fireogtyve timer udsat for verdens ånd med dens verdslige musik og sjofle omgangstone.“

Dertil kommer at man nemt kan føle sig ensom når man er væk hjemmefra. Mange teenagere er begyndt at komme sammen parvis på klasseudflugter. Kunne det tænkes at du ville blive revet med af en stemning og begynde at nære romantiske følelser for en ikketroende? Første Korintherbrev 10:12 advarer: „Lad derfor den der mener at han står, se til at han ikke falder.“ Og selv om du var stærk nok til at modstå fristelsen, kunne du så blive til anstød for andre unge kristne ved at være med på en sådan tur? Kunne du blive til fare for de mindre stærke der vil efterligne dig? — Jævnfør Første Korintherbrev 8:7-13; 10:28, 29.

Yvonne på 14 år sagde nej til at tage med på en skiferie med klassen. Hun forklarer: „I en hel uge skulle jeg kun være sammen med verdslige kammerater og lærere. Jeg ville ikke undvære samværet med mine brødre og søstre, forkyndelsen og møderne. En anden grund var selve den måde de fleste unge opfører sig på når der ikke er nogen der holder øje med dem.“

Søg Guds behag — i fuldt mål

Da programmet for en klasserejse normalt ikke direkte omfatter religiøse, politiske eller andre aktiviteter som kristne ikke kan deltage i, er det eleven og forældrene der sammen må drøfte om det er fornuftigt at tage med på en sådan rejse. (Jævnfør Esajas 2:4; Åbenbaringen 18:4.) Forholdene er forskellige fra land til land og fra den ene klasse til den anden. En kristen i ét område kan komme ud for vanskeligheder som en kristen i et andet område slet ikke kender til.

„Min mor kendte de andre elever i min klasse og vidste at min lærer var ansvarsbevidst. Klasseudflugten gik derfor godt,“ siger Stephan om en rejse i en af de mindre klasser. „Men da jeg blev ældre og de begyndte at planlægge den sidste klassetur, stod jeg i en helt anden situation.“ Hvorfor? Han fortsætter: „For kun tre år siden opførte mine klassekammerater sig pænt og anstændigt. Men stoffer og umoralitet er siden blevet helt normalt for dem. Derfor tog jeg ikke med på turen. Turen blev for øvrigt afbrudt, og de kom hjem før det planlagte tidspunkt.“

I sidste instans må du og dine forældre se på alle faktorer inden I træffer jeres beslutning. Sørg for at jeres mål, uanset hvad I beslutter jer for, er at „vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham“. — Kolossenserne 1:10.

[Fodnote]

[Illustration på side 25]

Hvilken form for selskab ville du være i hvis du tog på en klasseudflugt med overnatninger?