Vi betragter verden

Økonomiske problemer

„For første gang siden depressionen i 30’erne står industrilandene, såvel som udviklingslandene, over for vedvarende arbejdsløshed,“ siger Michel Hansenne, der er generaldirektør for Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO). Avisen Jornal da Tarde skriver: „Tredive procent af verdens samlede arbejdsstyrke — cirka 820 millioner mennesker — er arbejdsløse eller underbeskæftigede.“ Til ILO’s rapport om Latinamerika har avisen Jornal do Brasil denne kommentar: „Der har været en alarmerende stigning i antallet af såkaldte ’usikre arbejdere’ — midlertidige arbejdere der er dårligt betalt — i forbindelse med kaffehøsten, kaffeforarbejdningen, sukkerrørshøsten, bomuldshøsten og høsten af frugt og grøntsager til eksport.“

Skoletyranni

En dreng der er blevet bortvist fra en teknisk højskole i Kobe i Japan anmoder om at man efterkommer hans ret til at få en uddannelse. Som et af Jehovas vidner tillod hans religiøst oplærte samvittighed ham ikke at deltage i kendo (japansk sabelfægtning), der er en del af gymnastikundervisningen, hvorfor skolen bortviste ham. Han var imidlertid en dygtig elev, selv om han fik dårlige karakterer i gymnastik. Ifølge avisen Yomiuri Shimbun siger professor Tetsuo Shimomura fra Tsukuba-universitetet at det „strider mod al sund fornuft at en skole bortviser en elev af disciplinære grunde for dårligt skolearbejde, når han ellers ikke har andre problemer, blot fordi han i ét bestemt fag mangler nogle få point i at kunne gå videre.“ Han efterlyser større fleksibilitet og siger: „Det der er foruroligende i denne sag er at skolen tilsyneladende stadig har dybt rodfæstede tyranniske tendenser.“

„En af historiens store moralske skandaler“

„Vatikanets stillingtagen til Holokaust er en af historiens store moralske skandaler, noget som den katolske kirke stadig ikke er kommet sig over,“ skriver spalteredaktøren James Carroll i avisen The Boston Globe. Til støtte for sin udtalelse opregner han følgende historiske fakta: „1929 — Lateranforliget mellem Mussolini og Pius XI giver Vatikanet frihed og penge, og Mussolini den nødvendige prestige. [1933] — Vatikanet underskriver et konkordat med Hitler, hans første internationale sejr. . . . 1935 — Mussolini invaderer Abessinien. Katolske biskopper velsigner italienske tropper . . . 1939 — Mussolini bestemmer at det er slut med jødernes rettigheder i Italien. Paven forholder sig tavs. . . . 1942 — Paven får rapporter fra feltpræster i den italienske hær om udryddelsen af jøderne. I sit julebudskab begræder han den skæbne der rammer ’ulykkelige folk’ som dræbes på grund af deres race, men ikke et ord om Hitler, Tyskland eller dødslejrene. Desuden anvendes ordet ’jøde’ ikke. . . . 1943 — Tyskerne begynder at fange jøder i Italien, selv i Rom nær Vatikanet. Paven forholder sig stadig tavs.“

Angrer den katolske kirke sine fejl?

I et brev til katolske kardinaler har pave Johannes Paul II tilskyndet kirken til at vedgå de fejl som „i kirkens navn“ er begået „af dens mænd“, og til at angre dem. Paven indrømmer at de af kirken anvendte „tvangsforanstaltninger, som er en hån mod menneskerettighederne, er blevet benyttet af det 20. århundredes totalitære ideologier,“ oplyser Rom-avisen La Repubblica. Men hvad har den katolske kirke at angre? „Mange ting,“ skriver en journalist ved navn Marco Politi. Deriblandt „at den har drevet heksejagt, ladet kættere dø på bålet, truet videnskabsfolk og fritænkere med tortur, støttet fascistiske regimer, og været årsag til et blodbad i Den Nye Verden under korsets tegn“, for ikke at nævne „kirkens tro på sin egen fuldkommenhed som institution og sin absolutte magt over folks samvittighed“, og „det at den på et tidspunkt i historien mente at paven var Kristi stedfortræder — en teologisk blasfemi“.

Præster flygter fra den anglikanske kirke

Præster fra den anglikanske kirke flygter i hobetal. Hvorfor? „Det der tilsyneladende har udløst denne situation er den anglikanske kirkes kontroversielle beslutning om at ordinere kvindelige præster,“ skriver avisen The Toronto Star. „Over 130 anglikanske præster er allerede flygtet. Og en spontan masseudvandring synes nu nært forestående,“ hævder avisen. Syv anglikanske biskopper og mere end 700 præster overvejer at slutte sig til den katolske kirke. Siden den første verdenskrig er støtten til den anglikanske kirke gradvist svundet ind. Af de 20 millioner i England der bekender sig som døbte anglikanere, kommer kun én million til gudstjenesterne om søndagen. Vanskelige tider ligger forude, og udvandringen fra kirken vil sandsynligvis fortsætte.

Kriminalitetens høje pris

En ny rapport fra Det Australske Institut for Kriminologi har vist at kriminalitet koster landet et beløb svarende til 118 milliarder kroner om året. Dette svarer til næsten 6000 kroner pr. indbygger i Australien. Ifølge Sydney-avisen Sunday Telegraph har en talsmand udtalt at den dyreste form for kriminalitet er bedrageri, der formentlig løber op i næsten 64 milliarder kroner årligt. Af andre ting var mord anslået til 1,3 milliarder kroner om året; lovovertrædelser i forbindelse med stofmisbrug 5,5 milliarder kroner; indbrudsforsøg 4 milliarder kroner. Overraskende nok nåede butikstyveri helt op på 7 milliarder kroner. Rapporten konkluderer at omkostningerne i forbindelse med kriminalitet stiger støt og roligt.

En verden hjemsøgt af krige

Ifølge en rapport fra Institut for Statskundskab ved Hamburgs universitet rasede der ved begyndelsen af dette år 43 krige i verden. Den Økumeniske Pressetjeneste nævner i sin kommentar til rapporten at 22 krige blev udkæmpet i Asien, 13 i Afrika, 5 i Latinamerika og 3 i Europa. Instituttet har også konstateret at der i 1950’erne gennemsnitlig blev udkæmpet 12 krige om året. I 60’erne steg tallet til 22, og i dag er dette tal altså næsten fordoblet.

Mere tv-kiggeri — mindre læsning

Hvorfor mister skolebørn der ser meget fjernsyn interessen for læsning? Forskeren C. M. Koolstra har fundet to grunde efter at han i de sidste tre år har undersøgt adfærden blandt 1000 hollandske folkeskolebørn. Når børn ser meget fjernsyn mister de glæden ved at læse og får sværere ved at koncentrere sig. Ifølge en pressemeddelelse fra universitetet i Leiden i Holland bliver det gradvist sværere for børn der ser meget fjernsyn at forstå det de læser og at koncentrere sig om den side de har foran sig. Inden længe skubber de bogen væk og rækker ud efter fjernbetjeningen. Forskeren opdagede også at det ikke gjorde nogen forskel hvilke programmer børnene så. Uanset om det var lystspil, børneprogrammer, skuespil eller dokumentarfilm der optog børnene, var resultatet det samme: „Mindre læsning.“

Mere ørken og dårligere sundhedstilstande

Skønt 85 procent af Tanzanias fattige landbefolkning oplever desperat mangel på brænde til madlavning, opvarmning og belysning, fældes der hvert år 17.000 hektarer sjælden skov for at skaffe brændsel så landets tobakshøst kan tørres, oplyser nyhedsbrevet Synergy fra Det Canadiske Selskab for International Sundhed. „Det er et paradoks at vi fælder værdifulde træer og skaber ørkener for at få udenlandsk valuta fra tobakseksporten,“ siger professor W. L. Kilama, der er generaldirektør for Tanzanias Nationalinstitut for Lægevidenskabelig Forskning. Han tilføjer: „Det er ligeledes et paradoks at udviklingslande fremstiller tobak, der fremmer en dårlig sundhedstilstand.“

Flere seksualforbrydelser

Tidligere blev seksualforbrydelser som voldtægt, incest og børnemisbrug regnet for Vestens problemer, men nu er der tilsyneladende en stigning i antallet af disse forbrydelser også i afrikanske lande. På det seneste har der været omtalt stadig flere seksualforbrydelser i medierne. Avisen Times of Zambia har berettet om en 37-årig mand der er blevet idømt fem års fængsel og seks slag med spanskrør for at have dyrket sex med sin 13-årige datter. Han blev fundet skyldig i at have misbrugt pigen efter at hans kone havde forladt ham oven på et skænderi. Efter sigende nægtede pigen at kendes ved sin fader under afhøringen i retten.

Kinas stigende befolkning

I Kina vil befolkningstallet i år nå op på 1,2 milliarder, oplyser det officielle kinesiske nyhedsbureau Xinhua. På trods af Kinas strikse familieplanlægning, der siger maksimalt ét barn pr. familie, kommer befolkningstallet op på 1,2 milliarder seks år tidligere end planlæggere havde forventet. Nyhedsbureauet giver to grunde til dette forhold. For det første er mange landbokvinder villige til at betale bøden for at få mere end ét barn. For det andet kan gæstearbejdere der flytter til byerne fra landdistrikterne undgå at blive kontrolleret af familieplanlæggerne, der kun fører tilsyn med fødselstallet blandt den fastboende del af befolkningen.