Filateli — både hobby og business

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I STORBRITANNIEN

FILATELI, eller det at samle på frimærker, siges at være „verdens største hobby“. Ifølge sir Rowland Hill (1795-1879), ophavsmand til den engelske postreform, var de første frimærker blot ’papirstykker der bagpå havde en klæbrig hinde som brugeren ved at fugte lidt kunne anbringe på bagsiden af et brev’. Hans ’papirstykker’ blev så populære at frimærker i dag prises som en opfindelse der har ændret hele verdens måde at kommunikere på.

For samlere og handlere varierer frimærkernes værdi fra bogstavelig talt ingenting til astronomiske summer på millioner af kroner. Hvordan kan det være, når frimærker er så almindelige? Og hvad er det der gør nogle mærker så attraktive og bestemmer deres værdi?

Det sjældne sorte enpennyfrimærke

Købmanden William Dockwra, som i 1680 oprettede London Penny Post, opfandt de første mærker som i virkeligheden var et stempel der blev påsat postforsendelser som frankering. Posten blev indleveret på et postkontor og stemplet med en dobbelt trekant med ordene PENNY POST PAID, hvorefter den var klar til videresendelse med Dockwras bude. Men andre postbude og kurerer modsatte sig voldsomt denne ordning fordi de følte at deres levevej var truet. Statens postvæsen betragtede også Dockwras postkontor som et brud på deres monopol.

Det var først i begyndelsen af det 19. århundrede at man gennem postreformer fik indført pennyfrimærket i hele landet. I maj 1840 blev det første gummierede frimærke udbudt til salg i Storbritannien, og blev snart kendt som det sorte enpennyfrimærke. (Se billedet.) Det var uden perforering, og hvert mærke skulle klippes ud af et ark.

I 1843 fulgte Brasilien efter Storbritannien og udsendte gummierede frimærker der kunne anvendes i hele landet. Efterhånden benyttede andre lande samme idé til deres indenlandspost.a Senere blev der oprettet en verdensomspændende postunion for at lette den oversøiske postombæring. I dag er Verdenspostunionen, med hovedkontor i Bern i Schweiz, et organ under FN.

En historie bag hver samling

Efterhånden som den internationale kommunikation blev mere omfattende, fremstillede og trykte hvert land deres egne specielle mærker. Nogle blev kaldt jubilæumsfrimærker og kunne afbilde vigtige begivenheder og personer; andre var standardmærker med forskellig porto. I tidens løb har omkring 600 postvæsener skønsmæssigt udstedt 10.000 nye frimærker årligt. Både den seriøse frimærkesamler (filatelisten) og den der blot samler frimærker som en hobby, kan finde noget der passer til deres smag blandt de 250.000 forskellige frimærker der indtil videre er blevet udstedt.

En enkelt samler kan forståeligt nok ikke forvente at komme til at eje et eksemplar af alle disse forskellige slags frimærker. Derfor vælger mange i stedet at samle frimærker efter emner. Det kunne være emner som Antarktis, bibler, bier, blomster, broer, De Forenede Nationer, dyr, energiformer, esperanto, Europa, film, flyvemaskiner, fotografering, fugle, geologi, grotter, ildebrande, industri, kul, landbrug, lande, medicin, musik, olympiske lege, postvæsen, religion, rumfart, Røde Kors, sport, svampe, transport, eller måske vejret. Der findes frimærker inden for et hvilket som helst emne man måtte interessere sig for.

Andre samlere koncentrerer sig om frimærkevariationer. Hvad vil det sige? Prøv igen at se på det sorte enpennyfrimærke. Har du lagt mærke til de bogstaver der er trykt i frimærkets nederste hjørner? Oprindelig blev disse frimærker trykt på et ark der bestod af 240 frimærker ordnet i 20 vandrette rækker med 12 stykker i hver. Det første frimærke i den øverste række havde bogstaverne AA, det sidste i rækken, AL, og sådan fortsatte det i alfabetisk orden ned ad arket til TA og TL i begyndelsen og i slutningen af række 20. I det sidste stadie af pladefremstillingen blev bogstaverne håndstemplet i hjørnerne af motivet. En postmedarbejder ville få mistanke om falskneri hvis frimærkerne på de breve han ekspederede havde de samme to bogstaver.

Selv om man skønner at der er blevet fremstillet 68 millioner eksemplarer af det sorte enpennyfrimærke, har en samler der i dag ejer et ubenyttet eksemplar, noget sjældent og værdifuldt — prisen varierer fra cirka 25.000 til 40.000 kroner.

Specialsamlere er ikke kun interesserede i frimærker med hårfine variationer i motivet; de går også efter frimærker der er trykt med forskellige trykplader, på papir med forskellige vandmærker (motiv i papiret, der ses når det holdes op mod lyset) og endda frimærker med et forskelligt antal perforeringer (huller langs kanterne). Sådanne specialsamlere har ikke kun brug for en pincet (brug aldrig fingrene) og en lup; de har også brug for en takningsnøgle eller takkemåler der viser forskelle i perforeringen, og ultraviolet lys som afslører skader, skjult fosforescens og andre bittesmå detaljer.

Visse samlere har især interesse i frimærker med fejltryk. For dem er dét at eje et frimærke med noget som andre samlere har overset, det vigtigste. Bemærk også prisforskellen. Man skønner at prisen for et rødt enpennyfrimærke fra 1841 der mangler bogstavet A, en fejl på det første frimærke i arkets anden række, i 1990 var omkring 1300 gange højere end det samme frimærke uden denne fejl.

Frimærker — en god forretning

Nu til dags tiltrækker frimærkekundskaben mange forskellige investorer. Den seriøse investor er på jagt efter sjældne, klassiske frimærker som forhandlere mener vil blive mere værd inden for et vist tidsrum. Når prisen stiger, går forhandleren i gang med at sælge sin kundes samling til den højestbydende. „Hvad angår brugte frimærker er det nødvendigt at stemplet er tydeligt og læseligt. Selv de mest almindelige frimærker har relativt sjældent et flot eller usædvanligt poststempel. De der har, er derfor mere værd. Frimærkets hele beskaffenhed bestemmer dets værdi,“ skriver James Watson, der er en autoritet på området.

I 1979 skrev Londonavisen Daily Mail: „I de sidste fem år er klassiske frimærker (fra perioden 1840-1870) steget langt mere i værdi end aktier og andre investeringsobjekter, og i mange tilfælde endda mere end fast ejendom.“ Et ark med syv sjældne frimærker der i 1974 kostede cirka 515.000 kroner er steget i værdi til cirka 1.860.000 kroner.

I 1990 kunne man læse følgende notits i Time International: „Priserne på investeringsfrimærker har varieret meget. I 1970’erne steg priserne meget hurtigt da spekulanter der forventede en fortjeneste på ark med sjældne frimærker foretog store investeringer. Men da man i 1980 arrangerede en verdensudstilling for frimærker i London, revnede ballonen: spekulanterne opdagede at de eneste der kunne støtte markedet var samlerne — og de havde klogeligt trukket sig tilbage. ’Da investorerne prøvede at sælge deres ark, opdagede de at mange frimærker slet ikke var så sjældne som de havde troet,’“ og de fik ikke den forventede pris. En advarsel til dem der investerer i frimærker!

Uanset om man betragter filateli som hobby eller business, er det en fordel at være ligevægtig. Glæd dig over dine frimærker. Lær af dem — om verden, dens geografi, om folkeslag og kulturer. Men lad det ikke blive en besættelse. Overvej hvor højt du går op i din interesse og sammenlign den tid du bruger på det, med den tid du bruger på de mere vigtige ting i livet.

[Fodnote]

[Illustration på side 17]

Det sorte enpennyfrimærke

[Illustrationer på side 18]

Frimærker fra Østrig, Spanien og England