Unge spørger:

Hvordan kan jeg rette op på det jeg har gjort?

„JEG kunne ikke få mig selv til at gå derind,“ siger John. Han stod uden for en af Jehovas Vidners rigssale. Som teenager havde han ladet hånt om sin kristne opdragelse, og i nogle år levet et liv med kriminalitet, stofmisbrug og umoralitet. Han kunne imidlertid ikke glemme Bibelen. Derfor gik han hen til en rigssal — men var bange for at gå ind. „Du forstår det ikke,“ sagde han til en der opfordrede ham til at gå indenfor. „Jeg har gjort så meget forkert. Jeg føler ikke at Jehova på nogen måde kan tilgive mig det jeg har gjort.“

Mange unge gør oprør imod deres forældres regler, religion og moralnormer. Men det er især chokerende og tragisk når unge som er opdraget af gudfrygtige forældre gør dette. Med tiden er nogle af dem imidlertid begyndt at få en nagende tomhedsfølelse, som selv et udsvævende liv ikke kan tilsløre. (Ordsprogene 14:13) Nogle unge, der har fået knubs af denne onde verden, ønsker at rette op på det der er sket og igen leve efter sandheden fra Bibelen som de lærte det da de var børn. Men er der mulighed for at de kan gøre det?

En oprørsk søn rejser hjemmefra

Jesu lignelse om den fortabte søn der ødede sin formue bort, kaster lys over dette spørgsmål. Beretningen lyder: „Der var en mand som havde to sønner. Og den yngste af dem sagde til faderen: ’Fader, giv mig den del af formuen som tilkommer mig.’ Så delte han sine midler mellem dem. Senere, ikke mange dage derefter, samlede den yngste søn alle sine ting og rejste ud til et fjernt land.“ — Lukas 15:11-32.

Denne unge mand gjorde bestemt ikke oprør fordi hans fader var grov, skældte ham ud eller var overdrevent streng. Ifølge Moseloven var en søn berettiget til en stor del af faderens ejendom, men normalt først efter faderens død. (5 Mosebog 21:15-17) Derfor var det hjerteløst af sønnen at kræve sin del på forskud. Alligevel gik faderen kærligt med til det. (Jævnfør Første Mosebog 25:5, 6.) Det var tydeligvis den unge mands indstilling, ikke hans faders, der var noget galt med. Den bibelkyndige Alfred Edersheim siger at han sandsynligvis ’ikke brød sig om hjemmets orden og disciplin’ og havde et selvisk „ønske om frihed og fornøjelser“.

Som den foregående artikel i denne serie indrømmede, er det ikke alle forældre der er venlige og betænksomme.a Men når en fader eller moder er streng eller urimelig, vil det næppe være klogt at gøre oprør; i sidste ende vil det skade en selv. Lad os vende tilbage til Jesu lignelse. Den unge mand „rejste ud til et fjernt land, og dér satte han sin formue til ved at føre et udsvævende liv. Da han havde givet alt ud, blev der en streng hungersnød i hele det land, og han begyndte at lide nød.“ Selv dette bragte ham ikke til fornuft. Selvsikker som han var, ’gik han hen og sluttede sig til en af borgerne i landet dér, og han sendte ham ud på sine marker for at vogte svin. Og han havde hele tiden et brændende ønske om at mætte sig med de bælgfrugter som svinene åd, og ingen gav ham noget.’

Den bibelkyndige Herbert Lockyer har sagt: „De jøder der har lyttet til Jesus må have gyst ved tanken om at han ’vogtede svin’, eftersom der for en jøde ikke var noget mere nedværdigende hverv.“ På samme måde vil de der i dag lader hånt om Bibelen, ofte komme ud for vanskelige eller endda ydmygende omstændigheder. En kristen pige der løb hjemmefra indrømmer: „Alle mine penge gik til stoffer, og jeg havde ikke penge til noget andet. Jeg begyndte derfor at stjæle fra alt og alle for at få råd til mine vaner.“

„Han kom til fornuft“

Hvad gjorde den fortabte søn som reaktion på sin ydmygende situation? Jesus siger at han til sidst „kom til fornuft“. Det græske udtryk der bruges her, betyder: „Han kom til sig selv.“ Han havde med andre ord været ’ved siden af sig selv’, i en syg, uvirkelig verden, og havde lukket øjnene for hvor langt ude han egentlig var. — Jævnfør Andet Timoteusbrev 2:24-26.

I dag er nogle oprørske unge også kommet til fornuft efter at de har fået en forskrækkelse. Sådan virker det nogle gange når man mærker de barske følger af et udsvævende liv — som for eksempel en fængselsstraf, alvorlige kvæstelser eller seksuelt overførte sygdomme. Ordene i Ordsprogene 1:32 rammer plet: „Det er de uerfarnes troløshed der dræber dem.“

En ung kvinde ved navn Elizabeth rejste hjemmefra og begyndte at tage stoffer. „Jeg glemte alt om Jehova,“ siger hun. Under et besøg i New York kom hun tilfældigvis forbi Jehovas Vidners hovedkontor. Hvilken virkning havde det? „Et jag af smerte løb gennem mit sind og hjerte,“ siger hun. „Hvad var det dog jeg havde gjort? Hvordan havde jeg kunnet lade mit liv udvikle sig til sådan en katastrofe?“

Da den fortabte søn endelig fik øjnene op for hvad der var sket, tog han en modig beslutning — han ville drage hjem og rette op på det han havde gjort. Men hvordan ville hans fader reagere efter at sønnen havde såret og svigtet ham? Beretningen svarer: „Mens han endnu var langt borte fik hans fader øje på ham og fik inderligt ondt af ham, og han løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham ømt.“ Ja, inden sønnen kunne nå at komme frem med sin omhyggeligt indøvede undskyldning, tog faderen initiativ til at vise sin kærlighed og tilgivelse.

Få sagerne afgjort med Gud

Den fortabte søn sagde til sin fader: „Jeg har syndet imod himmelen og imod dig.“ Hvad kan vi lære af det? Unge der er kommet bort fra Guds veje kan ikke få orden på deres liv før de har fået „afgjort sagerne“ med Gud. (Esajas 1:18) Vi kan være taknemmelige for at det er muligt at opnå Jehovas tilgivelse. Faderen i Jesu lignelse er et billede på Jehova Gud. Og Gud viser den samme tilgivende indstilling ved at sige til angrende syndere: „Vend tilbage til mig, så vil jeg vende tilbage til jer.“ (Malakias 3:7; jævnfør Salme 103:13, 14.) Ligesom fortidens vildfarne jøder må de tage denne beslutning: „Lad os undersøge vore veje og udforske dem, og lad os vende om til Jehova.“ — Klagesangene 3:40.

Det betyder at man må tage sin syndige adfærd op til nøje revision. Når unge der er kommet på afveje gør dette, vil de tilskyndes til at bekende deres synder over for Jehova Gud. Salmisten siger: „Da jeg tav stille, hensmuldrede mine knogler ved min stønnen dagen lang. . . . Min synd gav jeg omsider til kende for dig, og min misgerning dækkede jeg ikke over. . . . Du tilgav min syndeskyld.“ — Salme 32:3-5.

Hvad nu hvis en ung mand eller kvinde har været involveret i meget grove forseelser — måske abort, promiskuitet, stofmisbrug eller kriminalitet? Det er forståeligt at vedkommende måske føler sig uværdig til at opnå tilgivelse. John, der blev nævnt i indledningen, følte det på den måde. Det var grunden til at han stod som lammet uden for rigssalen, indtil en venlig ældste i menigheden mindede ham om at kong Manasse i fortidens Israel også havde begået alvorlige synder — deriblandt mord. Og alligevel tilgav Jehova ham. (2 Krønikebog 33:1-13) „Denne ældstebroder reddede mit liv,“ siger John. Nu da John vidste at det var muligt at opnå tilgivelse, tog han mod til sig og gik ind i rigssalen og bad om hjælp.b

De fleste unge der befinder sig i en sådan situation, har også brug for hjælp til at få sagerne afgjort med Gud. I den henseende kan de lokale menighedsældste gøre meget. De kan lytte med empati og forståelse når unge ’åbent bekender deres synder’. De kan også give vejledning og yde praktisk hjælp ved for eksempel at sørge for at den unge mand eller kvinde bliver ’undervist fra begyndelsen i de elementære ting’ i Guds ord gennem et bibelstudium. Og hvis det er vanskeligt for ham/hende at bede, kan en ældste gøre det på hans/hendes vegne. Bibelen giver nemlig denne forsikring: „Troens bøn vil gøre den sløje rask.“ — Jakob 5:14-16; Hebræerne 5:12.

„Træd fortsat lige spor med jeres fødder“

At få sagerne afgjort med Gud er selvfølgelig kun en begyndelse. Ligesom den fortabte søn gav sin fader en undskyldning, bør unge der er kommet på afveje, forsøge at gøre fejlen god igen. Hvis man giver sine forældre en oprigtig undskyldning, kan man lindre noget af den smerte de føler og måske sikre sig deres støtte. En ung kvinde der var løbet hjemmefra og som kom hjem med et illegitimt barn, siger: „Mor og far behandlede mig meget kærligt.“

Unge der ønsker at behage Gud må ’fortsat træde lige spor med deres fødder’. (Hebræerne 12:13) Det kan måske betyde at man må ændre sin livsstil og sine vaner og udskifte sin omgangskreds. (Salme 25:9; Ordsprogene 9:6) Det er også vigtigt at komme ind i en god rutine med sit personlige studium. En ung pige, der tidligere havde været oprørsk, siger: „Jeg læser i Bibelen hver dag og læser alt det bibelske materiale Jehovas Vidner udgiver. Jeg takker Gud for at han har givet mig endnu en chance.“

John siger: „Jeg ser tilbage på den tid jeg har spildt. Jeg tænker på hvordan det kunne have været, men jeg kan ikke gøre det om.“ Lykkeligvis tilbeder vi en barmhjertig Gud som kærligt tilskynder dem der har forladt ham, til at komme tilbage. Hvorfor ikke tage imod denne invitation?

[Fodnoter]

[Illustration på side 20]

Modne kristne kan hjælpe dig til at rette op på det der er sket