Unge spørger:

Hvor stammer disse følelser fra?

„Jeg føler det som om mit indre er i oprør. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre.“ — Bob.

MANGE unge er ligesom Bob stærkt oprevet over at de ikke ligesom deres kammerater er interesserede i det modsatte køn, men i stedet føler sig mere og mere tiltrukket af deres eget. Og ofte er de meget ulykkelige over at de har det sådan.

En kvinde fortæller om sin datter: „Hun begyndte at skrante og kunne hverken spise eller sove. Hun blev nedtrykt og uligevægtig og forsøgte endda at begå selvmord.“ Af hvilken grund? „Mest fordi hun nærede lesbiske følelser.“ Nogle har måske svært ved at tæmme sådanne tilbøjeligheder. „Allerede inden puberteten begyndte jeg og nogle kammerater at lege med homoseksualitet,“ beretter en ung mand som vi kan kalde Mark. „Dette fortsatte i teenageårene indtil jeg begyndte at studere Bibelen med Jehovas vidner. Men somme tider dukkede de forkerte følelser op igen.“

Hvad er det der gør at unge kan føle sig tiltrukket af deres eget køn? Og hvad skal man gøre hvis man opdager sådanne følelser hos sig selv?

Arv eller miljø?

Nu om dage er det en populær opfattelse at homoseksuelle tilbøjeligheder er medfødte og at ens seksuelle orientering er umulig at lave om på. For eksempel har bladet Time bragt denne sensationelle udtalelse: „En ny undersøgelse antyder at der er strukturel forskel på hjernen hos homoseksuelle og heteroseksuelle mænd.“ Undersøgelsen var imidlertid foretaget på mænd som var døde af AIDS, hvilket må siges at være et snævert grundlag.

En anden teori peger på hormonale faktorer. Nogle forskere lagde ved en lejlighed mærke til at forsøgsrotter som manglede maskuline hormoner udviste „feminin“ parringsadfærd. Det førte til den hypotese at homoseksualitet ligeledes kan være biologisk betinget, idet homofile eventuelt er født med overskud eller underskud af maskuline hormoner. Men mange videnskabsmænd antager at den afvigende adfærd hos rotter nærmest er en refleks, ikke egentlig homoseksualitet. Desuden kan man ikke sætte lighedstegn mellem rotters reaktion og menneskers. The Harvard Medical School Mental Health Letter erklærer: „Det er højst usandsynligt at hormonbalancen på fosterstadiet påvirker . . . en persons seksuelle orientering lige så direkte som den bestemmer de reflekser der indgår i rotters parringsleg.“

Der har også været stor interesse for studiet af genetiske faktorer. Hos halvdelen af de enæggede tvillingepar hvor homoseksualitet forekommer, gælder det begge tvillinger, både mænd og kvinder. Eftersom monozygote (enæggede) tvillinger genetisk set er fuldstændig ens, kunne man formode at begge tvillinger ville være homoseksuelle hvis det var et ukendt gen som var årsag til denne afvigelse. Men det er værd at bemærke at det ikke gjaldt halvdelen af de enæggede tvillinger til homoseksuelle. Hvis der virkelig var tale om noget arveligt, ville alle tvillingerne da ikke være homoseksuelle? Det er muligt at gener og hormoner spiller en rolle. Men ifølge tidsskriftet Scientific American mener nogle forskere at vidnesbyrdene „klart tyder på at miljøet er afgørende for den seksuelle orientering“.

Miljøets betydning

Det er i den forbindelse lærerigt at se på det moralske miljø i oldtidens Grækenland. De mytologiske guders erotiske eskapader, Platons og andre filosoffers skrifter, og den skik at dyrke sport nøgen, gav homoseksualitet en vældig opblomstring blandt de toneangivende i den græsktalende verden. Ifølge bogen L’Amour En Grèce (Kærlighed i Grækenland) „blev det på Kreta anset for flovt hvis en dreng af fornem slægt ikke havde en [mandlig] elsker“. Homoseksualiteten skyldtes altså ikke noget mystisk gen eller hormon, men trivedes fordi den græske kultur tillod den og direkte fremmede den! Det er et talende eksempel på hvor stor indflydelse ens omgivelser kan have.

Uden tvivl har den massive propaganda for homoseksualitet medvirket stærkt til at udbrede denne tilbøjelighed i dag. Man hører og ser meget til homoseksualitet i tv, film, musik og blade. Kabel-tv har givet nogle unge let adgang til hård pornografi. Unisex-moden gør ligeledes sit. Mange mener også at visse feministers mandsfjendske holdning har fået flere til at blive lesbiske. Som ung bliver man desuden let påvirket af klassekammerater der åbenlyst fremmer den homofile livsstil. — 1 Korinther 15:33.

Forholdet mellem far og søn

I visse tilfælde spiller belastede familieforhold sikkert ind. Det gælder især forholdet mellem far og søn.a En far præger i høj grad børnenes følelsesmæssige udvikling. (Efeserne 6:4) Ifølge bogen Hvordan man opnår et lykkeligt familieliv „kan påvirkningen fra faderens maskuline egenskaber yde et vigtigt bidrag til at [barnet] udvikler en afrundet og ligevægtig personlighed“.b En dreng har brug for sin fars godkendelse, kærlighed og anerkendelse. (Jævnfør Lukas 3:22.) Hvis en far forsømmer sit barns behov for opmærksomhed, kan barnets følelsesliv tage skade. Joseph Nicolosi, der skriver om mentalhygiejne, hævder at homoseksuel drift hos mænd „næsten altid har sin rod i familieproblemer, især i forholdet mellem far og søn“.

En mor kan ubevidst forstærke homoseksuelle tilbøjeligheder hos sin søn ved at dominere ham eller ved at underkue sin mand. En undersøgelse af drenge med feminine karaktertræk har afsløret at „nogle af forældrene havde ønsket sig en pige i stedet for en dreng og havde derfor med fine hentydninger lært deres søn at klæde sig som en pige eller havde selv klædt ham i pigetøj“.

Det skal ikke forstås sådan at forældre automatisk har skylden for deres børns afvigende seksuelle følelser. Mange mænd der har haft en dominerende mor eller en forsømmelig eller barsk far — eller måske slet ingen far hjemme — har udviklet en maskulin personlighed. Homofile tendenser opstår heller ikke kun i problemfamilier. Men det ser ud til at nogle homofile mænd bærer på traumer fra drengeårene. Dr. Nicolosi skriver: „Som følge af at den homoseksuelle fra barndommen har følt sig afvist af sin far . . . føler han sig svag og uduelig med hensyn til de egenskaber der forbindes med mandighed, nemlig styrke og viljefasthed. Hans ubevidste stræben efter egen maskulinitet gør mandlig styrke tiltrækkende for ham.“

En ung kristen ved navn Peter skriver: „Min far var alkoholiker og slog hele tiden mor. Somme tider slog han også os børn. Han forlod os da jeg var 12 år gammel. Jeg savnede stærkt en far og længtes hele tiden efter at nogen skulle udfylde det tomrum jeg mærkede hver dag. Da jeg omsider blev ven med en god kristen mand som svarede til mine forventninger, følte jeg mig erotisk tiltrukket af ham.“

Interessant nok har et stort antal homoseksuelle i barndommen været udsat for seksuelle overgreb.c Den fysiske og følelsesmæssige skade ved dette kan være uhelbredelig, og hos nogle fremkalder overgrebet dét som en skribent har kaldt „en fordrejet seksuel identitet“. Det skete åbenbart i fortidens Sodoma, hvor selv drenge havde en umættelig appetit på perversiteter. (1 Mosebog 19:4, 5) De var utvivlsomt blevet misbrugt af voksne.

Den moralske side af sagen

Videnskaben bliver måske aldrig helt klar over hvad arv og miljø betyder for om man tiltrækkes af sit eget køn. Men ét er sikkert: Alle er født med en tilbøjelighed til at tænke og handle uret. — Romerne 3:23.

Hvis man ønsker at behage Gud, må man rette sig efter hans moralnormer og afvise umoralitet, selv om det godt kan være svært. Det gælder også unge. Nogle enkeltpersoner er sikkert tilbøjelige til homoseksualitet, ligesom nogle ifølge Bibelen er ’tilbøjelige til vrede’. (Titus 1:7) Men Bibelen fordømmer alligevel urimelig vrede. (Efeserne 4:31) En kristen kan heller ikke undskylde umoralske handlinger med at han er ’født sådan’. Nogle pædofile kommer med den ynkelige forklaring at deres begær efter børn er „medfødt“. Men kan man nægte at denne form for kønsligt begær er pervers? Sådan beskriver Bibelen også begæret efter ens eget køn.

Hvis unge ønsker at følge Bibelens ord men føler sig tiltrukket af deres eget køn, må de altså beherske eller overvinde nogle af deres følelser. Men hvorfor afviser Bibelen i så klare vendinger homoseksualitet? Er denne livsform virkelig så forkastelig? Og hvad kan unge i så fald gøre for at holde sig fri af den? Disse spørgsmål vil blive behandlet i et kommende nummer af Vågn op!

[Fodnoter]